Midt i al skolepolemikken har jeg lyst til at kommentere problemerne ud fra en helt anden vinkel. For nogle år siden deltog jeg i et årsmøde for musikskoler oppe i Kerteminde. Dér hørte jeg om en professor Hans Günther Bastian, som havde gennemført forskning på musikkens indflydelse på børns almene og individuelle udvikling ved syv grundskoler i Berlin.

Forskergruppens undersøgelse foretaget som langtidsstudium i årene 1992 til 1998 beviste, at den udvidede musikundervisning; fører til øget social kompetence; bidrager overbevisende til et højere opfattelsesniveau; modvirker en negativ social uviklingstendens til 5. og 6. klassetrin; har en langfristet positiv virkning på intelligenskvotienten; har en kompenserende virkning for elever med lav IQ; har en kompenserende virkning for elever med koncentrationsproblemer; og ikke mindst: at det ekstra tidsforbrug til en udvidet musikundervisning ikke forringer resultater i hovedfagene, som tiden tages fra.

Så må man indse, at med den nuværende skolestruktur er man kommet langt fra noget af det elementære i skolens formål: at oparbejde lysten til at lære, lysten til at lytte og lysten til at blive et kreativt menneske, som kan få noget ud af livet. Statsministerens uddannelseskrav handler om, at børnene primært skal kunne læse og skrive, når de forlader folkeskolen. Men er det da nok? Når man ser på den omtalte undersøgelses resultat, så er det bemærkelsesværdigt, at musikundervisningen de fleste steder er prioriteret helt bort.

Vi har masser af analfabeter i Danmark. Folk, som er således stillet, at de kun er i stand til at læse lettere tekster og artikler, eller med besvær følger med i underteksterne på en tv-udsendelse. Ifølge ”Wikipedia” udgør disse mennesker, kaldet ”funktionelle analfabeter”, cirka 25 procent af Danmarks befolkning! Det vil sige, at der ligger et fantastisk og uudnyttet potentiale i for eksempel at opgradere musikundervisningen i folkeskolen.

Jeg har ladet mig fortælle, at Kulturministeriet og Undervisningsministeriet har nedsat en arbejdsgruppe for at nytænke og styrke musikfaget såvel i læreruddannelsen som i folkeskolen. Arbejdsgruppen fremlagde et forslag i november 2009. (Kan læses på de pågældende ministerier hjemmesider)

Der er jo ingen sammenhæng og konsekvens i undervisningspolitikken, når man har dokumentation for, at musik og musikundervisning har så gavnlig indflydelse på et barns udvikling, og man på den anden side har en befolkning, hvoraf 25 % har læsevanskeligheder.

For mig har al en snak om skoleproblemerne mange flere elementer end 1000 elever for lidt eller for mange – eller for den sags skyld om kvadratmeter og rådne vinduer. Som familieplejekonsulent i sin tid har jeg set børn trives og udvikle sig i fattige kår, som indeholdt liv og kærlighed, som gav kreativitet og selvværd. Og jeg har set børn gå til grunde i ”de rigtige kvadratmetre, den rigtige skattebillet” og de såkaldt ”rigtige kriterier”. Det handler om substansen, indholdet og de rigtige mennesker.

Afslutningsvis en indskudt bemærkning om ungdomskriminalitet, graffiti, og alskens uterligheder. Det er ikke de unge, som dyrker musik, teater, idræt og andet sundt sammenhold, som står og hænger på gadehjørnerne. Disse tilbud er foruden det ovenfor nævnte kriminalpræventive!

Der må være muligheder – også her – for, at alle, og ikke kun for ”bedre folks børn”, kan få disse tilbud.

HUSK – man kan ikke både synge og være sur! Så syng med på en lille aktuel sang fra Svendborg Festrevy 2010, “Se min skole” – på melodien til “Se min kjole”.

Se min skole den er meget gammel/men så bygger vi den bare om/alting omkring os det er bare skrammel/det’ fordi at kassen den er tom.

Se min skole den er sunket sammen/og den lugter også meget skidt/Vinduerne de falder ud af rammen/Lofterne de falder ned om lidt.

Vores lærer han går rundt og sukker/hvis han ikke igen har meldt sig syg/og det hjælper ikke at vi mukker/for hver gang så får vi bar’ en ny.

Se på kortet det er meget nyd’ligt/Vi skal finde grænsen for vort land/Men vi må si’ at det er ik’ så tyd’ligt/hvor i verden vi den finde kan.

Vi vil alle gerne fodbold spille/Men nu er det altså med besvær,/Det er lidt svært med bolden rundt at trille,/Når vi rundt på fodlænkerne bær’.

Alle bør’n-ne bliver meget sære/Men så kommer der en psykolog/Han skal så klare det, så vi kan lære/at af skimmelsvamp, der blir’ man klog.

Men nu sir’ de, vi skal bare vente/Så måske vi bliver renovert’/Og vor’s politikere de vil hente/pengene som landed’ helt forkert.

(Hanne Skaalum, Thurø, er tidligere socialrådgiver).