Fra ombygningen af den gamle korkfabrik på Grubbemøllevej til kollektivet Korken og Svendborg Bogcafé – fra venstre Steen Heinsen (denne klummes forfatter), Anne Gyk Ipsen, Merete Buddig og Britta Gustafsen.

“Fonden af 2. Oktober” har tildelt netavisen “et beskedent bidrag til din utrættelige kamp for at bevare ytringsfriheden i den Sy’Fynske idyl, Svendborg. Idyl bør jo altid vække en mistanke om, at der må være noget galt. Derfor er vi taknemmelige for, at du har gravet stridsøksen op og bevaret troen på, “at handling gir forvandling”. Vi har derfor tildelt dig et bidrag til den fortsatte kamp på 4000 danske kroner”.

Sådan stod der at læse på netavisens Facebook-side den 28. juni. Nogen har måske spurgt sig selv: Hvem f…. er Fonden af 2. Oktober? Og hvor har de penge fra til at forære væk?

Fonden er stiftet af 2. Oktober kollektivet, da det opløste sig selv. Sådan her beskriver Peter Michaelsen kollektivet i forbindelse med den film,  “Befri Fyn“, han har lavet om det:

“Vi havde en drøm om at lave det ideelle samfund. Vi ville købe Fyn tilbage fra EF, ved hjælp af ”eksemplets magt”: Hvis vi kunne skabe nogle velfungerende produktionskollektiver, ville eksemplet brede sig som ringe i vandet. Befri Fyn tager dig med på en rejse tilbage i tiden for at genopleve 70’erne på godt og ondt. Til en tid: Hvor utopien stadig var nær og virkeligheden fjern. Hvor solidaritet var moderne og jalousi forbudt. Hvor du kunne tage del i fællesskabets glæder i alt, lige fra underbukser til sovesal. Hvor ord slog hårdere end de bare næver”.

Plakat for Peter Michaelsens film om 2. Oktoberkollektivet. Filmen kan ses på TV2 Fyn’s hjemmeside: http://www.tv2fyn.dk/video/472

Planen om at Befri Fyn – lykkedes ikke helt. Fællesskabet gik på grund efter syv år, men kunne se tilbage på en smuk sejlads. Til tider stormfuld. Indimellem blikstille. Men aldrig kedelig. Men hvor kom pengene fra?

De syv år for 2. oktober sluttede i 1979-80. Vi havde været sammen om alt – bogstaveligt talt siden starten af 70’erne; men modsætningerne i mellem grupperne i kollektivet blev for store, til at vi kunne fortsætte. På tidspunktet, da vi valgte at opløse den fælles struktur, ejede vi syv ejendomme til vores kollektiver – der i blandt den gamle korkfabrik på Grubbemøllevej i Svendborg, der husede bogcaféen og kollektivet, hvor denne skribent boede.

I stedet for at score gevinsten ved at sælge ejendommene, valgte vi at lægge provenuet fra salget ind i en fond: Fonden af 2.Oktober. Pengene skulle der efter uddeles til ”Folkelige og mobiliserende formål til støtte for et decentralt Danmark”. Fordi nogle af de rigtige kapitalister lavede noget hejs med deres fondspenge umiddelbart efter, at vi havde stiftet 2. Oktoberfonden, blev loven om fonde ændret, og vi kunne ikke længere dele ud af hovedstolen, som vi havde planlagt, men kun af renterne.

Derfor mødes de gamle kollektivister stadigvæk hvert år den 1. maj og den 2. oktober for at uddele renter af vores penge til ansøgere og dem, vi har lyst til at støtte – for eksempel denne avis. Vi benytter også lejligheden til at samle op på, hvad kammeraterne går og laver – nye kærester og børnebørn og sådan, spise en god middag sammen og hygge os.

Således historien om pengene fra 2. Oktoberfonden og kollektivet, der i sit korte liv nåede – sammen med mange andre i Svendborg og på hele Fyn – at sætte fut i Avisen Fyn, KlosterMoster, Hotel Royal, Svendborg Bogcafé, Byggerigruppen og Landbrugsgruppen under 2. Okt., Højskolen Perlen under Klub 47, Sundhedsgruppen og de politiske studier af alt fra Marx og Lenin over Bakunin til Grundtvig.

(Steen Heinsen, Svendborg, er freelancejournalist).