Arne Herløv Petersen.

Arne Herløv Petersen.

Af Arne Herløv Petersen

Jeg følger jo med i den verserende injuriesag (mellem professor Bent Jensen og journalist Jørgen Dragsdahl – red.), men jeg kan ikke forstå, hvorfor man vil føre sag om, hvad PET har ment om den ene eller den anden. At PET har anset nogen for agent eller spion siger mest om PET’s dømmekraft og politiske slagside. Det siger ikke noget som helst om, hvad den pågældende i virkeligheden er eller har været.

Der er et par spørgsmål, man kan stille: Hvad er en spion?

En spion er en, der har adgang til ikke offentligt tilgængelige oplysninger og videregiver dem til en modpart. Industrispionage består i at give hemmelige oplysninger om en virksomhed til konkurrenten. Politisk og militær spionage består i at give hemmelige oplysninger om politiske og militære forhold til fremmed magt. Man kan derfor kun være spion, hvis man har adgang til hemmeligheder af denne art.

Hvis man konkret skal lede efter danske spioner for Warszawapagten under den kolde krig, skal man derfor lede blandt højtstående officerer, embedsmænd, politikere m.v. Eller man skal finde frem til personer, der er trængt ind i hemmelige installationer, har fotograferet dem eller på anden måde fået kendskab til forhold, de ikke har lovlig adgang til.

Er nogen dømt for sådan spionage i Danmark i efterkrigstiden?

Ja, der findes er par eksempler, der handler om ulovlig handel med varer, pålagt med embargo, udlevering af oplysninger om personregister m.v.

Er der ikke nogen, der har udleveret hemmelige oplysninger om det danske forsvar?

Jo, utvivlsomt. Det ser ud til, at DDR var i besiddelse af sådanne hemmelige oplysninger.

Hvorfor er ingen så blevet dømt for det?

Det er et godt spørgsmål. Måske har PET ikke ønsket at lede efter mistænkte i de kredse, der har adgang til sådanne hemmeligheder.

Hvad er en agent? ”Agent” betyder mange ting. I efterretningsmæssig forstand betyder det en, der handler på en anden stats vegne. Oleg Gordijevskij er ikke i almindelighed troværdig, men som dobbeltagent har han vel kendskab til, hvad en agent er. Han har udtalt, at KGB definerede en agent som en person, der skulle opfylde tre betingelser.

1. Agenten skal tage mod ordrer fra efterretningstjenesten. Han skal ikke komme med indvendinger eller have nogen form for kritik. Han skal være i besiddelse af samme lydighed som en militærperson. 2. Efterretningstjenestens medarbejder skal over for agenten have afsløret sin identitet, så agenten er fuldt ud klar over, at han er ansat af en efterretningstjeneste og udsætter sig for sanktioner, hvis han ikke handler efter ordre. 3. Møderne mellem efterretningstjenesten og agenten skal holdes hemmelige.

Kan man nævne eksempler på sådanne agenter?

Der er nævnt en del, men ingen er – så vidt jeg ved – blevet dømt for forholdet, så der har næppe været tale om overbevisende anklager.

Hvad er en påvirkningsagent? Begrebet ”påvirkningsagent” er et udtryk, der anvendes af efterretningstjenester i et forsøg på at kriminalisere almindelig debat og meningsdannelse. I et demokrati prøver vi ideelt set alle sammen på at påvirke hinanden. Den autoritative artikel om begrebet påvirkningsagent er skrevet af professor Jørn Vestergaard. Hans konklusion – at det ikke er kriminelt at være det, efterretningstjenesterne kalder ”påvirkningsagent” – er ikke på kvalificeret grundlag anfægtet af nogen dansk jurist.

Har nogle inden for PET haft den opfattelse, at der fandtes danske påvirkningsagenter for KGB, og at det var ulovligt at være såkaldt påvirkningsagent for sovjetiske interesser, mens det var fuldt lovligt at være påvirkningsagent for amerikanske interesser?

Ja, det kunne godt se sådan ud. Hvad beviser det?

At de pågældende PET-folk enten ikke har ønsket eller ikke har formået at sætte sig ind i dansk lovgivning.

(Arne Herløv Petersen, Langeland, er forfatter).