William Fibæk Mikkelsen.

Agurketid er en periode i sommermånederne, hvor offentlige institutioner, som f.eks. Folketinget, holder ferie, der gør at nyhedsmedierne, deriblandt avisere, kan have svært ved at finde nyheder og derfor bringer nyheder eller pseudonyheder om mindre væsentlige begivenheder. Kilde: Wikipedia.

Vi har ramt agurketiden, hvor de mennesker, der skal formidle virkeligheden, kommer på hårdt arbejde med at finde en nyhed. Men løsningen er måske på vej! Ifølge en artikel fra onsdagsudgaven af dagbladet Information skal der i fremtiden satses på lokale nyheder. Nyhederne skal leveres af såkaldte borgerjournalister og helst være så lokale, at historien er lige henne om hjørnet eller inde hos naboen.

Hvilke perspektiver. Jeg tør end ikke antyde, hvilke nyheder der kunne komme fra nabolaget, men læseren kan selv gøre sig nogle søndagstanker herom.

En anden løsning på agurkefænomenet kunne være, at nyhederne simpelthen genudsendes. Der var sikkert noget, vi alligevel ikke fik fat i første gang. Der er især én nyhed, jeg godt kunne tænke mig at få genudsendt. Historien blev leveret i den bedste sendetid af Jan Trøjborg og handler om den økonomiske belastning, de handicappede er for kommunerne.

Var historien blot en politisk prøveballon for at få en folkelig reaktion, eller er det fremtidig socialdemokratisk politik? Her i sommervarmen har jeg kun bemærket reaktioner fra handicaporganisationerne.

Vi har fat i en gruppe, der må betegnes som udpræget svag og sårbar. Som en del politikere og andre mennesker ynder at udtrykke sig, så er det kun de allersvageste der skal have hjælp.

Jeg kunne godt tænke mig, om der findes en politiker, der kan definere begrebet: de allersvageste. Hvem er det? I Danmark anerkender vi end ikke en officiel fattigdomsgrænse, men måske der findes en grænse her?

Politik er i dag nærmest reduceret til økonomi. Politik handler i høj grad om livsbetingelser og livskvalitet.

Her bringes nu de ultralokale søndagsnyheder:

Køllesværmere. Foto: William Fibæk Mikkelsen.

Så oprandt dagen endelig. Årets første køllesværmer har med 14 dages forsinkelse vist sig i naboens have. Begivenheden har været imødeset med en vis spænding, idet grundejerforeningen var hidkaldt til et lille glas i dagens anledning.

Der er tale om den seks plettede køllesværmer, som igennem mange år stortrivedes i de braklagte områder i den danske natur. Det hører derfor absolut til sjældenhederne, at køllesværmeren lever i en parcelhushave. Nu, hvor de braklagte marker igen er blevet pløjet op og tilplantet med monokulturer, er køllesværmeren igen i tilbagegang. Men ikke i denne have, som måske engang i fremtiden kan blive anerkendt habitatområde. Ja, hvem ved?

Køllesværmeren trives i områder med vejbred og kællingetand, bl.a. Det er ikke helt almindelige planter i en parcelhushave, men hvis man lader et område af græsplænen gro og passe sig selv, vil der med tiden opstå et rigt dyre og planteliv. Og det ser ganske smukt ud indhyllet i margueritter, cikorie, valmuer og røllike, rejnfan og mange andre at naturens planter.

Når køllesværmeren trives her, skyldes det, at dens forudsætninger netop sikres i et lille område af haven. Der flyver endnu i dette øjeblik enkelte køllesværmere rundt i haven og leder efter en mage, så næste års generation af køllesværmere kan se dagens lys.

Hvis du vil af med køllesværmeren, skal du bare fjerne dens forudsætninger. Det kan gøres meget enkelt ved at slå planterne ned og holde dem nede med plæneklipperen. Du kan naturligvis også give hele området en gang round up. Men det enkleste er blot at fjerne kællingetand og vejbred, så vil køllesværmerlarven ikke have en chance for at overleve solsortens jagt efter en lækkerbisken.

Men det kommer ikke til at ske her, forsikrer haveejeren. Vi holder meget af at give plads til både køllesværmere og solsorte.

Her slutter denne historie, og så alligevel ikke. Der er måske nogen af denne klummes læsere, der ser en sammenhæng til den genudsendte nyhed? Ellers er der lidt hjælp at hente her: fjern køreramper og afskaf hjælperordningen og smid de handicappede på plejehjem!

Selv om der synes at være lang vej fra Trøjborgs udmeldinger, så er der dog en vis lighed med propagandaen i 30’ernes Tyskland. Her var argumenterne også, at de handicappede var for dyre for samfundet. Som det vil være nogen bekendt, legaliserede det en systematisk aflivning af disse mennesker. Hvor er begyndelsen til en overskridelse af en meget fin grænse?

Også denne søndag vil jeg følge køllesværmeren og ikke mindst dens forudsætninger.

(William Fibæk Mikkelsen er voksenunderviser i fagforbundet 3F og Center for Arbejdsliv og Læring).