“Rumsterjazz” – et ganske passende navn

Lørdag eftermiddag – sommer på forskud : Summertime, som er navnet på det orkester, der underholdt til denne omgang frokostjazz på Arne B, masser af sol udenfor og et veloplagt publikum i salen og fem veloplagte musikere på scenen.

Bandet præsenterer selv musikken som ”Rumsterjazz”, som er et ganske passende navn. Og selv om nogle af numrene var mindre end 60 år gamle og nogle næsten nye og hjemmelavede, blev dette accepteret af publikummet, som er mest vant til New Orleans og Dixieland. Musikken var nemlig som den skulle være – stilmæssigt. På denne måde fik vi et ret så varieret program ud af det. Mest gamle kendinge, så mange af de lyttende blev fjerne i øjnene og så ud som om de drømte sig tilbage til tidligere gode oplevelser på dansegulvet, men også nye ting med finurlige danske tekster.

Anders Andersen på trombone og harmonika sang de fleste tekster, men også guitaristen Jon Bjarnason kunne noget med sin sangstemme, og trompetisten Thomas Buchreitz både sang og spillede kor med trombonisten. En af orkesterets kendetegn er faktisk et fint duetspil mellem trombonen og trompeten i flere af numrene.

Ud over ordet ”Rumsterjazz” ligger betegnelsen “Happy Jazz” lige for. Både musikken og musikernes opførsel på scenen er egnet til at ødelægge folks dårlige humør, og blev el-guitaren skiftet ud med en banjo og kontrabassen med en tuba viller der være et strålende ”Streetband”. (De har sikkert været der allerede). Flere af numrene fra repertoiret er uhyre velegnede. Fra New Orleans til Caraibien er der ikke særlig langt, og vi fik da også både Calypso og Mambo.

Det så musikerne ud til at nyde ligeså meget som os andre. Og så var det jo lige, at dansegulvet manglede. Et problem, der bør kunne løses. Men – det var en dejlig eftermiddag.