Verdensklasse på Arne B – Club del Rincon

Fusion på Giant Steps – eller på dansk: På Svendborg-værtshuset Arne B mødtes spansk flamenco og moderne dansk jazz i en sammensmeltning – og det med et glimrende resultat. Skulle der have været en enkelt til stede, der savnede kastagnetter og kulørte rober, var det ikke at høre på det begejstrede publikum. Som en af tilhørerne bagefter sagde (og det med stor faglig kompetence som symfoniorkester-janitshar) som baggrund: ”Det var verdensklasse”.

Måske fordi det var månedens sidste dag, eller at publikum endnu ikke kender navnet Club del Rincon, var der ikke fuldt hus. Synd for dem der gik glip. Vi, der var der, fik en forsmag på aftenens sammenkogte ret med en indledning med et ordentligt stænk latinamerikansk i, der fra start satte på plads, at vi havde at gøre med en gruppe musikere, der i den grad kan deres ting: Jonas Johansen på trommer, som før har gæstet Giant Steps, havde rollen som kapelmester, saxofonisten Lars Møller var så go’, at jeg måtte undres over, at han var et førstegangs-bekendtskab. Juan Antonio Suarez passede den spanske guitar, og Pablo Martin-Caminereo var i særklasse på sin bas (en af den slags musikere, det også er en fornøjelse at betragte, fordi musikken også kan ses på mimik og gestik).

Efter et par numre med instrumentalmusik stod gruppens danserinde på scenen: Ung, smuk, velskabt og uhyre kompetent. Jeg har læst mig til, at der findes tre hovedskoler i flamenco opdelt efter, hvilket århundrede de opstod (ældst 1500), men Selene Munoz har sin egen stil: En moderne danser med rødder i flamenco. Hendes dans er både inciterende og fabulerende og ikke mindst energisk. Bl.a. derfor var der kjoleskift efter hvert nummer, lejlighed til at sidde over og lade op. Især efter pausen ”indlod” hun sig også med musikerne, således i en go’ gammeldags ”chase”, (hvor to skiftes til at spille kor overfor/mod/jagtende hinanden) med Lars Møller (sax) og sig selv ”tramp”.

Aftenens størst publikums-succes var dog nok en duet med Jonas Johansen, som sad helt fremme på scenen på sin Cajón, og hun (Selene) dansede ”duet” med ham og ved samme lejlighed fik demonstreret sine formidable evner til at bruger underben og fødder, så det kunne høres.. Da koncerten skulle slutte, rakte publikums begejstring til et ekstranummer, hvor det minsandten viste sig, at også Lars Møller (lige som de andre musikere) kan komponere, og vi fik et dejligt nummer ”Azul” (blue(s)). Dette fik mig til at spørge Jonas Johansen, om de ikke burde udvide med en sanger. Der er mange paraleller mellem blues- og flamenco-sang. Måske ?