Gensyns- og genhørsglæde med Benny Holst

Af Jens Meincke (tekst) og Knud Morten (foto)

 

Benny Holst Trio fredag aften i Borgerforeningen.

Ifølge Nudansk Ordbog betyder ordet nostalgi “sentimental længsel efter en svunden tid”. Nostalgi har muligvis været en del af motivationen for en del af det publikum, der fredag aften næsten fyldte guldsalen i Borgerforeningen til koncert med Benny Holst Trio. Men ordbogs-definitionen svarede ikke til aftenens resultat. Det var i langt højere grad genhørs- og gensynsglæde, der var overskriften.

 

Benny Holst.

 

Det blev en aften med gode, kendte tekster og spil, der ikke lod tilhørerne i tvivl om, at musikerne var blevet bedre med årene. Koncerten begyndte da også med et instrumentalnummer, inden der kom en perlerække af klassikere iblandet nyere, mere personlige sange som den charmerende hyldest til Benny Holsts søn Hasse, der bl.a. indeholdt den kærlige og sigende linie: ”Du er en sten i min mur”.

Forventninger om fælles sang blev kun delvis indfriet, så publikum sang med af hjertens lyst, opfordret til at synge med på Jesper Jensens kendte linier ”Jeg står op om morgenen….” fra ”Sang om Merværdi”. Der kom også andre sange fra den tid, hvor der var mange arrangementer med en dagsorden, der skulle give håb om en fremtid med mere socialisme. Benny Holst var blandt dem, der støttede sang og spillede.

Vi fik også et par historier om Poul Dissing, som var en af legekammeraterne fra dengang. Allerede da var en af legekammeraterne den formidable violinist Martin Andersen, som både kan lægge følsom baggrund og være formidabel solist. De sidste medlem i trioen er guitaristen Jacob Rathje. Ude i provinsen er der nok andre end jeg, der ikke har hørt ham før, men han er formidabel, dygtig og klæder de to andre. Hans evner kom til sin fulde ret i en ret jazzet og flot fremført udgave af Blicher’s ”Det er hvidt derude”.

Da aftenen skulle til at slutte, var publikum ikke meget for at slippe musikerne, som var generøse nok til at gi’ to ekstranumre.

Jeg tror, vi var mange, som ikke havde set Benny Holst siden han spillede med i teater/cabaret-forestillingen ”Så Længe Jeg Lever” om sangeren John Mogensen. Gensynet var både vellykket og velkomment, og til det fungerede Borgerforeningens guldsal glimrende, selvom vi sikkert er nogle, der synes at ”de drenge” hører hjemme i en tilrøget kælderbeværtning. Stemningen denne aften var ikke revolutionær, men … den var go’.

Martin Andersen.