SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

Af Henrik Herløv Lund

Hvad vil SF i regeringen?

Regeringens kommende økonomiske pakke bliver IKKE en jobskabelsespakke, men kun en “konkurrenceevnepakke”,, der alene lemper skatter og afgifter for erhvervslivet. Og SF s forsøg på at få offentlige investeringer ind i pakken er endnu engang endt med, at partiet er blevet trynet af SR-alliancen. Resultatet er, at der foræres milliarder til erhvervslivet uden nogen sikker jobskabelseseffekt, men på bekostning af kontanthjælp, SU og velfærd.

1. Regeringen forbereder økonomisk pakke.

Thorning gik som bekendt i kølvandet på sin ledelseskrise ud og bebudede – for at vise handlekraft og ledelse – en økonomisk pakke til marts, som skulle skabe vækst og beskæftigelse.

Herefter har fulgt en kamp internt i regeringen, hvor Vestager og Radikale som sædvanlig har argumenteret for en borgerlig politik, nemlig at regeringen skulle overtage Venstres krav om erhvervsskattelettelser.

Heroverfor gik SF’s nye stærke mand, skatteminister Holger K. Nielsen, ud og agiterede for, at pakken måtte have “et andet ben” i form af øgede offentlige investeringer. Dette for at sikre, at pakken overhovedet får nogen effekt på beskæftigelsen, hvilket med erhvervsskattelettelserne er mere end usikkert.

2. Skattelettelser til erhvervslivet har højst begrænset effekt.

SF havde her for så vidt ganske sagligheden på sin side. Det fremgår af et svar fra finansminister Corydon til Folketinget og dermed af tal fra Økonomiministeriet og Finansministeriet, at en lempelse af selskabsskatten med 3 mia. kr blot vil skabe 200 jobs det første år, mens beløbet anvendt til offentlig service til skabe 5400 jobs.

Og regeringens plan vil være, at erhvervsskattelettelserne skal finansieres af besparelser på velfærd: På kontanthjælpen, på SU samt i form af generelt lavere stigningstakt i det offentlige forbrug.

Finansieres selskabsskattelettelser på denne måde gennem ringere offentligt forbrug vil det i service direkte koste 5.200 arbejdspladser.

Den samlede effekt af skattelettelser til erhvervslivet finansieret med ringere velfærd vil således her og nu være endnu større arbejdsløshed.

Og krisen og arbejdsløsheden skyldes først og fremmest faldet i den hjemlige efterspørgsel, som følge af afmatning af det private forbrug og offentlige besparelser og deraf følgende investeringsnedgang. Derfor ville der være god ræson i at stimulere efterspørgslen gennem det offentlige forbrug.

Mens omvendt erhvervslivets kasser allerede bugner med 165 ubrugte milliarder, uden at der er kommet til flere investeringer af den grund – fordi problemet IKKE handler om erhvervslivets indtjening, men om mangel på afsætning.

At forære erhvervslivet endnu flere penge vil dermed intet løse. Også derfor er der heller ikke udsigt til nogen større jobeffekt af erhvervsskattelettelser.

3. Men SF har tabt kampen.

Alligevel har SF ifølge den borgerlige dagspresse – igen – tabt kampen i regeringen. For Corydon og hans finansministerium anerkender slet ikke, at Danmark har et efterspørgsels- og beskæftigelsesproblem, men har blikket stift rettet mod økonomiens udbudsside. Heri passer forbedring af erhvervslivets profitter som fod i hose, da det anses som middel til at øge udbuddet at kapital.

Da finansministeriet udgør regeringens egentlige ledelse, er S hermed svinget over til de Radikale. Hvilket kunne aflæses i, at Sass-Larsen gik ud og afviste SF s krav med “at vi kan jo ikke asfaltere hele Jylland”.

For yderligere at distancere sig fra tanken har regeringens ledende kredse samtidig omdøbt pakke fra “jobskabelsespakke” til “konkurrenceevnepakke”.

Hermed er der ingen som helst redningskrans fra regeringen til de 24 til 32.000, som i hele 2013 risikerer at falde ud af dagpengesystemet.

SF vil højst blive spist af med et løfte om en ny “kick-start” i 2014 – som imidlertid i bedste tilfælde vil virke i 2015, i værste tilfælde have lige så lidt virkning som første “kickstart”.

REGERINGENS KOMMENDE PAKKE VIL SÅLEDES i 2013 TAGE MILLIARDER FRA VELFÆRD OG HÆLDE DEM NED I ERHVERVSLIVETS I FORVEJEN SVULMENDE KASSER – UDEN NOGEN STØRRE UDSIGT TIL FORBEDRING AF BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED – MEN PRIMÆRT FOR AT PLEASE ERHVERVSLIVET.

4. Ministerposter uden indflydelse.

SF´ s nye ledelse må anerkendes for at gøre forsøget på at presse regeringen til venstre. Men resultatet er beskæmmende.

Annette Vilhelmsen og Holger K. Nielsen er havnet nøjagtig samme sted som den tidligere “arbejderristiske” ledelse af partiset – at man ikke har videre indflydelse på regeringens politik.

SF’s begrundelse for at være i regeringen er jo “at være med til at trække regeringen til venstre”, men igen viser det sig, at regeringen tværtimod gennem den dominerende alliance mellem S-ledelsen og de Radikale trækker til højre og dermed også SF til højre.

Hvilket reducerer SF’s rolle til at alt overvejende at være legitimering overfor venstrefløjen og fagbevægelsen af en borgerlig økonomisk politik.

SPØRGSMÅLET ER: HVAD VIL SF I DEN REGERING?

(Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker – cand. scient. adm. Var med i den tidl. Alternative Velfærdskommission. Ikke partitilknyttet).