Hvorfor skal natur og kultur kunne betale sig?

Storbonden Bent Juul Sørensen.

Ovre på Ærø går der en historie. Den lyder sådan her: Det vil ende med, at der kun er syv gårde tilbage på øen – seks kirkegårde og så Bent Juul Sørensens. Det er denne storbonde, som helt fra starten satte sig i spidsen for at forhindre etableringen af en nationalpark i Det Sydfynske Øhav. Fordi en sådan angiveligt ville være til skade for hvad som helst, specielt for der frie erhvervsliv – og endnu mere specielt for bønderne, naturligvis. Bent Juul Sørensen og hans kampfæller – som officielt har kaldt sig nationalparkskeptikere, men reelt er modstandere – har ikke fået stoppet processen, der kan føre til, at Danmarks største nationalpark etableres i og omkring Det Sydfynske Øhav. Heldigvis for det.

Onsdag offentliggjorde Styregruppen det forslag, som politikerne i Svendborg og fire andre sydfynske kommuner nu skal tage stilling til. Storbonden fra Ærø og hans kampagne (støttet af den fynske landbrugsorganisation Centrovice) synes nu alligevel at have fået sat et fingeraftryk på Styregruppens plan – eller på argumenterne for planen i hvert fald. Det har nu ikke lokket Bent Juul Sørensens tre venner i Styregruppen med på planen – de tre, som i Styregruppen repræsenterer landbrug og skovbrug går ikke ind for planen. Det er to godsejere, Christian Ahlefeldt Laurvig-Lehn fra Dansk Skovforening og Christian N.B. Ulrich fra landbrugsorganisationerne Centrovice og Patriotisk Selskab samt formanden for Dansk Familiebrug, Ib Jensen. De er lige så meget imod, som de har været helt fra starten. Bag forslaget står til gengæld alle andre 21 medlemmer i Styregruppen.

Faktisk er det et meget godt forslag, som Styregruppen nu – efter et par års arbejde og en stor og stort set gennemskuelig demokratisk proces med omfattende borgerinddragelse – lægger på bordet hos politikerne i de fem kommuner Svendborg, Langeland, Ærø, Faaborg-Midtfyn og Assens. Også indeholdende en masse spændende, konkrete forslag til indhold i en Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Læs selv hele forslaget her.

Det er mere Styregruppens defensive argumenter for en Nationalpark, der er noget i vejen med. Hvorfor er det, at det at gøre noget for naturen – og i tilfældet den sydfynske nationalpark også kulturarven – skal begrundes med hensynet til erhvervsudvikling, arbejdspladser, økonomisk vækst, eller kort sagt: Penge? Er det bare derfor, vi skal gøre noget for naturen, det billige skidt? Putte penge i den for at tjene penge. Hvorfor ikke tage det modsatte udgangspunkt – vi skal gøre noget for natur og kulturarv, sikre dem, gøre dem mere tilgængelige simpelthen fordi, de er vigtige i sig selv. Hvis det så i øvrigt kan føre til nye erhverv, arbejdspladser, penge, ja, så er det jo fint. En god sidegevinst.

Bent Juul Sørensen og hans kampfæller har ført en kampagne, som bl.a. har gået på, at en Nationalpark ville være ødelæggende for erhvervsliv – det vil nærmest ende med, at området omkring Det Sydfynske Øhav bliver et reservat, hvor vi skal gå rundt i folkedragter og please turister. Det må være det, der har fået det store flertal i Styregruppen til at argumentere, som det gør.

Tag nu f.eks. formanden for Styregruppen, den tidligere Ærø-borgmester Jørgen Otto Jørgensen (S),som  i forordet til forslaget argumenterer: ”Det sydfynske område har brug for udvikling både erhvervs- og bosætningsmæssigt. En af mulighederne for at fremme udviklingen er etablering af Nationalpark Det Sydfynske Øhav”. Det er simpelthen åbningsreplikken til det store forslag. Det fortsætter inde i selve forslaget, inden det slås fast, at det også er noget andet, det handler om: ”Nationalparken handler ikke kun om at skabe nye muligheder for økonomisk vækst. Den handler også i høj grad om at styrke naturen, kulturarven og befolkningens oplevelsesmuligheder”.

Eller tag f.eks. den pressemeddelelse, som Styregruppen udsendte i går, hvor teksten starter på samme måde: ”En nationalpark i og omkring Det Sydfynske Øhav vil skabe vækst og trivsel på alle de små og store øer. Det er visionen. Målene er – med afsæt i områdets bølgende natur og karske søfartshistorie – at give befolkningen flere fantastiske oplevelser og erhvervslivet stærkere vilkår. Samtidig med, naturligvis, at der passes endnu bedre på både natur og kulturarv, for det er to afgørende formål med danske nationalparker”. Der er den igen: Vækst, stærke vilkår til erhvervslivet – og først derefter: samtidig passer vi bedre på natur og kulturarv. End ikke i den nationalparklov, som et næsten enigt Folketing – kun Enhedslisten var imod – vedtog i juni 2007, får erhvervsargumenter en sådan placering. I lovens paragraf 1 om formålet er der 10 punkter. Først i punkt ni nævnes det, at en nationalpark også har til formål, at ”understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne.”

Hvad nu, hvis det ikke kunne betale sig at lave en nationalpark? Kunne man fristes til at spørge. Sku’ man så være ligeglade med natur og kulturarv? Jeg mener, det skal vel ikke først og fremmest være kræmmer-logik, der får os til at passe ”endnu bedre på både natur og kulturarv”. Ikke desto mindre er det i høj grad den logik, Styregruppen er blevet fanget ind af – formentlig på grund af den massive modstand, som Bent Juul Sørensen og hans folk har fået skabt blandt Sydfyns landbrugere og skovbrugere. Men herregud, der er ingen grund til at tage dem alt for alvorligt, for de gør ikke den store forskel i det samlede billede. De råber højere end de er mange – i landbrug og skovbrug. Og flere og flere af de få tusinde arbejdspladser i de to erhverv har landmændene og skovbrugerne givet til billige østeuropæiske hænder.

Så frisk til den – politikere i de fem kommunalbestyrelser. Beslut roligt at sende forslaget i offentlig høring, så forslaget næste år kan gøres til en ansøgning til Miljøministeriet om, at få etableret Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Det vil I ikke miste mange stemmer på. Til gengæld kan Nationalparken så være en realitet inden næste kommunalvalg i november 2013. Og så vil I da i hvert fald have ét godt resultat at pege på i valgkampen. De kan ellers nemt blive en mangelvare resultater altså.