Strandlyst er ikke bare et værtshus. Det er mere end det. Og det har det været, siden det åbnede for 25 år siden. For svendborgensere, for forhenværende svendborgensere og for folk, som jævnligt gæster Svendborg. I dag er der jubilæumsfest på det værtshus, hvor nu også Svendborgs NetAvis holder til.

Når svendborgensere længes hjem

Af Frede Jakobsen

Strandlyst. Jeg hørte om det første gang, længe før jeg anede, at jeg selv ville komme til at bo på Sydfyn. Det var langt væk fra Svendborg. Så langt væk, som man næsten kan komme. Varmen var værre end selv den mest propfyldte sommeraften på Strandlyst. Stedet var den caribiske kyst i Nicaragua i Mellemamerika. Om det var i den sagnomspundne havneby Bluefields, eller om det var længere oppe langs kysten på bredden af den smukke Perlelagune, husker jeg ikke. Men ét af stederne var det. Om der var Victoria øl på bordet, eller om det var gylden-brun Flor de Cana-rom, husker jeg heller ikke. En af delene var det, for der er ikke andet, som er værd at drikke på de kanter. Så var det, jeg spurgte ham, om han egentlig aldrig savnede Svendborg. Det var i første halvdel af 90’erne. Da havde han allerede boet i Nicaragua i nogle år. Det har han forresten stort set gjort siden. Og jeg husker, hvad han svarede.

Jo, svarede han, det sker. Og nævnte som eksempel en forårsaften, hvor bøgen lige er sprunget ud, en slentretur langs havnen og så et smut ind på Strandlyst, hvor man jo altid kan møde nogen, man kender. Det ku’ han godt savne.

 
 

Svendborgs NetAvis blev lanceret på Strandlyst. Foto: Anders Jensen

Dengang anede jeg intet om Strandlyst. Ej heller, at Svendborg skulle blive min by, da jeg flyttede fra Nicaragua og hjem til Danmark. Men så lærte jeg da godt nok Strandlyst at kende. Værtshuset i Brogade, som er meget mere end et værtshus. Et sted ved havnen, der vækker minder om Svendborgs store maritime fortid. Og som i dag også er et anerkendt musiksted – skønt der dårligt er plads i de to små lokaler. Et sted, hvor der ikke bare drikkes, men hvor der også snakkes, diskuteres – om livets store spørgsmål og problemer, som godt kan risikere at blive løst, når det alligevel er blevet for sent at gå hjem, og intelligensen er røget op, efterhånden som fadbamserne er gledet ned, og cigaretrøgen har lagt sig tykt i de små lokaler. Et sted, ikke bare for svendborgensere og forhenværende svendborgensere, men også for alle mulige og umulige gæster i byen, musikere f.eks. – når de har givet koncert i Svendborg, slår de bagefter som regel et smut omkring netop Strandlyst. Eller journalister for den sags skyld. Karakteristisk var det, at Svendborgs NetAvis blev lykønsket af journalister mange steder fra med valget af ”redaktionslokale” på netop Strandlyst.

Engang var det et værtshus, hvor specielt værftsfolket kom ovre fra Frederiksø. Det var dengang, værtshusets ejer hed Katrine. Lidt smugkroagtig til sidst, hvor alt det med moms og regnskaber og andet Fandens værk blev for meget for Katrine. Dengang var der kun værtshus i det forreste af de to små lokaler. Hun boede selv i det mindre bageste lokale. Men så lukkede det. Og i en periode var der ikke værtshus i Brogade 5. Ikke før Bobbe – Henrik Hedegaard – sammen med Henrik Colding åbnede det igen den 4. maj 1985. De drev det i 12 år. Bobbe er der nu stadig – bare på den anden side af baren. I et par år havde Claus Petersen Strandlyst, inden de nuværende ejere, Peter Stæhr og Niels Jul, overtog det for snart ni år siden.

 
 

Herrekoret giver den gas på Strandlyst.

I aften er der musik på Strandlyst med The Wang Dang Doodle Band. Men allerede i eftermiddag fra klokken 15 til 18 er der jubilæumsreception med underholdning af et af Svendborgs mange – mere eller mindre seriøse – kor. I dette tilfælde Herrekoret, et af de absolut seriøse, må man sige. Snart fejrer det også 25 års jubilæum. Herrekoret har en sang om Strandlyst. Den blev til – så vidt et af medlemmerne, Peter Brusendorff, husker – ved værtshusets 10 års jubilæum.

Ode til Strandlyst

Melodi: Nina kære Nina (John Mogensen), tekst: Svendborg Herrekor

Tørsten havde hærget i mange lange år/end`lig åbned Strandlyst, så vi ku`få en tår/mange vil nok mene – du bare er et hul/Men du ejer noget, som er mere værd end guld

Strandlyst, kære Strandlyst – nu er jeg din/Strandlyst, kære Strandlyst – du bli`r min ruin/Jeg slentred`gennem byen med lommen fuld af guld/Så faldt jeg ind på Strandlyst, og nu er jeg flad og fuld

Første gang vi mødtes , var jeg ung og uerfar`n/Siden har jeg lært en del , om livet her ved bar`n/Førhen fik jeg hikke, bare jeg så et glas med vand/Men nu kan jeg drikke, en hel spand gammel dan…….sk

Strandlyst, kære Strandlyst,- nu er jeg din/Strandlyst, kære Strandlyst,- du bli`r min ruin/Alle mine drømme, bli`r pantsat her i bar`n/Mens jeg står og hænger , og bli`r mer`og mer`erfar`n

Det var en lørdag aften,- den var henad ti/Vi stod som sild i tønde,- det var noget jeg ku`li`/Jeg mastes op ad Gladys,- jeg var ung og stærk og fri/Gid du aldrig lukker,- gid det aldrig bli`r forbi

Strandlyst, kære Strandlyst,-nu er jeg din/Strandlyst, kære Strandlyst,- du bli`r min ruin/Hvis verden vil gå under, så kender jeg mit mål/Jeg lister ned på Strandlyst, og får min sidste skål.