Miljøklagenævnet dumper byråds-beslutning

Flemming Madsen.

Venstre og dets små borgerlige støttepartier var helt gal på den, da de i starten af sidste byrådsperiode lod landbrugets ønske om udvidelser gå forud for hensynet til miljøet. Det er nu – tre år efter – blevet slået fast med store bogstaver af Miljøklagenævnet. En sag fra dengang om udvidelse af en husdyrproduktion er netop sendt retur til Svendborg Kommune til fornyet behandling. Ganske enkelt, fordi Miljøklagenævnet har underkendt beslutningen i byrådet i Svendborg.

Embedsmændene i Svendborg Kommune og oppositionen i byrådet havde ret dengang i november 2007, da de kun ville tillade en landmand at udvide sin kvægproduktion, hvis det kunne ske uden en yderligere kvælstof-forurening af det i forvejen hårdt belastede Sydfynske Øhav. Men med Venstre som aggressiv talsmand for bøndernes interesser i disse sager vedtog det borgerlige flertal dengang at give landmanden tilladelsen, selv om det ville føre til en årlig merudledning af cirka 100 kg kvælstof til det Sydfynske Øhav.

I 2007 og 2008 år var spørgsmålet om udvidelser af husdyrproduktionerne en af de varmeste politiske sager i byrådet. Kommunerne havde netop i 2007 overtaget behandlingen af disse ansøgninger fra de nedlagte amter. I Svendborg Byråd blev fronterne trukket skarpt op mellem dem, der først og fremmest ville gave landbruget, og dem, der først og fremmest ville gavne miljøet.

Svendborg Kommune havde indgået et såkaldt forpligtende samarbejde med Langeland og Ærø. Hvilket betød, at ansøgninger fra landmænd i de to kommuner også skulle behandles i Svendborg. En af de allerførste var en ansøgning fra Aksel Riis Rubæk på Langøvej på Langeland. Han søgte om at måtte udvide sin kvægbestand fra 44 DE (dyreenheder) om året til 57,2. Han havde faktisk allerede lavet ansøgningen i 2003. Men den var ikke færdigbehandlet af Fyns Amt, inden det blev nedlagt. Derfor overgik sagen til Svendborg Kommune – og udløste en heftig politisk strid.

Venstre og dets borgerlige støttepartier ville give tilladelse til husdyrudvidelser alene på grundlag af bestemmelserne i Husdyrloven. Kommunens embedsmænd i Miljøforvaltningen havde imidlertid fremlagt skrappere krav, som betød, at tilladelsen kun ville blive givet, hvis den ikke førte til merudledning af kvælstof til Øhavet. Det samme havde Statens Miljøcenter Odense sagt og tilføjet: Enhver merudledning af kvælstof vil være til skade for Det Sydfynske Øhav, som er et internationalt naturbeskyttelsesområde. Øhavet er både Natura 2000-område, Habitat-område og fuglebeskyttelsesområde.

Oppositionen – det var dengang de røde partier – var enige med kommunens embedsmænd. Til gengæld blev embedsmændene kraftigt angrebet for at politisere – af specielt Venstres talsmand på området, landmand og byrådsmedlem Niels Høite Hansen. I denne og et par andre sager om udvidelse af husdyrproduktion gav det borgerlige flertal tilladelse, selv om det ville føre til mere forurening af Øhavet.

Dengang klagede Danmarks Naturfredningsforening til Miljøklagenævnet. Det er den klage, Miljøklagenævnet nu endelig – tre år efter – har taget stilling til. Og afgørelsen er lysende klar: ”Miljøklagenævnet ophæver Svendborg Kommunes afgørelse 17. september 2007 om miljøtilladelse til udvidelse af kvægproduktion…”. Miljøklagenævnet sender sagen tilbage ”til fornyet behandling i kommunen med henblik på fastsættelse af vilkår, der imødegår merudvaskning af kvælstof i Det Sydfynske Øhav”. Og Miljøklagenævnet fastslår, at ”den af kommunens administration udarbejdede sagsfremstilling og indstilling er i overensstemmelse” med EU- og dansk lovgivning.

Afgørelsen i Miljøklagenævnet betyder, at ansøgningen nu skal behandles forfra i Svendborg Kommune. Flemming Madsen (S) er formand for Udvalget for Miljø og Teknik. Det var han også dengang – men dengang havde han det politiske flertal imod sig i både udvalget og i byrådet. Han er glad for afgørelsen fra Miljøklagenævnet. ”Det er selvfølgelig ærgerligt for landmanden, der i otte år har ventet på at kunne komme i gang med en udvidelse. Nu skal han vente længere endnu. Havde det politiske flertal dengang fulgt administrationens indstilling, så kunne landmanden være kommet i gang allerede i 2007”, siger Flemming Madsen.

”Nok så interessant er det”, siger Flemming Madsen, ”at embedsmændene dengang på en aggressiv og ubehagelig måde blev beskyldt for at politisere. Nu viser det sig, at embedsmændene havde 100 procent ret. Det var oven i købet dengang en helt ny lovgivning, men vores embedsmænd var alligevel så dygtige, at de havde fingeren helt rigtigt på pulsen. Det var det politiske flertal dengang, der gik ud over lovens beføjelser. Det ville klæde dem nu at give embedsmændene en offentlig undskyldning”.

Efter nogle afgørelser i byrådet, hvor bøndernes ønske om at udvide blev sat over hensynet til miljøbeskyttelse, skiftede flertallet i byrådet i løbet af 2008. De Konservative skiftede holdning – til Venstres store irritation – til fordel for miljøet. Efter endnu nogle sager, hvor miljøet blev sat over bøndernes forretningsmæssige interesser, blev der lavet et såkaldt administrationsgrundlag for fremtidige godkendelser af udvidelser af husdyrproduktion. Et grundlag, så det ikke længere var nødvendigt at have hver eneste sag til godkendelse i byrådssalen. Grundlaget blev lavet på baggrund af det nye miljøflertal. Venstre var stadig imod, men accepterede det nye administrationsgrundlag – der ikke var andet at gøre. Flertallet for at sætte bøndernes interesser over miljøets var væk..