Thomas Strandvig (t.h.) talte ved lørdagens protestaktion på Anstændighedens Plads.Thomas Strandvig.
Thomas Strandvig.

Lørdag stod de der igen – for 34. lørdag i træk var svendborgensere på Anstændighedens Plads midt i byen for at demonstrere for en anstændig behandling af sygemeldte borgere. Omkring 60 deltog i lørdagens stille protest mod kommune og Jobcenter. Ved aktionen på det, der til dagligt hedder Centrumpladsen, holdt en af de faste deltagere, Thomas Strandvig, denne tale:

“Endnu en uge og vi står her stadigt, stille, og stædigt. Endnu en uge, hvor syge borgere er blevet frataget deres økonomi, deres rettigheder og deres tillid til systemet. Endnu en uge, hvor årsagen til at vi står her, igen og igen, lørdag efter lørdag, bliver mere og mere tydelig for enhver.

Ombudsmanden har nu bedt kommunen om en redegørelse. Mindst to personer er blevet registreret for at deltage i protesten mod den uanstændige behandling,, syge borgere er udsat for.´Kommunens politisk ansvarlige, Grete Schødts, siger: Der er ikke fugls føde i den sag. Hun kender ikke vores grundlov. Hun bliver forhåbentlig klogere.

I 1872, for 139 år siden, sagde Louis Pio, en af grundlæggerne af det danske velfærdssamfund: ”Vi erklærer ethvert menneske berettiget til, når han har arbejdet, men ikke længere kan det, da at blive forsørget af staten, ikke som et almisselem, men som en fri borger, der har ret til at forlange det.”

Vi gjorde denne anstændige erklæring til en borgerret gennem mange, lange og hårde kampe. I nedturen fra socialstat til minimalstat er vi ved at miste den igen.

Mange dygtige medarbejdere på jobcenteret laver et godt stykke arbejde, men deres veldokumenterede indstillinger bliver bremset af det såkaldte pensionudvalg, der sidder som en Berlinmur på tværs af anstændighedens vej. Pensionsudvalget er udenfor demokratisk indflydelse. Pensionsudvalget er ikke valgt af os, borgerne, men af socialdirektøren, der heller ikke er demokratisk valgt.

Socialdirektøren blev efter kommunesammenlægningen i 2006 ansat af kommunaldirektøren. Uden at have været til jobsamtale med de folkevalgte politikere, ubeset. Kommunaldirektøren er heller ikke demokratisk valgt.

Og allesammen er de uden for pædagogisk rækkevidde. Som de tre velkendte aber vil de hverken høre, se eller tale. Danmark er blevet en børnehave. Der lugter lige meget af makrel i tomat på blå og på rød stue. Det er stadig de samme embedsmænd, der bestemmer. Ægteskabet mellem demokrati og kapitalisme er endt i en ulykkelig skilsmisse, hvor demokratiet er sat ud af kraft og erstattet af et oligarki. En styreform hvor ganske få bestemmer alt, og hvor pengene samles i stadig færre lommer.

Jeg ønsker bestemt ikke amerikanske tilstande, men i dette tilfælde vil jeg gøre en undtagelse. I USA skiftes embedsmændene ud, når en ny præsident vælges. I det gamle Grækenland blev embedsmænd valgt ved lodtrækning. Et år af gangen og de kunne ikke genvælges. De fik diæter efter deres udgifter, og de kunne stilles til ansvar, hvis de ikke levede op til deres opgave. De så det som en ære at tjene folket. Et anstændigt demokrati er både en rigtig, rimelig og retfærdig ide.

Der er ganske gode grunde til at blive stående her i de kommende lørdage, i regn, slud og sne, indtil anstændighed og ægte demokrati igen vejer tungere end embedsmænd, eksperter og en uretfærdig økonomisk politik. Vi vil et Danmark, som vi igen kan være stolte af.”

Foto: Jan Hansen og Steven Johannes Legêne