Forældre har lavet en helt anden skole-plan

Så ligger den der. En alternativ skoleplan. Med langt færre ændringer af skolevæsenet end i den plan, som byrådet – indtil videre – har besluttet sig for. Med langt færre skoleflytninger for børnene. Med én skolelukning mindre end de tre, byrådet har vedtaget. Med større besparelser på den årlige drift. Og uden behov for de 40 millioner kroner, som byrådet vil bruge på at investere i ombygninger som en følge af de mange børn, der i deres forslag skal skifte skole. En fuldstændig realistisk og på mange måder bedre plan end byrådets, mener den tidligere, mangeårige lærerformand på Sydfyn, Torben Møller Petersen, som også er tidligere socialdemokratiske viceborgmester.

Med det alternative forslag til ny skole-plan kommer der et helt nyt element ind i den livlige og ophidsede skole-debat. Flere politikere, ikke mindst formanden for Udvalget for Børn og Unge, Hanne Klit (S), har flere gange efterlyst, at kritikerne af byrådets skole-forslag – og de er flest, i hvert fald i den offentlige debat – forholder sig til helheden. Og altså ikke kun til fremtiden for deres egen skole. Nu ligger der så en alternativ helhedsplan.

Claus Holm Andersen er formand for, Nicolaj Schnurre medlem af skolebestyrelsen på Thurø Skole. De er ankermændene bag den alternative skoleplan, som er gennemarbejdet helt ned i detaljen. Med til at lave alternativet til byrådets forslag har også været forældre fra Byskolen, Øster Skole og Vestre Skole, alle medlemmer af de respektive skolers skolebestyrelser.

”Vi har fra starten haft det udgangspunkt, at vores plan også skal sikre en besparelse på driften på mindst det, som byrådets plan giver. For det er ønsket om økonomiske besparelser, der er baggrunden for politikernes ønske om at lave om. Derfor vil en alternativ plan ikke have en chance, hvis vi ikke tager det udgangspunkt”, siger Claus Holm Andersen og Nicolaj Schnurre.

Hvor byrådets plan opererer med en årlig besparelse på skolernes drift på 17,5 millioner kroner, opererer den alternative plan med en mulig årlig driftsbesparelse på mellem 20 og 25 millioner kroner.

Ifølge den alternative plan skal to skoler lukkes – Nordre Skole og Sct. Michaels Skole i Oure. Men ikke Byskolen, som byrådet også vil lukke. Byskolen vil blive bevaret som en 0.-9. klasses-skole. Ligesom Østre, Vestre og Thurø Skole bevares som 0.-9. klasses-skoler – i modsætning til byrådets plan om at gøre dem til 0.-6. klasses-skoler.

Byrådets plan er at samle disse skolers 7.-9. klasser på Hømarkskolen. Og sende Hømarkskolens 0.-6. klasser til andre skoler. Nix, siger folkene bag den alternative plan. Hømarkskolen skal fortsat bevare indskolingen – det vil sige 0.-6 klasser og specialklasserne. Af integrationsmæssige og sociale årsager, siger de, er det vigtigt at have en sådan skole i lokalområdet. Oglærerne på Hømarkskolen er gode til disse ting. Det giver, det ved de, ikke nok elever til at fylde den store skole, der har gode faciliteter, men i årevis har lidt under et faldende børnetal. Derfor skal der på skolen oprettes de mest attraktive linjer for 7.-9. klasseselever – f.eks. idræt, it og medier og en international linje.

”På den måde vil mange elever være motiveret til at søge til Hømarkskolen i stedet for at blive tvunget derud. Det kan være, det betyder, at der efterhånden ikke vil være basis for også at have 7.-9. klasser på Thurø Skole eller en af de andre, simpelthen fordi eleverne søger til Hømarkskolen. Men så er der ikke noget at gøre ved det”, siger Claus Holm Andersen og Nikolaj Schnurre.

Også den uholdbare situation for de tre – ifølge byrådets plan – overlevende skoler i den gamle Gudme Kommune har de med i den alternative plan. Oprindeligt var planen at lukke tre skoler i den gamle Gudme Kommune. Sct. Michaels Skole, Gudbjerg Skole og Hesselager Skole – og kun lade Gudme Skole overleve. Men et politisk kompromis betød, at det nu kun er Sct. Michaels Skole, der er dømt til døden. Tilbage står problemet, at der ikke vil være nok klasser til de tre tilbageværende skoler – som teknisk set sådan set kun er én, men med tre skolebygninger. Der vil kun være nok til to. I den alternative plan skal eleverne fra Sct. Michaels Skole til Gudme i stedet for til Skårup, som byrådet mener. Dermed vil konstruktionen Gudme Skole – med bygninger i Gudme, Gudbjerg og Hesselager – være bæredygtig.

Thurø-bestyrelsesmedlemmernes plan vil betyde en højere klassekvotient – 22 elever i klasserne. Og den vil – og det er afgørende i forhold til byrådspolitikernes ønske om besparelser – give 33 færre klasser. Det svarer til en besparelse årligt i driften på næsten 20 millioner kroner. Altså et par millioner mere end de besparelser, byrådspolitikerne regner med at få ud af deres plan. Faktisk mener folkene bag den alternative plan, at besparelserne kan blive meget større – bl.a. fordi vedligeholdelse på de lukkede skoler forsvinder, og fordi flere skoler slås sammen under én ledelse. 27,5 millioner kroner har de beregnet, at der kan spares på driften årligt. Hvad Claus Holm Andersen og Nikolaj Schnurre dog ikke mener, man skal. Nogle af pengene kan bruges til at forbedre tilbuddene på skolerne.

”Nu lægger vi vores forslag ud i debatten. Og vi ser meget gerne, at andre byder ind med idéer, så vores forslag kan gøres endnu bedre. Og i hvert fald er det et, mener vi, reelt alternativ til byrådets plan, sådan som det har været efterlyst”, siger Claus Holm Andersen og Nikolaj Schnurre.

Torben Møller Petersen havde engang både et ben i folkeskolelærernes lejr og et andet i kommunens lejr. Han var formand for de sydfynske lærere, og han var socialdemokratisk byrådsmedlem. I dag er han på efterløn. Han har set det alternative skole-forslag. Han finder det ikke bare interessant. Han finder det realistisk.

”Jeg synes, det er godt, det her forslag kommer. Det viser først og fremmest, at der er masser af andre muligheder end den, som byrådet anbefaler. Jeg synes også, det alternative forslag er bedre end forslaget fra byrådet. I begge er der selvfølgelig indhold, som bygger på, hvad man mener og tror. Noget af det er der ikke videnskabeligt belæg for. Men jeg tror, at det er godt at have en skole i nærmiljøet fra 0.-9. klasse med nogle fornuftige klassestørrelser, sådan som det alternative forslag også har. Både for børnene og for lærerne, der får et bedre fagligt miljø – de kan berige hinanden i undervisningen”, siger Torben Møller Petersen.

Folkene bag det alternative skole-forslag har oprettet en hjemmeside, hvor forslaget kan studeres i detaljer, og hvor de også har fremlagt beregninger og baggrundspapirer. Hjemmesiden åbnes i dag. Du kan se den ved at klikke her.