Svendborgs næste borgmester, Lars Erik Hornemann.

Et år er der tilbage med rødt flertal i byrådet i Svendborg. Rødt og rødt. Det er for det første ikke så rødt, så det gør noget. For det andet er det jo egentlig slet ikke et flertal, har ikke været det længe – ikke siden Masoum Moradi hoppede ud af SF og blev løsgænger for næsten tre år siden. Siden da – og det var kort inde i denne byrådsperiode – har der været 14 mandater til de røde, 14 til de borgerlige – og så det ene mandat, som Moradi stjal fra SF.

Men når kalenderen viser 1. januar 2014, så vil et nyt byråd indtage rådhuset – et byråd, som vælges i november 2013. Fra den dato vil det være slut med borgmestergage til socialdemokraten Curt Sørensen. Han skal ud og finde sig et arbejde. Borgmesterkontoret vil blive overtaget af Venstres og den borgerlige fløjs kandidat, Lars Erik Hornemann.

Den gamle arbejderby vil med andre ord om et år igen være styret af de borgerlige, mere præcist af Venstre, som er det altdominerende borgerlige parti i Svendborg. Igen, for det blev Svendborg også de første år efter kommunesammenlægningen med Gudme og Egebjerg. I mere end 50 år havde Svendborg været regeret af Socialdemokraterne, men så kom Venstre ridende ind fra de to landkommuner og vandt valget, satte sig på borgmesterkontoret og brugte løs af kommunekassen. Det hjalp nu ikke. For tre år siden tog Socialdemokraterne borgmesterkontoret tilbage – ikke ved egen kraft og størrelse, men pga. støtte fra SF, Tværsocialisterne og Enhedslisten.

Venstre og Lars Erik Hornemann havde haft magten i Svendborg til låns i fire år. Nu var de røde tilbage. Men de bliver der ikke. De røde – det vil først og fremmest sige Socialdemokraterne, men med et følgagtigt SF og Tværsocialisterne – har skuffet mange af deres egne vælgere. I skolesagen f.eks. Eller i sagen om den benhårde linje overfor nogle af de svageste borgere, de langtidssygemeldte, som har haft umådeligt svært ved at få hjælp i form af f.eks. fleksjob eller førtidspension. Eller mere overordnet ved, at S og dets to små støttepartier fra dag 1 gav Venstre og dets to små støttepartier vetoret, når det kommer til skatteforhøjelser til mere velfærd.

S og SF har lokalt stødt mange af deres traditionelle vælgere fra sig. Og lokalt får de to partier det ikke bedre af, at deres kammerater i regeringen har formået det samme – at skubbe mange af deres traditionelle vælgere fra sig pga. en tilsvarende asocial politik.

Med andre ord: S vil gå stærkt tilbage ved valget i november, det samme vil SF. Mandattyven Masoum Moradi stiller ikke op igen. Tværsocialisten Arne Ebsen bliver ikke genvalgt. Enhedslisten går frem, men ikke nok til at sikre et rødt flertal.

Med et voldsomt styrket Venstre vil Lars Erik Hornemann kunne flytte tilbage på borgmesterkontoret efter fire års fravær. Han vil blive støttet af et styrket Dansk Folkeparti og et svækket Konservative.

De Radikale kommer igen i byrådet. Pragmatiske, som de er i det parti, så vil de støtte Hornemann som borgmester. For at få mest mulig indflydelse.

Hvor den frafaldne konservative stemmesluger, mandattyven Jørgen Lundsgaard, stiller op, er endnu uklart. Måske hos de Radikale – skønt det vil blive svært med to store egoer, den nuværende spidskandidat Mai-Britt Schultz og Jørgen Lundsgaard (og jo, de har begge noget at have det i).

Flere lokallister vil stille op. Ingen af dem kommer ind.

INTET ASYLCENTER

Så når Lars Erik Hornemann indtager borgmesterkontoret om et år, vil han også kunne konstatere, at der i løbet af 2013 ikke blev åbnet et asylcenter i Svendborg. Det vil blive opgivet af Udlændingestyrelsen, fordi Svendborg Kommune trækker sagen i langdrag.

Sagen med et eventuelt asylcenter i den tidl. SiD-skole illustrerer i øvrigt i dén grad det nuværende socialdemokratiske styres problem. Socialdemokratiet har reelt givet Venstre vetoret i sagen. Socialdemokratiet går kun ind for et asylcenter, hvis Venstre også gør det. Og Venstre, som er dybt splittet i sagen, trækker sagen i langdrag. Med lige præcis Lars Erik Hornemann i spidsen. For han er formand for kommunens Socialudvalg, som leder den proces, der skal føre frem til et ja eller et nej til et asylcenter.

Så vær sikker på, at efter borgermødet i januar om asylcentret vil der komme nye møder, undersøgelser, spørgsmål, som skal belyses, overvejelser, som skal gøres, forhandlinger, som skal føres … og tiden går. Og de centrale myndigheder vil finde andre steder at placere er asylcenter. Venstre vil kunne sige: Det var jo ikke, fordi vi ikke ville, men… Socialdemokratiet vil kunne sige: Det var jo ikke, fordi vi ikke ville, men… Hænderne bliver vasket hos de to store partier. Den tidl. SiD-skole vil fortsat ligge tom og ubenyttet hen.

KUN ÉT DAGBLAD

Det var så to spådomme om Svendborg 2013. To – tør jeg påstå – sikre spådomme. Her kommer en tredje. Som ikke er helt så sikker, men næsten. Det kan være, at der går lidt mere end et år. Det kan også være, at der ikke gør.

Svendborg – og Ærø og Langeland – vil miste det uomtvistelige gode, det er at have et lokalt dagblad. Mange andre byer og områder af tilsvarende størrelse har for længst mistet deres dagblad.

Svendborg har oven i købet et godt et af slagsen oven i købet. Fyns Amts Avis var indholdsmæssigt kørt nærmest i sænk under de to tidligere – talentsløse – chefredaktører, Ole C. Jørgensen og Jørgen Krebs. Det har ændret sig med Troels Mylenberg i det maghonibeklædte chefredaktørkontor. Ikke på grund af ham alene, naturligvis, men uden ham var det næppe sket.

Men uanset det voldsomme kvalitetsløft, så er det i sidste ende økonomien i Fynske Medier, der afgør, hvad der skal ske. Og Fynske Medier har – i lighed med stort set alle andre bladhuse – skåret ned og skåret ned. Og der vil komme mere af det samme både i 2013 og årene efter.

Fyens Stiftstidende er nu nede på et oplag på kun cirka 46.000. Fyns Amts Avis er nede på godt 12.000 (oplagstal fra første halvår 2012).

Uanset, hvor meget bedre Fyns Amts Avis er blevet, så er den den lille i Fynske Medier. Og selv om de to aviser i Fynske Medier i dag allerede har meget fællesstof, så er der yderligere muligheder for besparelser – ved at gøre endnu mere stof fælles. Og i sidste ende producere kun én avis – måske med den ene forskel, at der på forsiden på de sydfynske eksemplarer øverst vil stå Fyns Amts Avis, mens der på alle andre vil stå Fyens Stiftstidende.

Meget er allerede flyttet væk fra bladhuset i Sankt Nicolai Gade i Svendborg ind til Banegårdspladsen i Odense. Mere vil flytte. Tilbage vil være en lokalredaktion i Svendborg – ligesom der er i andre fynske byer. Troels Mylenberg vil blive chefredaktør sammen med Per Westergaard. Og klar til at tage over efter ham.

Godt nytår – trods alt!