Er alle bøger værd at læse? Tja, måske. Men nogle er garanteret mere værd at læse end andre. Bibliotekarer fra Svendborg Bibliotek, en forfatter og to af byens boghandlere giver læsetips til feriedagene. I dag er det en boghandler, der anbefaler.

Gode, danske forfattere – værd at læse

Af Jens Meincke

 

Jens Meincke.

Så er der ferie for rigtig mange. Det betyder tid til at foretage sig ting, som man ikke når i dagligdagen. Med den rigtige indstilling og koncentration kan det, for nogle, lykkes at lave … ingenting! For andre står den på forskellige former for ”action”. Mange af os vil gerne læse – endelig fik vi tid. Men læse hvad? Skal man ha’ fyldt på – vitaminrig, berigende og krævende læsning? Eller vil man ”bare” underholdes? Måske ligefrem have spænding? Underholdning behøver ikke medføre kvalitetstab. Uanset genre er det muligt at stille høje krav til kvalitet OG blive imødekommet.

Men det koster – tjaee. Det nye kan forekomme lidt dyrt, men så er der bibliotekerne og brugte bøger, hvor man kan supplere, hvis man er storforbruger. Man kan f.eks. opsøge noget af det, man ikke nåede at læse. Jeg vil gerne hjælpe med nogle anbefalinger på noget af det lidt ældre.

Lad mig begynde med nogle rigtig gode, men lidt oversete danske forfattere. Næsten bagerst i alfabetet finder vi:

 

Poul Ørum.

Poul Ørum var en eminent skildrer af livet i den danske provins i 1960’erne, 70’erne og 80’erne. Først gennem en række romaner i en socialpsykologisk, men realistisk stil, bl.a. inspireret af C.G. Jungs tanker, men også af forfattere som Blixen og H.C. Branner. I 70’erne begyndte han at skrive politiromaner, psykologiske krimier med mere fokus på personbeskrivelserne end på detektivisk opklaring. Ørum blev sammenlignet med Sjøwall og Wahlø.

Angelo Hjort var en herlig skrønemager fra samme periode. Herligt velskrivende og beskrivende. Skildrer miljøer i Rom og brokvartererne i København – især deres beboere. Han blev sammenlignet med Scherfig, og han er da også samfundsrevsende, men hvor Scherfig brugte krads satire, er Hjort mere overbærende og lattermild. ””De fædrelandsløse” og ”Patrioterne” kom begge i Gyldendals Bogklub og kan varmt anbefales.

Martha Christensen.

Martha Christensen – hun er forsvareren for de svage og fortælleren af deres historie. Det sker med varme og medfølelse uden på noget tidspunkt at blive kvalmt. Det er nænsomme, uheroiske, men også bidske hverdagsfortællinger. Man får som læser indblik i, hvordan det kan være at leve det liv, som ”de andre” lever. Det er nyttig viden, når vi skal prøve at forstå.

Tage Skou Hansen lærte rigtigt mange at kende i gymnasiet. Hans roman ”De Nøgne Træer” var i mange år pligtlæsning i danske gymnasier. Selv om pligt-læsning desværre ødelagde, hvad der ellers kunne være blevet en god oplevelse for mange, er det værd at understrege, at ”De Nøgne Træer” var og er en rigtig god roman. Den fik sin status på grund af beskrivelsen af en dansk frihedskæmper, der ikke fremstod som en helt, men som den tvivler, elsker og menneske, han var. Efter en pause på 30 år kunne læserne igen møde hovedpersonen fra ”De Nøgne Træer”, Holger Mikkelsen. Gennem ham – som ideel iagtager – kunne læseren opleve det moderne Danmark og det danske klassesamfund set ”sådan lidt fra oven”.

 

Svend Aage Madsen.

Svend Aage Madsen. Jeg kommer til at tænke på Storm P. På en tegning, hvor to mænd betragter et billede af et spøgelse, der hænger midt blandt trivielle familieportrætter i et privat ane-galleri: ”Det var fætter Anton. Han var ikke nem”. Storm P startede jo som moderne maler. Madsen startede også som modernist. Og han er heller ikke nem.

(Jens Meincke er boghandler. Han driver Bogbutikken i Brogade).