Sommerferie. Tid til at læse. Men hvad er god og hvad er dårlig litteratur? Det er der næsten lige så mange meninger om, som der er læsere. I Svendborgs NetAvis kan du i den kommende tid få nogle anbefalinger. Bibliotekarer fra Svendborg Bibliotek, en forfatter og to af byens boghandlere giver læsetips til feriedagene. I dag er det forfatteren Mikael Josephsen, der har ordet.

 

Trisse Gejl: ”Patriarken”. Lindhardt & Ringhof

Af Mikael Josephsen

 

Mikael Josephsen.

I disse tider, hvor man jo ikke må opholde sig for længe i solen, kan jeg anbefale at slå parasollen ud, skænke sig en kold drik og gå i gang med en bog. En af de seneste, jeg selv har læst er “Patriarken” af Trisse Gejl. Det er en roman om en dansk familie, der ikke kører helt så godt. Den stædige Harald og den lige så stædige Helle er på kant med hinanden. Harald har været redaktør på et blad hele sit liv, Helle er nu forfatter. Men hun skriver skjult om Harald, der til gengæld anmelder hende forfærdeligt. På den måde er et mildest talt problemfyldt far/datter-forhold sat i spil. De kan ikke være i stue sammen, og det er ekstra smertefuldt nu, hvor samlingspunktet, Haralds hustru, er død.

Gennem over 400 sider følger vi deres kamp, samt sønnen og hans kone Birgittes kamp for at holde familien samlet, eller blot ikke så adskilt. Bogens absolutte force er beskrivelsen af den aldrende Harald, der savner sin kone, sine børn, hans forfald og hans sygdom samt korte opblomstring, da en yngre kvindelig læge kommer ind i hans liv efter en blodprop. Til trods for Haralds racistiske synspunkter og hans ubøjelige stivsind får man sympati for ham, dette skyldtes ikke mindst Trisse Gejls evne til at fremskrive hele personer frem for unuancerede papfigurer. Det er virkelig personer af kød og blod, vi følger her. Og alle drives fremad af at ville gøre det rigtige,det bedste. Men man har kun de værktøjer man har, og Trisse Gejl viser her, at alle mennesker er i orden trods skønhedsfejl.

Iberegnet forfatterinden Helle, der skriver under forfærdelig kvaler, hun lider af angst i skabelsesprocessen og tumler med, som alle andre, om hun er god nok. Helle har et forsvar for indvandrere, der skal eviggøres i hendes nye bog. Harald hader selvfølgelig indvandrere, hvilket får Helle til at føle sig overlegen, ja faktisk skriver hun blandt andet bogen for at få ham ned med nakken. Bogen er deres måde at kommunikere på. Selv er Helle i virkeligheden bange for indvandrere, det kommer til udtryk ved, at en nabo har en mystisk mørk mand boende. Helle forestiller sig han er terrorist. På den måde er både mikro og makrokosmos en del af bogen, sådan forstået at vi er helt nede i familiens samlivsformer men også ude i tidens store poltiske emner.

Indimellem har Helle det så dårligt, at hun drikker for meget. Og den velmenende Birgitte, svigerinden, prøver at forstå hendes vanskelige sind, men Birgitte er mere jævn og forstår sig bedre på mand og børn og blomster og mad. Hun vil så gerne, at Helle og Harald skal komme overens. Og en dag, hun er på besøg hos Helle, er den helt gal. Helle tror, at vi lever i de sidste dage, og fylder vanddunke i kælderen, vanddunke til hendes overlevelse, når det store terroangreb kommer. Ragnarok, kalder hun det. Men Birgitte konstanterer tørt, at hun ikke forstår, Helle tør ryge alle de cigaretter med den indstilling, hun har.

Og Haralds helbred fortsætter i en nedadgående spiral, Helles problemer aftager ikke just, slet ikke, da hendes datter viser sig at have underlige tilbøjeligheder. Og en dag forsvinder hun. Psst væk. På den måde komponerer forfatteren sig hele tiden videre i dette hverdagsdrama, der sprogligt flyder som musik. Ikke mindst på grund af synsvinklerne, der ubesværet skifter, som var det parralel-tonearter.

Jeg skal ikke fortælle mere af handlingen her, blot slå et slag for romanen. Den er helt sikker god sommerlæsning for de fleste. Holder man af et godt psykologisk drama, er glad for veloplagt sprog og fortællestil, så er denne bog selvskrevet. Weekendavisen skrev om “Patriarken”: Har hun skrevet årets bog? …en gennemført frydefuld læseoplevelse …en ambitiøst anlagt og rent ud fremragende udført samtidsroman lagt ud på tre stemmer, der får dansk til at lyde som verdens mest elegante og underspillede sprog. “Patriarken” er så åbenlyst et højedepunkt i årets boghøst. Jyllandsposten skrev: Hun kan skrive, så man hører englene synge og Vorherre brumme, at det dog er mageløst.

Så god sommer og god læselyst, også på de få regnvåde dage, (meget få), der helt sikkert også hører denne sommer til.

 (Mikael Josephsen, Thurø, er forfatter – hans seneste roman er den meget anmelderroste ”Neden Under”).