Trine Kirketerp Struve.

En forbipasserende spørger Jesus: “Hej Jesus, hvad er det du går og bærer på?” Jesus svarer: “Ja, jeg tror sgu det er et kors – men du må ikke hænge mig op på det!”

Glædelig bagjul herfra. Sidder og vånder mig efter endnu en traditionsrig og helt-efter-bogen-perfekt juleaften.

Igen undrer jeg mig over, hvorfor det egentligt er, at vi år efter år kører hele dette show igennem. Hele konceptet er efterhånden kørt så langt væk fra sit eget fundament, at det forekommer svært at genkende. Havde det ikke fra starten noget med ham Jesus og Gud og selve skabelsen at gøre? Er det reelt ikke bare en fødselsdag?

“I begyndelsen var der en perfekt harmoni mellem Gud og mennesket. Guds skabte mennesket i sit eget billede og gav det sin livsånde, og der var et fællesskab mellem Gud og mennesket. Men da mennesket blev fristet til at bryde livets love og betvivlede Guds retningslinier, blev der en smertefuld afstand mellem Gud og mennesket. Synden kom ind i verden, og derfor er verden ikke perfekt i dag.”

Sådan lyder en lidt forkortet version af mennesket og Guds “pagt” med hinanden. Men hvis Gud skabte mennesket i sit eget billede, hvorfor skabte han så et væsen så svagt, at det kunne lade sig friste? Hvad var pointen her?

Måske Adam var en slags prototype, der stadig havde evnen til at lade sig friste af synden, og da Gud skabte Eva, prøvede han at få rettet fejlen? Kvinden skulle så være en personificering af synden, men skulle altså ikke selv have “evnen til at lade sig friste”? Hmm, den gik heller ikke så godt anden gang, skulle jeg hilse og sige. Selv fristeren lader sig friste.Men Gud, da du opdagede fejlen, hvad så? Så stopede du bare? Opgav du håbet og overlod menneskene til fristelser, forfald og evig fortabelse?

Efter Syndefaldet kom Gud tilbage og gav menneskene “De Ti Bud”. Og Gud råbte så højt, han kunne, for at trænge igennem syndernes stønnen: “Stooop! I skulle selvfølgelig have haft manualen selv – det var en fejl… men her kommer ti regler til jer – få så lige rettet skuden op! Ikke mere synderi, og så ses vi vel ved Sankt Peters port? Yes, så tager I den lige selv herfra…” Tak Gud… Lidt hurtig exit, han lavede sig dér Gud – og man har jo faktisk ikke set meget til ham siden “De ti Bud”, vel? Altså, måske det var på tide med en opdatering? Jeg siger det bare … Gud? Guuud? Halllooo…?

“Har du bedrevet hor i dit hjerte! Har du været egoistisk på andres bekostning? Har du været grådig, har du ihjel slået? Har du begæget din næstes julegave?” Så er det bare ærgeligt… vi står alle til regnskab overfor Gud! Alle mennesker har syndet, og ingen kan komme ind i himlen med sin synd. Hvis den holder, så ville Gud blive helt vildt ensom deroppe i sin salige himmel! Og sådan ønskede Gud ikke det skulle gå, og derfor sendte han Jesus:

“Så højt elskede Gud verden, at han gav sin eneste søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv!“ (Johannesevangeliet kap 3:16)

Så Jesus kom til jorden, fordi Gud elskede mennesker og ville redde dem fra evig fortabelse? Jesus var Guds søn, og han kom primært for frivilligt at tage straffen for min synd, som forhindrer mig i at komme i kontakt med Gud. Det er sådan, de siger, det hænger sammen, de kloge. Han hjalp altså mig, Jesus.

Men jeg har ikke bedt om at stå til regnskab for Gud, jeg har travlt nok med mit regnskab med mig. Og havde jeg mødt Jesus, havde jeg bedt ham om ikke at tage mine synder på sine skuldre. Måsker anser jeg fortabelsen i livet som mere attraktiv end udsigten til et evigt liv i himlen?! Jeg mener, man selv må stå til ansvar for sine handlinger og beslutninger og selv tage konsekvensen af dem. Man behøver ikke slæbe et kors gennem livet for at få brede skuldre.

Hele historien hænger jo slet ikke sammen! Det var da ikke særligt kløgtigt gjort af Gud hele denne opstarts-ting. Lidt dårligt planlagt, faktisk. Måske Gud skulle have haft en spindoktor eller en medierådgiver? En, der kunne forklare ham, at han kunne have sparet en hel søn, hvis han havde gennemtænkt designet rigtigt fra starten. Hvis han havde skabt Adam uden evnen til at lade sig friste! Men havde menneskeheden egentligt overlevet så?

