Bønder og børn har splittet både Venstre og lillebror Konservative. I to af de mest afgørende sager i byrådet i år, skoler og nationalpark, var der splittelse i de to borgerlige partier og mellem dem. De ku’ politisk tilbyde lidt af hvert, kommenterer Frede Jakobsen i dagens spids.

Lidt til den ene side og lidt til den anden

Af Frede Jakobsen

KOMMENTAR: Det sejler i Venstre i øjeblikket. I byrådsgruppen i hvert fald. I to af de mest afgørende politiske sager i Svendborg i årevis har Venstre internt været i voldsom splid med sig selv. Og med lillebror Konservative for resten. Som for sin del i øvrigt har været splittet midt over i en af sagerne. Det handler om den vel nok største beslutning overhovedet i denne byrådsperiode: Skolerne. Og det handler om en anden sag, som kan få meget stor betydning for ikke bare Svendborg, men hele Sydfyn: Nationalparken.

Nu er uenighed i sig selv ikke noget dårligt. Faktisk er uenighed godt. Det skaber diskussion, det skærper argumenterne, det skaber udvikling. Derfor er det godt med uenighed mellem de partier, der er repræsenteret i byrådet. Det ville da også være mærkeligt, hvis der ikke var uenighed mellem dem – så var der jo ingen grund til at have flere partier. Problemet opstår, når der i samme parti er to helt forskellige svar på problemer, der skal løses, vigtige afgørelser, der skal træffes. Specielt, når det handler om store og afgørende sager. Og de kan heller ikke li’ det selv – men når den så er der offentligt, uenigheden, så forsøger de at snakke udenom og sige noget forblommet om, at der skal være højt til loftet og alt muligt andet højtravende, som de i virkeligheden ikke mener. De ved godt selv, det er et problem.

Problemet hedder politisk troværdighed. I forhold til vælgerne, altså. Hvad skal de, vælgerne, egentlig regne med? Hvad er Venstres skolepolitik? Den er… Tja, hvad er den egentlig. Én del af Venstres byrådsgruppe støttede den såkaldte Alternative Model version 2.0 – det vil sige den Alternative Model plus bevarelse af Sct. Michaels Skole. Det var tre Venstre-folk fra Svendborg, Ulrik Sand Larsen, Morten S. Petersen og Ulla Larsen. De syv andre i Venstres gruppe, byrådets største i øvrigt, støttede sådan set det, som det røde flertal plus de Konservative vedtog – men ønskede desuden at bevare Sct. Michaels Skole. Der er en verden til forskel på de to Venstre-forslag. Så med andre ord: I denne for tusinder af mennesker afgørende sag gælder sloganet om, at Venstre ved man, hvor man har, absolut ikke.

Da ingen af de to meget forskellige Venstre-forslag kunne opnå flertal, endte det med, at hele Venstre-gruppen stemte imod det forslag, som blev vedtaget af de røde og de Konservative. Om man nu bryder sig om det vedtagne forslag er én ting. Men mærkeligt er det da, at Venstre, som i øvrigt i tide og utide taler om kapacitetstilpasning i det offentlige, ikke vil kapacitetstilpasse Svendborgs skolevæsen. Specielt når Venstre i øvrigt anerkender, at økonomien i Svendborg Kommune har det allerhelvedes dårligt, og at der i dag er en alt for stor kapacitet i forhold til antal elever. Og at det bliver værre i fremtiden. Det hænger ganske enkelt ikke sammen – det vil sige, det gør det nok, men ikke politisk. Det hænger kun sammen på den måde, at Venstre (begge fløje), når det kommer til stykket, vægter populistisk vælgerleflen højere end partiets egen politik.

En ekstra torn i øjet for det førende oppositionsparti er det, at deres makker i næsten tykt og tyndt, De Konservative, svigtede dem og gik med de 14 røde byrådspolitikere fra Socialdemokraterne, SF, Tværsocialisterne og løsgængeren Masoum Moradi.

