50.000 kroner. Det er den bøde, et Svendborg-rederi, M.H. Simonsen, kan slippe med efter en dødsulykke sidste år i Grønland. To besætningsmedlemmer omkom, en 18-årig ubefaren matros og en 47-årig styrmand. Nu har anklagemyndigheden ved Fyns Politi præsenteret rederiet for et bødeforlæg. Hvis rederiet ikke betaler, ender sagen i Retten.

Han fik kun fem dage som sømand

Af Frede Jakobsen

Kun fem dage havde han været ombord på Svendborg-rederiet M.H. Simonsens skib Orasila, den 18-årige ubefarne matros, Jon Sandholdt, som endelig havde fået sin drøm om et liv til søs opfyldt. Det blev kort. Den dag, den 16. januar sidste år, omkom han og den 47-årige styrmand, Michael Kryger Sørensen, da de i en arbejdsbåd var i færd med at føre en brændstofslange i land til den lille bygd Saarloq i Sydgrønland.

Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed havde sin søulykkesrapport klar 29. maj sidste år – med hård kritik af flere forhold omkring sikkerheden eller manglen på samme på Orasila. En kritik, som ramte både rederiet og ledelsen på skibet. Et par måneder senere anmeldte Søfartsstyrelsen rederiet til Fyns Politi. Og nu – mere end et halvt år senere – har politiet ikendt rederiet en bøde, af en størrelsesorden, som Sømændenes Forbund i 3F havde frygtet – 50.000 kroner. Også skibets kaptajn har fået en bøde – på 15.000 kroner. Og overstyrmanden en bøde på 10.000 kroner.

Kaptajnen og overstyrmanden har, efter hvad Svendborgs NetAvis erfarer, accepteret deres bøde. Om rederiet har, er uklart. Det har ikke været muligt at træffe Lisbeth Højbjerg fra anklagemyndigheden ved Fyns Politi. Det er hende, der har sagen. Og hos rederiet vil man intet oplyse om bødeforlægget. ”Det har jeg ingen kommentarer til”, siger skibsreder Lars H. Simonsen. Han vil heller ikke svare på, om rederiet vil betale. ”Det kan jeg ikke hjælpe dig med”, siger Lars H. Simonsen, som er bestyrelsesmedlem i en af de tre rederiforeningen, Rederiforeningen for mindre Skibe. Hvis rederiet nægter at betale bøden, ender det med en retssag mod rederiet.

Søfartsstyrelsen konkluderede i sin undersøgelse af den dobbelte dødsulykke, at hverken rederiet eller ledelsen på skibet havde tilstrækkelig fokus og styr på sikkerheden under sejladsen. Og det fik fatale konsekvenser 16. januar sidste år sidst på eftermiddagen, hvor Orasila skulle levere brændstof til bygden Saarloq. Den 18-årige ubefarne matros og den 47-årige styrmand befandt sig i en lille arbejdsbåd i færd med at føre losseslangen ind til bygdens elværk. Men arbejdsbåden kæntrede. Først nogle timer senere blev de to besætningsmedlemmer fundet igen – døde. Og Søfartsstyrelsen mener, at arbejdsbådens indretning var medvirkende til kæntringen. Desuden slog Søfartsstyrelsen i sin rapport fast, at kommunikationen mellem Orasila og arbejdsbåden var utilstrækkelig. Og at ingen af de to omkomne bar redningsvest eller overlevelsesdragt. Der var ombord kun tre af disse dragter – i samme størrelse. De var for store, oplyste besætningen. Derfor brugte de dem ikke. At de var for store, havde besætningen godt nok ikke meddelt rederiet, men det var, forklarede de, fordi de af erfaring vidste, at de ikke ville få lov til at købe nye dragter. De koster 3000 kroner stykket.

Sømændenes Forbunds formand Søren Sørensen udtrykte allerede sidste år frygt for, at sagen ville ende med, hvad forbundet kalder en meget lille bøde. Ifølge fagforbundets 3F’s Fagbladet havde der nemlig siden 2000 været givet tre bøder til rederier efter dødsulykker som følge af dårlig sikkerhed. Den højeste var på 75.000 kroner.

”Og desværre fik jeg ret. Det er godt nok ikke meget i bøde for at slå et ungt menneske, som lige var startet i sit drømmejob, og en styrmand ihjel”, siger Søren Sørensen. ”En bøde, uanset hvor stor, kan jo ikke bringe dem tilbage. Men hvis en bøde skal have en forebyggende effekt, så dem, der har ansvaret for sikkerheden, tager det alvorligt, så skal der altså større bøder til”, siger han.