Ferien er en god tid til at få læst nogle af de bøger – eller stiftet bekendtskab med nogle af de forfattere – man ellers ikke når i dagligdagen. I netavisen giver bibliotekarer, boghandlere og en forfatter fra Svendborg gode læse-tips. I dag har en af byens boghandlere ordet.

Gode udenlandske forfattere – værd at læse

Af Jens Meincke

 

Jens Meincke.

En række danske forfattere. Det var, hvad jeg sidst anbefalede. Ser vi lidt bort fra de danske, har vort norske broderfolk leveret stribevis af læseværdige nye romaner. Lad mig blot erindre om to store ny-klassikere. Når jeg skriver store, er det, fordi det ganske enkelt er stor litteratur:

 

Nordahl Grieg.

Nordahl Griegs ”Ung Må Verden endnu Være” og ”Mødet ved Milepælen” af Sigurd Hoel. Om sidstnævnte skrev Hans Heiber: “Romanen om nazismen i vore hjerter, om skyld og medskyld….Jeg kan ikke huske, at have læst en smukkere kærlighedshistorie i norsk litteratur…”. Grieg døde som aktiv i det britiske luftvåben, da han blev skudt ned over Berlin i 1943. Han skrev selv, at han ønskede at vise, “at verden endnu er livet værd. Og døden, hvis det bliver nødvendigt”. Vi mindes ham, når vi synger hans ord i fredssangen “Kringsatt av Fiender”.

Vi ved jo godt, at svenskerne også kan. Her vil jeg nævne et par oversete: Kenneth Ahl. Det er en person, som ikke eksisterer, men er et pseudonym (det er blevet moderne igen) for en tidligere straffefange, siden skuespiller og en journalist. Her får man noget at vide om de barske realiteter i et svensk fængsel og om deres beboere. Både et stærkt indlæg i en social-politisk debat og en roman med “levende og vrimlende persongalleri af tragiske personer beskrevet med den fandenivoldske humor, der er nødvendig for at holde modet oppe”. Der er to romaner (som kan læses hver for sig): “Bundskruen” og “Fidusen”.

 

Moa Martinson.

Moa Martinson stod som kvinde i skyggen af sine store kendte samtidige – Ivar Lo-Johanson og manden, Harry Martinson, MEN for pokker … hun kan. Ligefremme, medlevende – og ikke mindst indlevende kvindeportrætter. Ligefremt, så det kan læses af enhver. Ikke højpandet, men klogt og ligefremt

For nu at begrænse mig – bare en enkelt sydamerikaner. Isabelle Allende. Inden hun blev forført af Uncle Sam (hun giftede sig med en Yankee, flyttede til Californien, og hendes bøger blev triviallitteratur) skrev hun dejlige bøger i genren “magsik realisme”, som hun faktisk selv var med til at skabe.

 

Günther Grass.

En tysker– nej to. Gûnther Grass og Heinrich Bôll. De har pudsigt nok begge en vis tilknytning til Danmark. Lenz med det sønderjydske, ”Tysktimen”, som er rimelig harmonisk og en god modsætning til den krasse og politiske ”Katarina Blums tabte ære”. Grass har hus og arbejder meget på Møn. Hans hovedværk ”Bliktrommen” holder stadig, men også her er der meget andet godt at tage fat på.

En englænder? Det må blive Graham Greene. Lettere knirkende, tør underfundig og fantastisk velskrivende.

Og amerikanerne: Mine favoritter kommer fra de sydlige stater. Her er der mere på spil – større følelser. Hvidt: William Faulkner. Sort: Tony Morrisson. Det er ikke, fordi de har fået Nobelprisen – de ER bare go’e.

Som boghandler kan jeg rigtig godt li’ at finde den rigtige bog til den rigtige læser (eller omvendt). Sådan har mange af de andre boghandlere det sikkert også. Så: Go’ sommer(læsning).

(Jens Meincke er boghandler. Han driver Bogbutikken i Brogade).