En skøn aften i parken ved Valdemars Slot – med C.V. Jørgensens rock på scenen, en rebel, som er blevet til tænker. Knud Mortensen var med til koncerten lørdag aften.

Rebellen, der er blevet til tænker

C.V. Jørgensen og band lørdag aften ved Valdemars Slot.

Af Knud Mortensen (tekst og foto)

Valdemars Slot lagde lørdag aften atter engang smukke kulisser til en af de store koncerter. Fornylig var det Kim Larsen. Lørdag var det en anden af Danmarks store rocksangere: Carsten Valentin Jørgensen. Han har holdt syv års pause, men nu er han tilbage på en større koncert-turné.

Det var årets varmeste dag og aften, og ideen med at kombinere picnik og koncert falder åbenbart i publikums smag. Det er en hyggeaften, hvor venner går i byen med tæppet og campingstolene under armen. Man må ikke medbringe drikkevarer, men gerne mad. Store mænd med muskler kigger ens taske igennem for forbudte varer. Det var det modne publikum, men også forbavsende mange unge, som åbenbart også kan tage C.V. Jørgensens geniale tekster og musik til sig.

C.V. Jørgensen.

Efter en times opvarmning med Lasse Helner, godt hjulpet af Mathilde og Ole Fick, gik C.V. Jørgensen på scenen kl 21. Det første indtryk man får af manden: Sikke dog en beskedenhed. Han står stille og roligt midt på scenen og synger sine eftertænksomme sange. Der hviler en aura af storhed og ro omkring manden. En rebel, som er blevet til tænker. Meget af tiden træder han langt tilbage for at overlade scenen til lange guitar-soloer fra Aske Jacoby og resten af bandet. Men Aske Jacoby er nu heller ikke hvem som helst, der kan lege med hurtige fingre på en guitar. Han har fulgt C.V. Jørgensen i mange år og er en af Danmarks dygtigste guitarister. Han har spillet med nogen af de største navne på den danske rockscene.

Aske Jacoby.

C.V. Jørgensen er berømt for sine tekster, hvor han leger med ordene og sætter teksten sammen til nye ordspil. C.V. Jørgensens bidende satire og sprogligt kreative stil med mange metaforer gør ham ligeså meget til poet som rocksanger. I mange af teksterne er en melankolsk grundtone blandet med lidt sortsyn og bidende samfundssatire. Mest berømt er sangen om Costa del Sol, hvor de rige pensionister søger skattely. C.V. Jørgensen leverer ikke festsange, hvor folk skråler med. Det er tænksom rock, som én bemærkede. C.V. Jørgensen er nærværende og intens med sit publikum. Teksten og musiken er det vigigste, så der er ikke så megen hoppen og dansen rundt på scenen. Da solen er gået ned, kommer røg og lyskanoner dog igang, og løfter koncerten til også at være en visuel nydelse.

C.V. Jørgensen nød åbenbart også de smukke omgivelser og det lyttende publikum, hvad han flere gange gav udtryk for. Men ligesom under Kim Larsen-koncerten er der plads til alle. Dem, der står tæt på scenen og lytter intens til hvert nummer, og dem længere væk nede ved søen, som holder fast i et glas fadøl og hygger sig med vennerne..

Men koncerten var desværre kort, kun cirke halvanden time uden pause. Og der var kun et ekstra nummer: “Vi er et ganske lille band”. Selvom publikum forsøgte at få musikerne frem igen, var det slut. En god musikkalsk oplevelse i den lune sommeraften, hvor sommeren er lang endnu og megen musik venter forude under Svendborg Festdage.