William Fibæk Mikkelsen.

De fleste politikere glemmes, trods intentioner om det modsatte. Men det lykkes dog for enkelte at få plads i historiebøgerne og i menneskers erindringer. På den verdenspolitiske scene er følgende citater udødeliggjorte:

Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig, spørg, hvad du kan gøre for dit land!

Aldrig har så mange haft så få at takke for så meget!

Der findes sikkert mange politikere, der drømmer om at blive udødeliggjorte, og mon ikke ovenstående citaters ophavsmænd er kendte af de fleste? Men hvordan forholder det sig med danske politikere?

Første billede på den politiske udvikling i Danmark over fem årtier: Jens Otto Krag er vel mest kendt for citatet: Man har et standpunkt til man tager et nyt! Bemærkningen faldt i forbindelse med holdningsændringen til samarbejdet med SF og Aksel Larsen i det såkaldte røde kabinet i 1966, da der for første gang var arbejderflertal i Folketinget.

Andet billede: Erhard Jacobsen, der i 1970´erne opdagede eller opfandt de røde lejesvende i DR og især i UNGDOMSREDAKTIONEN, hvor han bl.a. gik til angreb på Jesper Klein, har udødeliggjort bemærkningen: Det har jeg aldrig sagt!

Tredje billede: Efter Ankers exit, blev Poul Schlüter 80´ernes statsminister. Fra Folketingets talerstol forsikrede han, at: der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet! Men det var der, og det gik ud over politikere, som Grethe Fenger Møller og Erik Ninn Hansen, inden regeringen gik af. Det var for øvrigt i den regering, at en vis Anders Fogh Rasmussen var kreativ skatteminister og måtte gå af lidt før de andre.

Fjerde billede: I 90´erne indledes Rasmussen-dynastiet. Poul er fornavnet, og han kan vel betegnes som Danmarks mobbeoffer nr. 1. Selv om mange vil huske Nyrup for en forsikring om, at der ikke bliver rørt ved efterlønnen, hvilket der jo som bekendt blev, så bør han huskes for at være politikeren, der evnede at sige undskyld i nytårstalen 2001. Det blev hans sidste.

Femte billede: Rasmussen fortsætter som statsminister efter valget i 2001, men nu hedder han Anders Fogh. Det var denne Rasmussen, der indførte udtrykket: der er ikke noget at komme efter som automatsvar fra samtlige VK-ministre, når de fik lidt for ubehagelige spørgsmål. Fogh Rasmussen var kendt modstander af rundkredspædagogikken, men burde måske i højere grad være kendt for at afskaffe dialogen i dansk politik.

Sjette billede: Her ser vi endnu en Rasmussen, der på alle punkter afviger fra sine forgængere (siden 1901). Trods høj cigarføring og iført skummende fadøl lykkedes det ham at reducere sig selv til lille Lars fra Græsted. Måske er det denne bemærkning, han vil blive husket for, men jeg synes, han har fortjent bedre. Efter i længere tid at være blevet forholdt kollegaen Lene Espersens ferievaner og udprægede dovenskab, gør Lars Løkke et forsøg på at komme i historiebøgerne med følgende bemærkning: den sag kan der vist ikke tærskes mere langhalm på! Ordet ”vist” antyder dog usikkerhed fra Løkkes side. Lene Espersen blev da også sidenhen kritiseret af en række konservative tillidsmænd og et større antal vælgere, ifølge den seneste meningsmåling.

Syvende billede: En statsminister er ikke citeret i denne klumme, så derfor får Anker Jørgensen lov til at slutte der, hvor denne historie begynder. Selv om talen blev holdt til en fest for konfirmander i 1966, vil jeg lade ordene gå videre til dem, der lige som jeg synes, at dette land savner menneskelighed i politik:

I vil også fra forskellige sider af samfundet møde kravet om, at I må have en livsanskuelse. Men hvilken livsanskuelse I end vælger, så glem ikke, at den først og fremmest skal være menneskelig.

Vi lader billedet stå et øjeblik . Fortsat god søndag.

(William Fibæk Mikkelsen, Svendborg, er voksenunderviser i fagforbundet 3F og Center for Arbejdsliv og Læring).