Få råd om sommerferie-læsning. For bøger er der masser af. Men hvad er god og hvad er dårlig litteratur? Det er der næsten lige så mange meninger om, som der er læsere. I Svendborgs NetAvis kan du i denne tid få nogle anbefalinger. Bibliotekarer fra Svendborg Bibliotek, en forfatter og to af byens boghandlere giver læsetips til feriedagene. I dag er det tre bibliotekarer, der har ordet.

Javier Cercas: ”Lysets hastighed”. Bazar.

Af Per Stavnsbjerg

Fortælleren – en ung spansk universitetsuddannet forfatterspire – får et job på et amerikansk universitet, hvor han kommer til at dele kontor med en Vietnam-veteran, og de to bliver en slags venner.

En dag forsvinder veteranen uden et ord. Fortælleren finder lidt efter lidt ud af mere om vennen – dog uden at finde ham – og vender derefter hjem til Spanien, hvor han efter nogle år opnår den eftertragtede succes som forfatter. Nøjagtig den succes, som Vietnam-veteranen advarede ham imod: ”Den er farlig for mennesker”. Forfatteren må sande sin vens ord. Og vender tilbage til USA for at finde ham.

En bog om den brutalitet, som mennesket rummer, som specielle omstændigheder kan bringe frem – og om at se dens realiteter i øjnene. Samtidig handler bogen meget om litteratur og det at skrive, og jeg kom under læsningen flere gange til at tænke på Paul Auster, hans stil og hans emnevalg. Og jeg tror, at læsere af Auster vil nyde denne bog også.

Morten Ramsland: ”Sumobrødre”. Rosinante.

Af Jens Christian Horn Andersen

Vi er i 1981. Leifs mor arbejder på fabrikken, og hans sjuft af en far sælger snørebånd i Jyllland. Han er sjældent hjemme og bringer vist heller ikke ret mange penge hjem.

Bogen foregår i et drengeunivers i forstaden ”Paradishaven” med forældre, lærere og et par enkelte piger som bipersoner. Alle drengene har øgenavne, f.eks. OlsenbandenKeld, Barnebarnet og Spasseren og hans bror Overbiddet.

Vi aner den spirende seksualitet i afsnittet, hvor drengene leger sumobrydere både med og uden badebukser og i næste kapitel, hvor Leif slås med en pige i buskadset. Men på et tidspunkt må det hele jo have en ende – de er ved at komme i puberteten, og man kan jo ikke blive ved med at banke de små og være bange for de store drenge.

Bogen er fantastisk letløbende skrevet i en stram stil og med en god portion humor.

Jorge Luis Borges: ”Fiktioner”. Gyldendal.

Af Jesper Bugge Kold

Borges’ ”Fiktioner” er noget af en udfordring, så hvis man lige har lyst til lidt let fordøjelig læsning på natbordet, skal man holde sig langt væk fra den argentinske bibliotekar.

Men selv om Borges ikke er nem at forstå, er det alt sliddet værd, for få kan som ham flette historier sammen, som man bare må læse igen og igen. ”Fiktioner” består af 16 noveller, og allerede fra begyndelsen bliver man suget ind i hans magiske univers, hvor grænsen mellem fakta og fiktion er meget svær at finde.

Fantasien i novellerne er fantastisk, og i Tlön, Uqbar, Orbis Tertius bliver man således præsenteret for en tænkt planet, hvor man på den sydlige halvkugle kun taler ved hjælp af verber, mens den nordlige kun udtrykker sig gennem adjektiver.

Biblioteket i Babel handler om et bibliotek, hvor bøgerne indeholder alt, og Borges mener bogstaveligt talt alt. Det indeholder dine og mine tanker i morgen, og alle kombinationer af alt. Derfor er der naturligvis tale om et omfattende bibliotek, men desværre er den bog, der beskriver, hvor de forskellige bøger står, gået tabt.

Dette er blot et par få eksempler på Borges kryptiske tilgang til fortællinger, og hvis det lyder interessant, bliver du med garanti ikke skuffet, hvis du læser ”Fiktioner”.

(Per Stavnsbjerg, Jens Christian Horn Andersen og Jesper Bugge Kold er alle ansat på Svendborg Bibliotek, Svinget 1.)