Vibeke Syppli Enrum.

Vibeke Syppli Enrum.

Af Vibeke Syppli Enrum

Alle politikere snakker om de 39 milliarder kroner, som regeringspartierne siger, de vil afsætte til bedre velfærd over de næste fem år.

39 milliarder til mere velfærd over de næste fem år er da fint. Men jeg vil nu se det, før jeg tror det. Foreløbig er det fugle på taget.

Derimod er der ingen, der snakker om, at regeringspartierne og alle andre partier i Folketinget – på nær Enhedslisten – har besluttet at bruge næsten lige så mange milliarder til at købe nye kampfly. Her og nu. Og det er desværre ikke fugle på taget.

Det ville være rart at høre før valget, om partierne fortsat mener, det er en god ide at bruge så mange penge til krigsfly.

Enhedslisten mener, det er det glade vanvid.

(Vibeke Syppli Enrum, Ellerup, er folketingskandidat for Enhedslisten i Faaborg-Midtfyn-Ærø).