Anna Pia Holmgaard

”Forskerparken er et forsøg på at skabe et sted, hvor der arbejdes med erhvervsrelateret udvikling. I de flotte bygninger, med den fantastiske udsigt over Svendborg Sund, udvikles perspektivrige idéer til gavn for erhvervsudviklingen på Sydfyn og øerne.”

Flot, fantastisk, perspektivrigt, erhvervsudvikling og udvikling. Det skorter ikke på smukke ord, og dem fortjener rødstensmastodonten på den gamle gasværksgrund da også til fulde – det ser godt ud. Nye havemøbler på tagterrasserne, en frisk brise, der får  blomsterne i krukkerne til at duve – granitskærver på p-pladsen, og man skal bare nærme sig hovedindgangen, så vips, døren summer automatisk op, og du kan gå ind i moderskibet for forskning, udvikling på Sydfyn. Eller hvad man nu skal sige. For indenfor – der er rungende tomt. Kalas’en med Lundsgaard-jazz og pindemadder for fem år siden  med direkte udsigt til det blå sund og de grønne skråninger på Tåsinge er fortid. De smukke ord, de løfterige taler om hvor fantastisk det nu var endelig at have fået en dynamo for bl.a. den kreative erhvervsudvikling, det var jo lige til at blive gla’ i låget over.

At virkeligheden i dag er lidt anderledes, er som sagt et faktum – og det kan faktisk undre, for jo, der var jo faktisk offentlige kroner i projektet. Det er ikke bare et halvtomt erhvervslejemål, hvor et eller andet administrationsselskab bløder en bunke penge ud over de tomme kvadratmeter for hver måned, det står tomt.

Forskerparken er nemlig den offentlige del af det såkaldte OPP, Offentlig-Privat-Partnerskab til en værdi af 20 millioner kroner. Svendborg Kommune tegnede sig for  500.000 kr. og udgift til en administrativ medarbejder. Daværende Gudme, Egebjerg, aaborg, Marstal, Ærøskøbing, Tranekær, Rudkøbing og Sydlangeland  tegnede sig for 2,5 millioner kroner. Fyns Amt gav 5 millioner kroner.  EU’s Mål2-midler gav 10 millioner. Masser af fluer med et smæk. Kommunen fik et prestigeprojekt, en længe ønsket forskerpark, Jørgen Lundsgaard, IRD Fuel Cell, og Niels Højlund, Nordane Shipping A/S, fik nye domiciler i den private del af byggeriet, hvor arkitekterne bag, C.W. Arkitekter og Rambøll også bor.  Men hvad så med resten? De 1200 kvadratmeter, der står til kommunens/bestyrelsens disposition står som sagt ret tomme. Omkring 40 procent er lejet ud. Og vi snakker altså her om nogle af byens mest mondænt beliggende og istandsatte erhvervskvadratmeter … måske er det prisen på ca. 1000 kr. pr. kvadratmeter ex. moms. ’Markedspris’, som man siger i bestyrelsen. En pris, der i øvrigt får små virksomheder til at krympe sig og som, når de står for en udvidelse grundet vækst – ja, så må de flytte, for de har ikke råd. Vi kan kun gisne om, hvorfor kommunens hus skal være så dyrt? Er det ikke også lidt borgernes hus, iværksætternes? Men måske er markedsprisen ligeså skidt opdateret som navnene på bestyrelsesmedlemmer, der ifølge hjemmesiden nemlig har borgmester Lars-Erik Hornemann i spidsen. Derudover Hans Fuglgard, Scandinavian Brake System A/S, direktør Ole Brinkmann Pedersen, Logos Data, direktør Torben Jessen, SIMAC, og en dekan fra Syddansk Universitet.

Et faktum er det i hvert fald, at døren ind til de ædle, mørke trægulve ikke just summer op. Markedspris er én faktor. Vi gætter videre: Er det mon vidensindholdet, der er for lavt? Det skal nemlig være ’højt’, hvad det så end betyder. Er det, fordi det ikke er naturvidenskabeligt-teknisk nok? Er det det kryptisk formulerede MÅL2-formål fra EU, der hindrer adgangen? Eller er det man-skal- kende-nogen-effekten, der gør sig gældende?

Når lejemålene med byens bedste udsigt og fineste visioner om vidensdeling, innovation, vækstfremmende  synergi-effekter mellem iværksættere  står lidt mere end halvt tomt, er det under alle omstændigheder en skam.  Så er det jo nok bare – ord. Som bekendt skal ord følges af handling, risikovillighed, understøttende adfærd fra bestyrelsen, hvis det skal batte noget. Det har mildt sagt ikke været tilfældet.

Vi følger op med strategien 2009-2012: Overskriften ’Et levende, innovativt hus’ er herlig læsning. Mulighederne, støtten er tilsyneladende uendelig.  Brancher, der kan komme i betragtning, er bl.a. de føromtalte naturvidenskabelige, maritime erhverv.  Det er også IT og kommunikation. Samt iværksættere fra ’den kreative klasse’, der blev hyldet for år tilbage som Svendborgs stærkeste potentiale. Bl.a. fordi den type iværksættere sjældent flytter, når de oplever vækst. Det hedder da også i strategien: ’De repræsenterer et stort iværksætterpotentiale, og derfor skal Forskeparken specifikt og gennem tilstedeværelsen af en mangfoldighed af forskere/udviklere understøtte, at der skabes et unikt miljø for iværksættere på Sydfyn’.

Men et halvtomt hus genererer ikke andet end ekkoer. Herfra skal lyde en opfordring til at gentænke Forskerparken. Åbne døren – også for nye tanker.

(Anna Pia Holmgaard, Svendborg, er freelance-journalist).