William Fibæk Mikkelsen.

Tidligere på måneden blev jeg ringet op af en journalist fra TV2. Samtalen handlede om det røde flertals politik i Svendborg, og om jeg ville bidrage med en holdning?

Holdningen skulle udtrykke min skuffelse over det røde flertals politik. Det vil bestemt ikke være svært at finde en sådan holdning hos mig. Men hvad skulle holdningen bruges til?

Da jeg kun yderst sjældent ser TV2, af holdningsmæssige årsager, havde jeg ikke lyst til at bidrage i en TV2 kampagne mod det røde flertal Jeg tilbød i stedet at bidrage med en holdning om årsagerne til, at det røde flertal er nødsaget til at føre nedskæringskniven over borgerne i kommunen.

Det er mit indtryk, at de blå lejesvende hos det delvist reklamefinansierede TV2 ikke har interesse i at bringe den slags holdninger. Ærgerligt, for det kunne være med til at bringe et mere nuanceret syn på den aktuelle kommunalpolitiske situation.

Nærværende elektroniske og partipolitisk uafhængige medie har igennem sin levetid bragt en række kritiske og spidse kommentarer til den føromtalte situation.

Ytringsfriheden har trange kår for holdninger, som er problematiske. Især de vedholdende af slagsen.

Igen og igen kan vi læse om mennesker der er klemte i systemet.  Pludselig får uretfærdigheden ansigt og liv. Og hvad sker der så?

”…jeg er meget utilfreds med den måde, du skriver om det på…”

Sådan lyder et svar fra den ansvarlige røde politiker. Det er ikke længere sagen eller menneskeskæbnerne, det handler om. Det er måden, hvorpå historierne bliver fortalt. Om det er blå eller rød lejr, der udviser den, så er magtarrogancen ualmindelig grim at se på.

Et indlæg i den verserende debat om konsekvenserne af VK (O) politikken fik en rød debattør til at skrive følgende om en anden rød debattør:

”Mig bekendt er (personens navn) hverken uddannet teolog, advokat eller socialrådgiver”.

Underforstået, at hun åbenbart ikke er kvalificeret til at have en holdning om sagen.

Det er stærkt ironisk, at det røde flertal i byrådet eksekverer VKO’s politik med så stor ihærdighed, at man søger at mistænkeliggøre kritikerne. Det er foruroligende, at en rød politiker for åben skærm i TV2, giver en anden rød politiker skylden for, at det gik så galt.

Det næste kommunalvalg kan gå hen og blive en ubehagelig affære. På genbrugspladsen står byens kommende borgmester og gnider sig i hænderne. De røde gennemfører de upopulære nedskæringer. Ja, det går godt for det borgerlige og selviske Danmark.

Imens du sidder og læser dette, sidder der et sted et ulykkeligt menneske, syg og nedbrudt. Svigtet af de mennesker, der kunne hjælpe, men som valgte muligheden fra.

Jeg følger bare loven!

Det er ikke mit bord!

Desværre, jeg kan ikke gøre mere for dig!

Det er de andres skyld!

Vi må aldrig få et samfund, hvor det at vælge livet fra, er en lettere beslutning end at vælge livet. Tænk på din næste og fortsat god søndag.

(William Fibæk Mikkelsen, Svendborg, er voksenunderviser i fagforbundet 3F og Center for Voksenliv og Læring).