Film, Fjællebroen og en ispige på Baggården

Af Jens Meincke

 

Peter Gantzler som Ålen i BaggårdTeatrets "Producenterne på Fjællebroen". Foto: Morten Fauerby/Per Gudman

Nærværende anmelder sidder og klør sig lidt i hovedet. Jeg mener, at en teateranmeldelse gerne må fungere som en slags brugsanvisning for læseren – medmindre anmelderen da ambitioner om at træde i Hans Brix’, Torben Brostrøms eller Jens Kistrups fodspor. Det har jeg ikke. Problemet med dette stykke er, at det indeholder hemmeligheder, som jeg synes, tilskuere selv skal ha’ lejlighed til at opleve eller vurdere sandhedsværdien af.

BaggårdTeatret havde fredag urpremiere på et nyt stykke af egen produktion. Den seneste egenproduktion på BaggårdTeatret, som jo er er egnsteater i Svendborg, var iøvrigt en stor succes: “De Kaldte Hende Crazy Daisy”.

Det nye stykke, “Producenterne på Fjællebroen“, er instrueret af Heinrich Christensen og skrevet af Heinrich Christensen og Lasse Bo Handberg, som er teatrets direktør. Det ta’r udgangspunkt i, at der på det seneste er lavet en del nye danske film på Sydfyn. Her et klip fra teatrets egen forhåndsomtale:

“På scenen står også (udover Peter Gantzler som Peter “Ålen” Aalbæk), Rikke Lylloff som Meta Foldager, Mads Nørby som Regner Grasten – ikke mindst Patricia Schumann som ispigen Lise, hvis liv ændrer sig fundamentalt, da producenterne træder ind af døren. Lise arbejder i Fjællebroens kiosk. De sidste 10 år har hun siddet passivt i bagbutikken og set den ene romantiske komedie efter den anden, og noteret i sin lille sorte bog. Da hun møder filmproducenterne, øjner hun sin store chance for at skabe den ultimative romantiske fortælling. Men begivenhederne løber løbsk, og snart er Fjællebroen centrum i en absurd handlingskarrusel, hvor ingen ved, hvem der styrer slagets gang. Stykket viser, hvordan fortællinger skaber vores virkelighed. Jo oftere historier fortælles, jo mere får de fat i den virkelige verden. Hvad enten det gælder forestillingen om ridderen på den hvide hest eller den excentriske filmproducent.

Ålen, Regner og Meta er hovedkræfterne i dansk film, fra Antichrist til Anja og Victor, og danskerne elsker dem. Underholdning er magt og producenternes indflydelse rækker langt.

Der er nemlig udskrevet valg i Danmark. De tre producenter mødes i Fjællebroen og begynder arbejdet på et screenplay, som vil ændre Danmarkshistorien.

Forestillingen tager Søren Espersens konspirationsteori på ordet: Det er mediernes fortællinger der skaber danskernes holdninger og Danmarks fremtid. Når Ålen siger ”hop”, så hopper vi” – skriver altså BaggårdTeatret på deres hjemmeside.

Scenen er sat i en is-kiosk og kioskens baglokale i Fjællebroen. En af stykkets hemmeligheder er, at vi ikke ved, om det, der sker på scenen, er virkelighed eller drøm, men vi går ud fra, at is-huset og is-pigen Lise er virkelige. Pige? Hun er altså over 30, og hun har tilsyneladende brugt halvdelen af sit liv med at være offer for Hollywoods drømmefabrik.

Således sidder vores hovedperson i sin kiosk, og ind træder de tre magtfulde filmproducenter. Eller gør de? De skal planlægge en film, der vil skabe politisk grobund for at ændre Danmarkshistorien. Eller vil de? Ålen har lidt storhedsvanvid og vil gerne sammenligne film med LSD, Grasten mener, at otte millioner solgte billetter er det bedste argument, og Meta tror, at hendes kyniske kvindelighed vil gi’ hende adgang til den absolutte top … eller gør de? Benhårde og kyniske, som de er, bliver de alle en smule forelskede i is-pigen Lise – eller gør de?

Forestillingen er morsom, og den har noget at sige, og den er så lokal, så det blir sjovt at høre, hvordan et københavnsk publikum reagerer, og skuespillet er rigtig godt. Godt, jeg hverken skal uddele kokkehuer eller klaphatte, men gå ind og se forestillingen selv. Der er både underholdning og noget at tænke over.

“Producenterne på Fjællebroen” spilles på BaggårdTeatret fra 22. oktober til 29. oktober – når den er tilbage fra Nørrebro Teater i København, hvor den spilles fra 29. september til 16. oktober.