Det store oppositionsparti i Svendborg, Venstre, står ikke samlet bag forslaget om at lukke tre af kommunens 19 folkeskoler. De 10 byrådsmedlemmer har fire forskellige holdninger til fremtidens skolevæsen. Det bekymrer Venstres gruppeformand Lars Erik Hornemann.

Fire Venstre-holdninger til skole-fremtiden

Af Frede Jakobsen

Han synes ikke, der er ideelt, Venstres gruppeformand Lars Erik Hornemann, at de 10 byrådsmedlemmer fra Venstre ikke står samlet op til de afgørende beslutninger om folkeskolernes fremtid. Og det gør de ikke – allerede nu har fire Venstre-byrådsmedlemmer undsagt det forslag, som tre af deres kolleger har vedtaget i Udvalget for Børn og Unge. ”Jeg ser på det med løftede øjenbryn. Men det er svært, når det handler om skoler. For de enkelte byrådsmedlemmer er jo også meget lokalt engagerede”, siger Lars Erik Hornemann.

I Udvalget for Børn og Unge blev der i sidste uge enighed om at foreslå tre af Svendborgs 19 folkeskoler lukket. Bag forslaget står otte af udvalgets medlemmer – fra Socialdemokraterne, Tværsocialisterne, Konservative, Venstre samt løsgængeren Masoum Moradi. Kun Enhedslistens Jesper Kiel var imod forslaget. Det oprindelige skole-forslag fra Forvaltningens skole-folk gik på at lukke seks af folkeskolerne. Men i Udvalget for Børn og Unge blev der lavet et bredt kompromis-forslag, som betød, at Gudbjerg Skole, Hesselager Skole og Bymarkskolen i Ollerup blev taget af dødslisten. Altså tre skoler i den gamle Gudme og den gamle Egebjerg Kommune. De tre Venstre-medlemmer i udvalget kommer selv fra netop de områder af kommunen – Lise-Lotte Tilsted og Birger Jensen fra den gamle Egebjerg Kommune og Mette Kristensen fra den gamle Gudme Kommune. Tilbage på listen over skoler, der skal lukkes, står nu Sct. Michaels Skole i Oure samt to skoler i Svendborg, Byskolen og Nordre Skole.

De tre Venstre-underskrifter på kompromis-aftalen i Udvalget for Børn og Unge er knap nok tørt, før flere Venstre-byrådsmedlemmer melder ud med andre forslag om fremtidens skoler. Byrådet skal den 31. august behandle forslaget – men som et forslag, der skal sendes i høring. Den endelige beslutning skal først tages senere på efteråret. Der er ingen tvivl om, at kompromis-forslaget fra Udvalget for Børn og Unge er det, som bliver sendt i offentlig høring. Men det betyder ikke, at den store Venstre-gruppe i byrådet er enig i forslaget.

To Venstre-medlemmer, som er fra selve Svendborg, har været ivrige støtter af at bygge en ny Nordre Skole. De to, Morten S. Petersen og Ulla Larsen, har nu opgivet kampen for Nordre Skoles overlevelse. Til gengæld står de fast på, at Byskolen skal overleve.

”Jeg støtter, at forslaget fra Udvalget for Børn og Unge sendes i høring. Men jeg kan ikke forestille mig, at Byskolen lukker. Jeg tror heller ikke, der vil være nogen økonomisk fidus i at lukke den. Jeg kunne nemt forestille mig, at der vil være nogle stærke forældre i bymidten som kunne finde på at gå ind og lave den til en friskole. Derimod må jeg nok se i øjnene, at dagene nu er talte for Nordre Skole”, siger Morten S. Petersen.

Ulla Larsen mener heller ikke længere, at det er realistisk at tro, at Nordre Skole kan overleve. ”Derimod mener jeg, at Byskolen skal bevares som en 0.-6. klasse for de børn, som i dag går i Byskolen og Nordre Skole. Ellers vil der overhovedet ikke være nogen skole i et helt område med 10-11.000 mennesker. Så jeg vil arbejde for at bevare én skole i det område”, siger Ulla Larsen

To andre af Venstres byrådsmedlemmer gik forleden på banen i Fyns Amts Avis med hver deres forslag. Jesper Ullemose, som selv bor i Oure, er imod at lukke Sct. Michaels Skole i Oure – sådan som hans partifæller i Udvalget for Børn og Unge har foreslået. Og Ulrik Sand Larsen, som selv bor på Thurø, er imod at fjerne overbygningen fra Thurø Skole, så den fremover kun bliver en skole for 0.-6. klassetrin.

Det er disse forskellige holdninger til skolernes fremtid, gruppeformand Lars Erik Hornemann skal forsøge at forene. Ikke en nem opgave, erkender han, fordi netop skole-spørgsmålet betyder så meget for det enkelte byrådsmedlem, bl.a. afhængig af hvor i kommunen han eller hun er valgt.

Om Jesper Ullemoses krav, om at Sct. Michaels Skole skal overleve, siger Lars Erik Hornemann: ”Jamen, det kan jeg sagtens forstå. For jeg synes jo dybest set også, at den bør bestå som en 0.-6. klasses skole. Men nu har vi altså forsøgt at forhandle os til et resultat, hvor vi er med og har indflydelse. Det synes jeg er bedre end at stå helt udenfor og slet ikke have indflydelse. Det har vi så gjort vel vidende, at vi ikke fik det, vi gerne ville have. Men jeg synes, vi har flyttet det oprindelige udspil meget”. Venstre startede med at kræve, at ingen landsbyskoler skal lukkes. Forvaltningen havde foreslået fire landsbyskoler lukket. Det politiske kompromis i Udvalget for Børn og Unge går på at lukke én landsbyskole – Sct. Michaels Skole i Oure.

Om Ulrik Sand Larsens krav, om at overbygningen på Thurø Skole bevares, siger Lars Erik Hornemann: ”Ja, det har han meldt ud ret hurtigt. Det kan jeg ikke se det fornuftige i. Han har forbeholdt sig ret til at have et særstandpunkt her. Det er da klart, det ville være rart, hvis alle ville rette ind til højre, men jeg har jo ingen midler til at få dem til det”.

Om Morten S. Petersens og Ulla Larsens krav om at bevare Byskolen siger Lars Erik Hornemann: ”Nu ved jeg jo ikke, hvad det betyder for deres stillingtagen i afstemningen om den endelige plan. Men deres ønske er jo egentlig ikke forskelligt fra det, vi i Venstre gik ind i forhandlingerne med. Vi ønskede at lade Byskolen fortsætte som 0.-6. klasse. Ligesom vi – sådan som Jesper Ullemose siger det – ønskede at bevare Sct. Michaels Skole for o.-6. klasse. Så i forhold til udgangspunktet er det sådan set kun Ulrik, der skiller sig ud”.

”Men hvad så med dig selv, Lars Erik Hornemann, du startede med at kræve, at ingen landsbyskoler skal lukkes. Støtter du kompromis-forslaget i Udvalget for Børn og Unge, som vil lukke én landsbyskole?”

”Ja, jeg bakker op om det, som Venstres repræsentanter udvalget har forhandlet sig frem til. Det er jo altid en balance mellem, hvad man gerne vil, og hvad man kan forhandle sig til. Men det skulle jo nødigt være sådan, at halvdelen af gruppen ikke vil være med. Så det er da med løftede øjenbryn, jeg som gruppeformand nu forsøger at løse det her”, siger Lars Erik Hornemann.