Arno Kruse.

Arno Kruse.

Af Arno Kruse 

Det er med særdeles blandede følelser, jeg drager den konklusion, at Helle Thorning Schmidt og Bjarne Corydon smadrer deres parti og samtidig tager SF med i faldet, men andet resultat kan jeg ikke komme til her midtvejs i valgperioden.

Dagens Rambøl-måling i Jyllandsposten viser et dystert billede af vælgervandringen gennem de sidste to år, hvor Socialdemokraterne har stået i spidsen for S-R-SF-regeringen.

Den omstændighed, at Villy Søvndal havde solgt ud af arvesølvet hos SF for at komme under Helle Thorning Schmidts skørter, er egentlig ikke den store katastrofe, idet Enhedslisten stort set har opslugt de vælgere, som ikke kunne genkende SF’s officielle politik med den pris, som Villy Søvndal betalte for at få tilfredsstillet sin personlige ministerliderlighed.

Det helt store problem for Socialdemokraterne i dagens Danmark er den kendsgerning, at Helle Thorning Schmidt inden valget havde mistet en masse socialdemokratiske vælgere på grund af et totalt mislykket forsøg på at plagiere Dansk Folkepartis udlændingepolitik. Helle Thorning Schmidt påtog sig på Socialdemokraternes vegne ansvaret for en udlændingepolitik, som Poul Nyrup Rasmussen få år forinden havde betegnet som en politik, der aldrig kunne blive stueren.

Denne totale kovending kostede troværdighed for ikke alene Helle Thorning Schmidt, men også for Socialdemokraterne som helhed, og derfor befandt Socialdemokraterne sig på et historisk lavpunkt allerede inden valget den 15. september 2011, og valgresultatet cementerede blot dette historiske lavpunkt med en stemmeandel på kun 24,8 procent, hvilket jo er helt unormalt for Socialdemokraterne.

Helle Thorning Schmidts personlige valgnederlag blev imidlertid reddet af Det Radikale Venstre og Enhedslisten, som begge fik så stor fremgang, at Helle Thorning trods sit nederlag kunne sætte sig i statsministerstolen, men dermed var de socialdemokratiske fejltagelser langt fra slut.

Ud af det bare ingenting kom Bjarne Corydon som nyvalgt folketingsmedlem pludselig i forreste række i den nye S-R-SF-regering som en særdeles magtfuld finansminister, og Bjarne Corydon stod i spidsen for en økonomisk politik og en socialpolitik, som ganske enkelt lammetævede store dele af Socialdemokraternes kernevælgere.

De vælgere, som Helle Thorning Schmidt ikke nåede at få sat over styr på grund at sin manglende stuerene udlændingepolitik, har Bjarne Corydon til gengæld fået smidt over bord i flere fold, og derfor har Socialdemokraterne siden valget i september 2011 mistet 258.919 vælgere, hvilket er intet mindre end et vælgertab på 10.788 vælgere hver evig eneste måned i 24 på hinanden følgende måneder.

Til gengæld har Dansk Folkeparti, som alene var initiativtager til halveringen af dagpengeperioden inden valget i 2011, haft en vælgerfremgang på 280.499 vælgere uden overhovedet at have rørt en finger siden valget, hvilket svarer til en vælgerfremgang på 11.687 vælgere hver evig eneste måned i 24 på hinanden følgende måneder.

Ifølge Jyllandsposten har en lektor ved Aarhus Universitet begrundet denne fremgang med Socialdemokraternes politik inden for det sociale og det økonomiske område. De socialdemokratiske vælgere er ganske enkelt vandret til Dansk Folkeparti, og dette på trods af, at Dansk Folkeparti gennem 10 finanslove op gennem 00’erne har sikret en gennemførelse af VK-regeringens politiske målsætning om at skabe et samfund med større social og økonomisk ulighed. En målsætning, som til fulde er blevet indfriet.

Den kendsgerning, at Dansk Folkeparti på denne asociale baggrund kan stjæle 280.000 socialdemokratiske vælgere, understreger med al tydelighed, hvilke konsekvenser Helle Thorning Schmidt og Bjarne Corydons politiske forandring af det danske Socialdemokrati har haft for det ellers hæderkronede og socialt bevidste danske arbejderparti.

Helle Thorning Schmidt og Bjarne Corydon er koldt og kynisk ved at smadre Socialdemokraterne, og med sig i faldet har de i al ubemærkethed taget Socialistisk Folkeparti, som ingen efterhånden tager alvorligt.

Egentlig har jeg stor medfølelse med alle de tilbageblevne socialdemokrater, som i frustration og misforstået loyalitet ikke kan få taget sig sammen til at smide Helle Thorning Schmidt og Bjarne Corydon på porten.

Det er faktisk det eneste, der kan redde Socialdemokraterne fra den totale ydmygelse.

(Arno Kruse, Longelse Sand, Langeland, er folkepensionist. Han er tidl. medlem af kommunalbestyrelsen i Rudkøbing for Arno Kruses Liste. I dag er han medlem af Enhedslisten).