Holder Svendborgs nej til fagforening og efterløn?

Line Barfod.

Fagforeningskontingent og efterlønsbidrag – er det nødvendige udgifter? Eller er det ekstravagante udskejelser, som folk på kontanthjælp bare kan lade være med et betale? Svendborgs Kommune mener det sidste. Når den kommunale Borgerservice udregner rådighedsbeløbet for en borger på kontanthjælp, så bliver fagforeningskontingent og efterlønsbidrag karakteriseret som ”unødvendige udgifter”. Som borgeren jo bare kan lade være med at betale – og dermed få lidt flere penge at leve for. En – med andre ord – slet skjult opfordring til kontanthjælpsmodtagere om at melde sig ud af fagforening. Fra en kommune, hvor der er socialdemokratisk ledet rødt flertal.

Vi må ikke regne fagforeningskontingent og efterlønsbidrag med som nødvendige udgifter, argumenterer både teamleder Marianne Wedderkopp, Borgerservice, og det socialdemokratiske byrådsmedlem og formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Svendborg Kommune, Grete Schødts.

Den tror folketingsmedlem Line Barfod, Enhedslisten, ikke på. Hun har derfor rejst sagen i Folketinget – i et spørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg til beskæftigelsesminister Inger Støjberg, Venstre. Line Barfod har bedt beskæftigelsesministeren redegøre for, om Svendborg Kommune har ret i, at ”en kommune slet ikke må anerkende fagforeningskontingent og efterlønsbidrag som nødvendige udgifter”.

Svendborg Kommune afviser konsekvent at regne fagforeningskontingent og efterlønsbidrag med, når en kontanthjælpsmodtagers rådighedsbeløb regnes ud – det vil sige det beløb, borgeren har at leve for, når faste og nødvendige udgifter som husleje, el og lignende er betalt. Denne linje har Svendborg Kommune fulgt under det tidligere Venstre-ledede borgerlige styre. Og denne linje har kommunen fortsat under det socialdemokratisk ledede røde styre, som overtog magten for et år siden.

Sagen kom frem i lyset, da Svendborgs NetAvis 6. december beskrev, hvordan Borgerservice afviste en ansøgning fra Jane Nielsen om hjælp til at dække store medicinudgifter. Efter lang tids sygemelding havde kommunen stoppet Jane Nielsens sygedagpenge og sendt hende på kontanthjælp. På et år havde hun brugt 5.359 kroner på medicin. Den udgift ville kommunen ikke dække. Kommunens Borgerservice lavede i den sammenhæng en beregning, som viste, at Jane Nielsen har et månedligt rådighedsbeløb på 2.654 kroner, når hun har betalt de nødvendige månedlige udgifter som husleje, el etc. Borgservice nægtede i den sammenhæng at anerkende Jane Nielsen kontingent til 3F på 395 kroner og efterlønsbidrag på 439 kroner om måneden som nødvendige udgifter. Det mener hendes fagforening, det er – nødvendige udgifter altså. Og det mener hun også selv. Og det vil sige, at når hun har betalt de to poster, så er hendes rådighedsbeløb ikke længere 2.654 kroner om måneden, men kun 1.820. Det betyder, at hun har ikke har 88 kroner at leve for om dagen, men kun 60 kroner.

Folketingsmedlem Line Barfod vil ikke bare have opklaret, om det er rigtigt, når Svendborg Kommune siger, at den ikke må gøre andet. Hun er også rystet over, at Svendborg Kommune mener, at en borger kan leve af så lidt i kontanthjælp. ”Det er bare forfærdeligt, når kommunerne fastsætter så lave rådighedsbeløb”, siger Line Barfod. Hun henviser til det rådighedsbeløb, som regering og folketing har fastsat, når det handler om inddrivelse af en borgers gæld og i sager om gældssanering. I den slags sager anerkendes fagforeningskontingent og efterlønsbidrag ifølge Line Barfod som nødvendige udgifter – og desuden skal en enlig forsørger i den slags sager derefter have 5.380 kroner tilbage i månedligt rådighedsbeløb. Eller med andre ord langt mere end de 1.820 kroner, som den enlige forsørger Jane Nielsen har i rådighedsbeløb.

Line Barfod siger: ”Jeg har foreslået i Folketinget, at det beløb på 5.380 kroner også burde gælde i sociale sager, men det kunne jeg ikke få flertal for. Men det står jo Svendborg Kommune frit for at vælge at følge de samme satser. De er beskrevet detaljeret i Inddrivelsesbekendtgørelsen, hvilke udgifter der anerkendes og hvilke, der ikke gør. Og rådighedsbeløbet bliver satsreguleret hvert år”.

Det præcise spørgsmål, som Line Barfod gennem Arbejdsmarkedsudvalget har bedt beskæftigelsesminister Inger Støjberg svare på, lyder: ”Ministeren bedes redegøre for, hvilke regler og praksis der gælder for, hvilke udgifter en kommune kan anerkende, når den skal vurdere, hvor stort et rådighedsbeløb en borger på kontanthjælp har, og dermed om borgeren skal have ekstra hjælp til f.eks. en stor medicinudgift. Ministeren bedes i den forbindelse oplyse, om der er regler/praksis, der betyder, at en kommune slet ikke må anerkende fagforeningskontingent og efterlønsbidrag som nødvendige udgifter”.

”Jeg stiller spørgsmålet til ministeren, fordi jeg mener, at det er afgørende at få afklaret, om Svendborg Kommune har ret i, at de ikke må anerkende efterlønsbidrag og fagforeningskontingent som nødvendige udgifter”, siger Line Barfod. Selv er hun helt klar i mælet: ”Jeg mener helt klart, at efterlønsbidrag og fagforeningskontingent skal anerkendes som nødvendige udgifter. Det har et flertal i Folketinget jo også fastslået i 2005, da man gennemførte nye regler for inddrivelse af offentlig gæld og gældssanering. Det vil være en undergravning af den danske model og ønsket om et organiseret arbejdsmarked, hvis man politisk sagde, at udgifter til faglige kontingenter ikke kan anerkendes i et budget”.

Læs også ”Kommunen: Meld dig ud af din fagforening” 6. december og ”De rødes manglende vilje” 3. januar.