Rapperen UFO fra rapduoen UFO Yepha bærer det borgerlige navn Kristian Humaidan og er vendt hjem til fødebyen Svendborg for at bygge rede.

Tekst og foto: Ida Bøgh – idboe08@student.sdu.dk

UFO er hjemme igen - i Svendborg.

UFO har altid vidst, han ville tilbage til Svendborg, og i august 2010 lettede han sammen med kæresten og sønnen fra København for at vende hjem til den by, som har formet den talentfulde musiker.

”Jeg har altid tænkt, at når jeg fik børn, skulle de også vokse op i Svendborg. Jeg har været rigtig glad for min opvækst, og jeg synes, det er en god by at være barn i,” siger han.

Den 30-årige rapper havde i otte år bopæl i Århus og i to år adresse i København, men nu er han tilbage, hvor interessen og passionen for musik opstod.

”Jeg voksede op, netop da kulturhuset Harmonien blev grundlagt og var i sin spæde opstartsfase. Der var øvelokaler, man kunne bruge, og det var dér, jeg spillede guitar. Inden da gik jeg også til trommer på Svendborg Musikskole,” siger rapperen, som oprindeligt var til en mere hård musikstil.

Som 13-årig i de rockede midt-90’ere var det den hårde grunge-stil, der optog ham. Han spillede i et rockband, som øvede i musiklokalerne på Thurø Skole, hvor Kristian Humaidans mor var lærer. Her øvede drengene om aftenen, mens en voksen holdt opsyn og sørgede for, at alt forløb, som det skulle. UFO mener selv, at det var en kanon mulighed for ham og resten af bandet, at de kunne låne de lokaler.

”Det var så fedt for os at få lov til at være der. Selvfølgelig havde skolen ikke lige alt det vilde udstyr, så man slæbte selv en lille forstærker med. Men på grund af den mulighed, vi havde for at øve, fik vi drevet projektet ret vidt, og vi endte med at spille til forskellige skolefester rundt om i byen,” siger han.

Han mener endda, at fleksibiliteten og det gratis øvelokale har været med til at fremme rapperens egen kreativitet.

”Vi skulle selvfølgelig kæmpe for at komme ud og spille. Men når jeg tænker tilbage, så havde vi faktisk forbavsende let ved at få lov til det, og det var nogle supergode erfaringer, jeg fik gjort mig,” siger Kristian Humaidan, som ikke kun var til hård tråd.

I 9-årsalderen begyndte han at lytte til den danske rapgruppe Rockers By Choise, og som 14-årig fik han mod på at melde sig til en rap-konkurrence, arrangeret af Danmarks Radio. Han kom i finalen og vandt muligheden for at komme til hovedstaden og optræde med sit nummer.

Men i en alder af 14 år var rapperen og hans forældre mildest talt uenige i, om en dreng på hans alder kunne gebærde sig i København på egen hånd. Efter flere dage med råben, skrigen og låsen sig inde på værelset endte det med, at en ældre kammerat tog med til storbyen.

”Jeg kan huske, at jeg kom derover og fik lov til at hilse på Humleridderne, og det var bare meget sjovt det hele. Det gav mig lyst til at fortsætte med hiphoppen,” siger Kristian Humaidan, som flere år i forvejen var begyndt at kalde sig selv Ung Funky Opkommer, UFO.

Da han igen vendte tilbage til Svendborg, gik hans rockgruppe i opløsning, og Kristian tog på efterskole. Her fortsatte interessen for rap, og i 1996 stillede han helt impulsivt, og for at spare 50 kroner i entre, op til DM i rap, og blev nummer 2 i Odense, hvilket kvalificerede ham til finalen. Hans nummer kom med på en opsamlingsplade, og denne oplevelse var med til at gøre valget af rap som foretrukne musikstil definitivt.

Efter tiden på efterskolen forsøgte Kristian Humaidan sig kort med gymnasiet, som viste sig ikke at være noget for ham. Han overvejede derefter at begynde på Musikalsk GrundKursus, MGK, som forberedelse til konservatoriet, men den tanke var også hurtigt glemt.

”Jeg har bare aldrig været en teoretisk musiker. Min klaverlærer var ved at blive sindssyg, fordi jeg aldrig gad kigge på noderne. Jeg er impulsiv, når det kommer til musik,” siger han og griner.

Kristian turde dog ikke håbe og satse på, at han kunne leve af musikken alene, og derfor faldt valget af uddannelse på en anden ungdomsinteresse, som rapperen havde haft.

”Jeg kom meget på noget, der hed Medieværkstedet, som var en del af ungdomsskolen i Svendborg, hvor man lærte at redigere videoer. Det synes jeg var mega-fedt. Vi havde en fyr, der hed Per Sloth, som var meget inspirerende og havde ja-hatten på. Vi fik lov at lave små musikvideoer, og det var helt sikkert der, at interessen opstod,” siger rapperen og fortæller, at han derfor valgte at læse på medieskolen i Århus.

Efterfølgende blev han optaget på Journalisthøjskolen i Århus, og rent fagligt var målet nu nået.

Rappen var dog hverken glemt eller lagt på hylden, men en hobby, der stadig blev passet og plejet – dog på hygge-niveau indtil en aften, hvor rapperen befandt sig i en brandert.