Og hey, var Adam og Eva ikke en slags søskende? De havde da ihvertfald samme far… Er her en mulighed for indavl af hele menneskeheden?

Se man ud over den lige i øjeblikket, kunne man godt blive bange for det.

Men på den anden side er det måske en naturlig udvikling, når man baserer hele sit religiøse fundament på Biblens tynde historie -så starter det jo ikke helt godt vel. Men vi følger jo bare Guds fodspor – vi er jo skabt i hans billede. Hvorfra kom den der med, at det er menneskeligt at fejle så? Havde Bibelen nu været skrevet som oplæg til en Hollywood-film i dag, så havde der nok stået en producer eller to og sagt “Argh, ved du hvad, den hænger altså ikke helt sammen den der… Der er simpelthen for mange usandsynligheder – det hopper folk aldrig på.. Det er en ommer!” Men der var ikke en manuskriptforfatter på…ingen cencur, ingen, der lige tjekkede, om historien nu hang sammen.

Det kristne budskab handler, så vidt jeg har forstået, om næstekærlighed. Om tilgivelse og forståelse. Og det var givetvis Jesus’ budskab fra starten af. Men når vi i disse dage farer rundt som Duracel-kaniner for at nå de “perfekte rammer” for denne besynderlige fejring af en velmenene healer, der levede for 2010 år siden’s fødselsdag, så kan jeg ikke se sammenhængen. Gav du 100 kr. til ham, der sælger Hus Forbi? Tilbød du en frysende et glas gløg? Huskede du din gamle nabo, der sidder alene hele julen? Krammede du den ensomme ven og tilbød ham et sted at holde jul? Jesus var verdens første hippie – hurra, hurra, lad os æde os fra sans og samling – bruge alle vores penge på at drukne børnene i gaver og få drukket igennem. I Guds navn – bøvs!

Jeg bryder mig ikke om at komme i kirken. Ikke engang til Jesus’ fødselsdag. Lige meget hvilken anledning, det drejer sig om, så føler jeg, at jeg skal påduttes noget. Hvis jeg gerne vil tage afsked med en afdød og er i “Guds hus”, så siger præsten “Lad os rejse os og bekende vores tro”, “Lad os alle bede”, “Lad os sammen bekende vores synder” – eller hvad de nu har oppe i deres store sorte ærmer den dag. Jeg vil IKKE rejse mig op og bekende min tro og mine synder! Jeg har som sagt ikke bedt om at skulle stå til regnskab. En opfordring herfra kunne være en om-formulering: “Vil de der har lyst rejse sig op og…blabla syndforladelse osv”. Se det syntes jeg ville være næstekærligt – at give mig ret til at vælge.

Men det har jo aldrig været i kristendommens natur at give folk et frit valg til at tro på hvem og hvad de ville. Og man må da sige, at der gennem historien har været milioner af beviser på, hvordan kristne mennesker, der skulle forkynde det næstekærlige budskab til de “ ikke oplyste”, har brugt meget hårdere metoder, end det beskedne pres, jeg oplever i dagens Folkekirke. Disse “Tanker på en søndag” kunne have kostet mig dyrt engang. Måske jeg bare skulle være glad for, at jeg får lov at beholde mit hoved her i 2010 – når nu jeg ikke kan holde min skepsis for mig selv?!

Jeg kan ikke lade være med at undre mig år efter år. Vi hopper på julen igen og igen. Selvom vi godt ved, at den der bibelshistorie er lidt langt ude. Og at det er reklamerne og traditioner, der fortæller os, hvordan det hele skal se ud. Husk nu, at “Der skal være lun velkomst gløg – og det er den hvide gløg, der er trendy i år. Der skal være ild i pejsen, og alt julepyntet skal være hvidt. Ungerne skal være iført dit og dat mærketøj, der kræves bjerge af gaver og sværen skal være sprød”. Skal man nu sige “Gud bevare os” og Gud Fader bevare os”? (læg venligst trykket på Fader) her…

Fede som slagtesvin ånder vi os tungt igennem januar, mens vi spekulerer på, at vi måske næste år kunne droppe ud af ræset – tage væk med ungerne, vinke til traditionerne og julegaverne og forventningerne og bare gøre noget HELT andet. Men vi gør det igen og igen, langt de fleste af os. Hygge kan man jo ikke få nok af i Jesu navn!

(Trine Kirketerp Struve, Svendborg, er selvstændig grafisk designer).