En god aften med folkelig musik

Af Jens Meincke

Den Danske Sang er en Ung Blond Pige – selvfølgelig. Men denne tirsdag aften i Folk for Folk på Hansted var der tre unge kvinder i Zenobia, der præsenterede ”den danske sang”, så det mange år fremover må være en selvfølge, at de optræder et sted i landet på ”Sangens Dag”. Klaver, harmonika, sangstemme og stor musikalitet var det glimrende udgangspunkt for en god aften med folkelig musik.

Aftenens repertoire var årstids-bestemt, og vi – publikum – blev mindet om de mange dejlige vintersange, vi har: Rokken gik i den stille sne, der var hvidt derude, og der var noget i luften.

Der var stor respekt om de gamle sange, og alligevel kom de til at fremstå friske og stemningsfyldte. De fleste var hentet fra Højskolesangbogen, og herimellem var der også nyere ting. Trioen havde også den frækhed at komme med nye melodier til gamle kendte tekster, men slap rigtig godt fra det. Som en af dem sagde: ”Vi putter noget tilbage i kassen” – underforstået den ”kasse”, hvor de har hentet så meget. Mette Kathrine Jensen stod for flere af disse, og spillede ellers en dejlig og varieret harmonika. Uden respekten på nogen måde gik tabt, lykkedes det også at fremføre sange i nye spændende arrangementer, som f.eks. med ”Jens Vejmand”.

Trioens pianist Charlotte Støjberg har en indrømmet svaghed for argentinsk tango. Det hørtes tydeligt i ”Man binder os på på mund og hånd” med PH’s underfundige tekst. Her fik vi ligesom i Benny Holsts ”Julies Sprog” for en gangs skyld alle versene. Samme pianist var i øvrigt en oplevelse på en scene: Uden det på nogen måde at virkede påtaget, var hun i den grad medlevende i det, hun spillede. Det sås helt tydeligt i både mimik og gestik, hvad der var stemningen i musikken.

I det hele taget blev der blev spillet og sunget med stor koncentration, men der var også hele tiden en gensidig kontakt, så intensiteten var i top. Midt i alt det danske var der også plads til et enkelt færøsk instrumentalnummer. Her kan man roligt sige: Der blev spillet harmonika ”på alle tangenterne”.

Det næste arrangement, Folk for Folk afholder, er ”Åben Scene”, men når man lige har oplevet en trio, som Zenobia, bliver man som amatør lidt ydmyg. I øvrigt vil jeg gerne opfordre de tre søde kvinder til at overveje et nyt navn til trioen. Så vidt jeg har kunne finde ud af, var Zenobia en krigerisk og pyntesyg dronning i antikken: Det passer slet ikke på jer.