Den anden helt store sag på byrådsmødet i tirsdag var forslaget om en Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Eller rettere: Forslaget om at sende det forslag, som den såkaldte Styringsgruppe på politikernes opdrag har udarbejdet, i offentlig høring. Så at sige som kronen på et par års arbejde. Værsgo’ til alle borgere på Sydfyn, her er forslaget, sig, hvad I mener om det i februar og marts næste år – hvorefter vi politikere efter denne demokratiske høringsproces kigger på det igen og tager stilling. Meget enkelt sådan set. Skulle man tro. Men nej, ikke for Venstre, som har måttet holde et væld af interne møder for at finde sine egne ben – eller rettere: For ikke at komme til at træde en masse bønder og godsejere over fødderne. Denne lille gruppe mennesker er nemlig i dén grad imod etablering af en Nationalpark. Men der er bare det lille – for Venstre store – problem, at mange af dem er Venstre-folk. Og selv om Nationalpark-processen faktisk blev igangsat i den forrige byrådsperiode med Venstre ved magten og med stærke anbefalinger fra daværende Venstre-borgmester Lars Erik Hornemann, ja, så er samme Venstre og Lars Erik Hornemann i dag blevet noget lange i spyttet.

Direkte gå imod det, de sådan set selv har igangsat, har de svært ved. Men så har de fundet en redningskrans i det forslag til en meget mindre Nationalpark – stort set kun bestående af vand – som selvsamme bønder og godsejere ved hjælp af stemmekvæg har fået stemt igennem i de arbejdsgrupper, der fungerede under Styringsgruppen, den såkaldte Tåsinge-model. Argumentet fra Venstre er derfor nu, at det vil skade muligheden for at få en Nationalpark, hvis det store forslag sendes i høring. Derfor skal det skrottes. Og Styringsgruppen skal i stedet detaljeret lave et forslag efter den lille Tåsinge-model – en Nationalpark for dykkere, som socialdemokraten Flemming Madsen har kaldt den.

Den melodi nægtede ét af Venstres byrådsmedlemmer at synge med på. Morten S. Petersen stemte ikke sammen med sin gruppe. Han stemte sammen med flertallet for at sende det store forslag i høring. OK, nu sidder Morten S. Petersen jo selvfølgelig også i … Styringsgruppen. Udpeget af sit eget parti – som altså ikke ville støtte det medlem, man har sat ind i Styringsgruppen. Meget fornøjeligt.

I den sag, Nationalpark-sagen, optrådte de Konservative sådan set endnu værre. Den Konservative byrådsgruppe blev splittet midt over – nu er den selvfølgelig også kun på to medlemmer. Det ene medlem, Ove Engstrøm, stemte sammen med storebror Venstre, det andet medlem, Henrik Nielsen, stemte sammen med de røde.  Så kære vælger, stem trygt på de Konservative – uanset om du er for en Nationalpark eller imod. Du vil i begge tilfælde kunne blive repræsenteret af de Konservative.

I sandhed, det sejler for den borgerlige opposition i byrådet. Venstre og Konservative ved man, hvor man har: Flere forskellige steder og med flere indbyrdes modstridende politiske varer på hylden. Og bedre bliver det ikke af, at deres støtteparti, Dansk Folkepartis to medlemmer skifter lidt mellem de to partiers forskellige standpunkter. Når de – Jens Munk og Tina Petersen – ellers er enige. Det er nemlig langt fra altid tilfældet. Engang imellem stemmer de også forskelligt.

Nå ja, det kan jo alt sammen kun fornøje det delvise røde flertal – som kun er et flertal, når det 15. mandat, Enhedslistens, vil være med. Den sag har de borgerlige gjort meget grin med. Lige nu er der – mindst – lige så meget at grine af hos dem selv. Hvis altså ikke det var, fordi det jo egentlig er ganske alvorligt. Sådan troværdighedsmæssigt i forhold til de borgere, der har stemt på dem og deres politik. Øh, stemt på hvad for en politik?