God gammeldags ordentlighed, tak!

KOMMENTAR. De har chancen i dag, de syv politikere, når de klokken 15.30 sætter sig til bords i udvalgsværelse 3 på Rådhuset. Alle tiders chance for at vise, at de mener snakken alvorligt om at sætte mennesket over systemet. For at vise lidt god gammeldags ordentlighed. Anstændighed, om man vil.

Det er Arbejdsmarkedsudvalgets syv medlemmer, der holder møde i dag – socialdemokraterne Grete Schødts (formand), Bo Hansen og Christian Kaastrup, SF’eren Bente Bondebjerg (næstformand), Venstre-folkene Lærke Jensen, Jesper Ullemose og Jeppe Ottosen.

De kunne passende starte mødet med at beslutte at trække den anke tilbage, som Jobcenter Svendborg har sendt til Beskæftigelsesankenævnet. Og dermed vise, at de vil borgerne det godt – ikke systemet og dets pengekasse.

Arbejdsmarkedspolitikerne kan snakke i timevis om, at deres Jobcenter desværre ikke kan gøre andet, end det gør – overfor borgere, der på grund af sygdom er kommet i en vanskelig situation. Socialt, økonomisk, menneskeligt. Sådan er loven, har de sagt og gentaget til hudløshed. Nogle af dem med beklagelse: Vi ville så gerne gøre det anderledes, men den onde VKO-regering har desværre lavet nogle helt umenneskelige regler. Så, desværre…

Hænderne er vasket. Videre til næste sag.

Sådan er det bare ikke – det er tomme ord, hvis politikerne, som udvalgsformand Grete Schødts allerede har gjort det, bakker op om den anke, deres Jobcenter har sendt til Beskæftigelsesankenævnet.

Jobcentret – og dermed Svendborg kommune – fik et ordentlig gok i nøden i november, da Beskæftigelsesankenævnet afgjorde en klagesag. Det var ulovligt, sagde nævnet, da Jobcentret tidligere i år stoppede sygedagpengene til den sygemeldte, ufaglærte fabriksarbejder Mai-Britt Nikolajsen. Kommunen blev pålagt at efterbetale Maj-Britt Nikolajsen sygedagpenge fra 31. maj til i dag – og i øvrigt genoptage udbetalingen af sygedagpenge til hende.

Så skulle man jo tro, at der var glæde i Jobcenter og blandt politikerne. De kunne have sagt, at de desværre troede, de handlede efter loven ved at stoppe sygedagpengene. At de ikke troede, de ifølge loven kunne fortsætte med at betale Mai-Britt Nikolajsen sygedagpenge og dermed sikre hende nogenlunde sikre forhold, at de blev nødt til at sende hende ud i økonomisk og social usikkerhed. Meget mod deres vilje. Godt nok kunne hun søge den langt mindre kontanthjælp, men hun kunne bare ikke få en øre – fordi hendes mand har arbejde og de sammen ejer et lille hus.  De kunne have glædet sig over, at det med Beskæftigelsesankenævnet afgørelse havde vist sig muligt at sætte mennesket over systemet. Alt det kunne de have sagt og gjort.

Men hvad gjorde Jobcentret? Det stik modsatte – sådan som netavisen fortalte forleden dag. Jobcentret besluttede at anke afgørelsen. Først til Beskæftigelsesankenævnet selv med krav om at afgørelsen ændres – til Jobcentrets, kommunens, kassens, systemets fordel. Og, hvis det ikke sker, så vil Jobcentret have sagen videre helt til Ankestyrelsen.

I godt et par uger havde den sygemeldte Mai-Britt Nikolajsen fået håbet og glæden tilbage. Det blev hendes bedste fødselsdagsgave, da hun i slutningen af november fyldte 50 år. Nu er hun tilbage i usikkerheden – fordi Jobcentret ikke vil acceptere Beskæftigelsesankenævnets afgørelse. Oven i købet har Jobcentret haft ualmindeligt travlt med at anke afgørelsen – så travlt, at man åbenbart ikke kunne afvente mødet i dag i det udvalg under byrådet, som politisk bestemmer linjen i Jobcentret.

Jobcentrets ledelses beslutning om at anke afgørelsen er ikke engang paragrafrytteri – for paragrafferne kunne altså, viser Beskæftigelsesankenævnets afgørelse, godt bruges til at sikre mennesket Mai-Britt Nikolajsen nogenlunde stabile forhold, økonomisk i hvert fald. Det er værre end paragrafrytteri. Beslutningen om at anke er uanstændig, grænsende til det nedrige.

En smule ordentlighed kan der bringes tilbage i dag – hvis Grete Schødts, Bo Hansen, Christian Kaastrup, Bente Bondebjerg, Lærke Jensen, Jesper Ullemose og Jeppe Ottosen vil det. Det er jo altså dem, der bestemmer. De kan beslutte at pålægge ledelsen i Jobcentret i en helvedes fart at skrive til Beskæftigelsesankenævnet med beskeden: Undskyld, det var en fejl, vi trækker anken tilbage.

Det er det mindste, de kan beslutte at gøre. Og så kunne de passende også beslutte at gøre, som fagforeningen 3F har krævet: Gennemgå alle sager om stop for dagpenge, som ligner Mai-Britt Nikolajsens sag. Og i givet fald genoptage udbetalingen af sygedagpenge.

Lidt selvransagelse og selvkritik er helt på sin plads hos Jobcenter-ledelsen, sådan som 3F-formanden Tonni Hansen har krævet det. Kan den ikke finde ud af det selv – og det kan den helt åbenbart ikke – så er det svært ikke at forestille sig, at den får et pålæg om det af arbejdsmarkedspolitikerne i dag. Eller hvad? Jeg mener, et samfund – i dette tilfælde en kommune – skal vel kendes på, hvordan det behandler sine svageste borgere.

Læs også ”I en uløselig klemme hos Jobcentret” 11. oktober,  ”Ulovligt kommunalt stop for sygedagpenge” 20. november og ”Borger fik ret – det vil kommunen ikke finde sig i” 7. december.