En række af byens bibliotekarer, to af byens boghandlere og en af byens forfattere har over godt en uges tid givet tips til sommerferielæsning. I dag slutter serien – med en anbefaling fra forfatteren Mikael Josephsen.

Hans Kirk: “Fiskerne”. Gyldendal

Af Mikael Josephsen

 

Mikael Josephsen.

“Fiskerne er ikke blot en af genrens, men også en af periodens mest betydelig bøger”. Tom Kristensen.

Jeg har genlæst “Fiskerne” af Hans Kirk. Hvilken roman og hvilke dejlige timer i selskab med disse fanatiske kristne. Ikke mindst den seksuelforskrækkede Tea, der med næb og kløer holder fast i det andet rige, det i himlen, hvor dans og den helt sikkert efterfølgende hor ses på med stor alvor, ja med forargelse. Tea går så meget op i andres liderlige opførsel, at der må være tale om en projektion. Den egentlige liderlige er Tea, men hun har fortrængt det. Hjulpet af Herren, der, trods, at man ikke selv kan se det store billede, har en plan med alt. Får man ikke oprejsning her på jorden, får man det i det næste rige.

Fiskerne er taget til Limfjorden for at begynde et nyt og bedre liv, med sig har de deres sorte fanatiske tro. De forjager den Grundtvigianske præst på stedet, han er ikke troende nok, han er af denne verden, arrangerer dans for byens unge og holder ligegyldige, næsten verdslige prædikener. På en tur for byens unge, arrangeret af præsten, går det galt, de unge bliver berusede og danser. Siden må præsten dukke sig i samfundet, især efter en af fiskerne har haft en alvorssnak med ham.

Deres fattigdom fordrer deres fanatisme, hvis livet her på jorden ikke er værd at leve, må der være et andet rige efter dette. Denne fornægtelse af livet her og nu, har Marianne ikke, en livsglad kvinde, der ikke tager alt for tungt på tingene, hvilket selvfølgelig forarger Tea, der igen og igen opfordrer hende til at give sit liv til Jesus. Tea dæmpes først i sin kamp for kyskhed, da hendes egen datter bliver gravid udenfor ægteskabet. Men hun har ikke noget at skamme sig over, hun har jo opdraget kristent, men Satan er overalt og fisker sjæle.

Fiskerne fisker ål, men der er ingen rimelig fordeling af fangsten, de mindst religiøse, ja ligefrem ateisterne fanger tit mere end de gudstro – men igen må man stole på den store plan, der er en mening med alting. På et tidspunkt kommer de kristne i krig med andre fiskere, der vil tage deres fiskeret. Her beskrives helt eminent, hvilken aggression de kristne har fortrængt. Vreden ligger under huden og kan antændes af en gnist. Især en gnist, der truer dem på brødet.

“Fiskerne” lægger man ikke fra sig, når man først er begyndt. Dens sprog er eminent, dialogerne er skrevet på jysk, hvilket øger troværdigheden. Der er ingen tvivl om, at Hans Kirk virkelig har haft noget på hjerte. At han har været indigneret over de fanatiske fiskeres magt. At deres tro fremstilles som det reneste nonsens, giver os kun et billede af, hvor langt ud mennesket kan komme i deres paradislængsel. Men at de så oven i købet har vægten på det sorte, Guds strenghed, viser også en vis form for menneskelig selvdestruktivitet. Social kontrol er, hvad de egentlig opnår, og når alt kommer til alt, så er det jo slet ikke så lidt her nede på jorden, hvor alting roder, og hvor tunger og underliv danser liderligt til naturens utroværdige rytmer.

Mikael Josephsen, Thurø, er forfatter. Hans seneste roman er den meget anmelderroste “Neden Under”.