”Jeppe (Yepha – red.) og min daværende kæreste fik lokket mig til at tilmelde mig MC Fight Night, som er den her free style rap-konkurrence, en aften hvor jeg var rigtig fuld. Det gik over al forventning, og jeg vandt faktisk det hele,” siger UFO, som mange år efter stadig er overrasket over udfaldet.

Sejren skabte en del opmærksomhed omkring rapperen, der blandt andet kom i DR-programmet Boogie, som var med til at løfte ham ud af dyndet. Det var også grunden til, at han besluttede sig for at smede, mens jernet var varmt og tage orlov fra Journalisthøjskolen for at give sig i kast med musik på fuldtid.

Kunstnere søger hinandens selskab i Svendborg

Kunstnere har behov for at være tæt på hinanden. Forskning viser, at Svendborg er en eftertragtet oase, når kunstnere vælger bopæl.

Af Fanan Imad – faabd10@student.sdu.dk– og Daniel Lund – dalun10@student.sdu.dk

Bodil Bjerring: Svendborg er ikke en kunstnerby.

Den kreative klasse klumper sig sammen i Svendborg, fordi kreative mennesker ønsker fællesskaber med andre kreative. Og det finder de i langt større grad i Svendborg end så mange andre steder i landet.

Sådan forholder den geografiske virkelighed sig, i hvert fald ifølge en undersøgelse lavet af forskere fra CBS – Copenhagen Business School – hvor Svendborg lander på en tredjeplads over danske byer med den relativt største andel af borgere fra den kreative klasse, kun overgået af populationsmetropoler som København og Aarhus.

Svendborg hører således til blandt eliten af byer, der kan bryste sig af at være overbefolket med kreative mennesker.

Henrik Holm er kunsthistoriker og ph.d. fra Københavns Universitet, og han mener, at det for alvor rykker for Svendborg, fordi byen bliver anerkendt udefra.

”Måske kan man sige, at en kunstner først er stor, når andre i feltet siger det, og at et sted først er et vigtigt sted for kunsten, når andre end stedet selv anerkender det som vigtigt,” siger han og forklarer, at Svendborgs ry som kunstnerby lokker endnu flere kunstnere til.

At kunstnere søger sammen, er ikke et nyt fænomen. Faktisk sker det flere steder, at der opstår en form for enklave, hvor malere, digtere og keramikere slår sig ned dør om dør. Foruden Svendborg er steder som Fanø og Ærø eksempler på kunstnerenklaver. Et kig tilbage i tiden viser også, at Skagen udgjorde et brændpunkt for kunstnere, der samlede sig i strømmen af koryfæer som P.S. Krøyer og Holger Drachmann.

Henrik Holm mener, at det ligger i kunstnernes natur at søge sammen.

”Kunstnere har i realiteten altid haft brug for at være sammen i grupper, i skoler eller bare mere uformelt, selv om de også kan have meget brug for ro, stilhed og ensomhed for at arbejde,” fortæller Henrik Holm.

”Byerne skaber nemlig forbindelser mellem kunstnerne på samme måde, som kunstakademier, højskoler og aftenskoler gør,” fortæller han.

Ida Nicolaisen, som er antropolog og mag.art. i etnografi fra Aarhus Universitet, fortæller, at fælles for Svendborg, Fanø og Ærø er, at de er små samfund. Og at der er mange kunstnere, som føler sig tiltrukket af steder, hvor andre kunstnere befinder sig.

”Det er tætheden og inspirationen, som befordrer tanken og kreativiteten,” siger Ida Nicolaisen.

Bodil Bjerring er antropolog på Aalborg Universitet og forsker i livsformer i Danmark. Hun tror ikke, at Svendborg for alvor bliver det nye in-sted for den kreative klasse.

”Flytter kunstnerne til Svendborg? Ja, nogle gør. Især de mere fattige og mindre kendte, der søger billigere boliger end dem, de kan finde i København. Men ofte bliver de, der flytter til Svendborg, ikke boende. De vil gerne være nær ligesindede, og får de råd, flytter de tættere på centrene,” siger Bodil Bjerring, som derfor ikke mener, at Svendborg kan gå under betegnelsen kunstnerby.

Cand.psych., ph.d. og adfærdsforsker, Jill Byrnit, mener, den kreative klasse ligner resten af befolkningen, for det ligger i menneskets natur at opsøge miljøer og personer, der ligner en selv.

”Jeg mener bestemt, at kunstnere finder sammen, men jeg tror ikke, de finder mere sammen, end læger finder sammen med læger, eller advokater finder sammen med advokater,” siger Jill Byrnit, som har skrevet bogen ’Mennesket – Det hypersociale dyr’.

Hun peger på, at kun økonomien sætter grænser for, i hvor høj grad vi kan dyrke vores behov for at leve sammen med ligesindede.

”Alle mennesker, der har midlerne og bevægeligheden til at søge sammen med ligesindede, gør det. Det er meget alment menneskeligt, kan man sige,” siger Jill Byrnit.

Ida Bøgh, Fanan Imad og Daniel Lund læser journalistik på SDU. Sammen med en gruppe medstuderende sætter de i en serie artikler fokus på det kreative Svendborg – set med andre øjne end svendborgensernes egne. Har du tip til andre gode historier om den kreative klasse, så send en mail til journalisterne. Du er også velkommen til at ringe til journalisterne Anders Bak Kristensen (tlf. 22482857) eller Jakob Krohn Deleuran (tlf. 60775951)