I november 2005 vedtog Svendborg Kommune et sæt grundlæggende værdier, som skulle fungere som platform for kommunens medarbejdere. Hensigten med værdierne er, at de i særlig grad skal give kommunens selvstændige, fleksible og ansvarlige medarbejdere de bedste muligheder for at levere en service, som politikerne ønsker, og som omverdenen forventer.

Det er afgørende i vores forståelse af Svendborgs politikere og deres embedsmænd, at vi forstår, hvordan de ser sig selv. I de grundlæggende værdier står der bl.a.: ”Vi vil opleves som en borgerorienteret kommune, der fokuserer på borgernes forskellige behov. ……. Vi lytter og informerer forståeligt, åbent og ærligt. Myndighedsopgaver udøves med respekt for borgeren…..”

Som søfartsby er de fleste af indbyggerne i Svendborg godt klar over, at hvis der er et misforhold imellem det, vi ser på et søkort, og det, vi ser ud over rælingen, så er det det, vi ser ud over rælingen, der er virkeligheden.

Sådan er det ikke for størsteparten af byens politikere og deres embedsmænd. Det er det, der står i værdigrundlaget, der er virkeligheden.

På den baggrund nytter det jo ikke noget, at en gruppe borgere fortæller dem noget andet. Grete Schødts er en af de politikere, der formår at ændre virkeligheden, så den passer med det teoretiske værdigrundlag.

Syg i Svendborgs stille protester igennem nu 34 lørdage er blevet ulovligt registreret af jobcentret. Disse protester mener Grete Schødts ikke er politiske demonstrationer. Er det så mindre ulovligt at registrere aktiviteten, eller hvad mener Grete Schødts egentlig med denne bemærkning?

Her kunne det måske være på sin plads, at Grete Schødts forklarer, hvorfor en demonstration mod Svendborg Kommunes behandling af syge borgere ikke kan karakteriseres som politisk?

”Hvis der er politik i det der, er det dem, der deltager, som skaber det selv”, siger Grete Schødts frejdigt til den lokale papiravis. Hvordan skal man egentlig forstå denne bemærkning? Det er bl.a. her, politikken skabes Grete Schødts. Blandt borgerne!

”Ja, vi skal ikke skrive, om nogen deltager i en eller anden form for demonstration. Vi skal skrive, at man har gået en tur om lørdagen, hvis det er relevant.”

Hvem skal egentlig registrere, om en borger har været på gåtur en lørdag? Kan man ud fra en sådan observation konstatere, om gåturen kan være relevant for registrering? Kan man ud fra det tempo, borgeren går i – eller om borgeren slæber på en indkøbspose fra Kvickly – vurdere, om der skulle være en smule uudnyttet erhvervsevne, og at vi derfor ikke ser en sygdomsramt borger, men en simpel forbryder og socialbedrager?

Vil det ikke også være relevant at gennemføre et interview med borgeren, således at formålet med gåturen bliver fuldt belyst? Hvilke gåture og formål med gåture kunne f.eks. ifølge Grete Schødts være relevante for en registrering?

Måske det vil være en ide, at kommunen udarbejder et sæt retningslinjer for, hvad syge borgere må gøre i og udenfor hjemmet.

Bedst er det nok, at syge borgere bliver hjemme og fraskriver sig deres demokratiske rettigheder. Frisk luft og gåture og en stemme på Jesper Kiel er jo også bare noget opreklameret pis.

PS. For lige at slå fast med syvtommer søm er Svendborg tillige en kommune, der har tilsluttet sig cittaslow-bevægelsen, der fokuserer på at forbedre livskvaliteten for borgere og besøgende i Svendborg.

(William Fibæk Mikkelsen, Svendborg, er voksenunderviser og aktiv i Syg i Svendborg).