Det skabte en allerhelvedes debat, da socialdemokraten Hanne Klit før sommeren ville lade nogle af problembørnene sejle deres egen sø. Det var ikke en enlig socialdemokratisk udmelding. Nu hylder socialdemokraten Grete Schødts kassetænkning på sygemeldte borgeres bekostning. Hvor er efterhånden det sociale i Socialdemokraterne, spørger Frede Jakobsen i en spids kommentar.

Socialadministratorerne. Øh, undskyld – men hvor er det sociale?

Af Frede Jakobsen

 
 

Frede Jakobsen, redaktør, Svendborgs NetAvis.

Politik bør være det umuliges kunst. Når først politik bliver gjort til det muliges kunst, så er politikerne blevet til administratorer. Så er det et tegn på, at politikerne har lagt deres idéer på hylden. At de først og fremmest forsøger at få tallene på bundlinjen til at gå op. Koste hvad det koste vil. Og når de så skal forklare, hvorfor de svigter deres politik – ja, så kommer standardundskyldningen: Politik er det muliges kunst.

Det var så indledningen til en lille opsamling af det, som let forsvinder i sol, sommer og sandstrand: Bemærkelsesværdige udtalelser fra politikerne til sommerens medier, som læses, høres og ses mindre end normalt. Fordi så mange holder ferie. Hvad nogle politikere åbenbart også gør – holder ferie, altså. I hvert fald fra det, som man må formode, de står for. Et markant eksempel på det er den socialdemokratiske veteran-politiker, forhenværende mangeårigt folketingsmedlem og nu byrådsmedlem, Grete Schødts, fagforeningskvinden, der er blevet kendt på sit store sociale engagement. Det gode rygte fik sig i sommerens løb et ordentligt knæk.

Socialdemokraterne generobrede pr. 1. januar rådhuset, som Venstre havde haft til låns i fire år. Dermed kom Socialdemokraterne tilbage til den magt, de havde siddet på i de mere end 50 forudgående år. Og det gav hos mange svendborgensere håb om en mere social politik, selv om kommunen lige som landets øvrige kommuner er hårdt presset af den borgerlige regerings nedskæringer. Det var vel sådan set derfor, et flertal af svendborgensere efter fire års borgerligt styre sendte de røde med Socialdemokraterne i spidsen tilbage til magten i Svendborg. I hvert fald én af grundene.

Men helledusseda, hvor det går den anden vej for Socialdemokraterne, som effektivt er ved at gøre sig selv til Socialadministratorer. Og det der med ”social” er måske oven i købet en overdrivelse. Først var det det socialdemokratiske byrådsmedlem og formand for Udvalget for Børn og Unge, Hanne Klit, som lige før sommeren bramfrit erklærede, at kommunen nok blev nødt til at opgive nogle af de børn og unge, som har de allersværeste sociale og kriminelle problemer. Og det var ikke bare ord. Kommunen trak rent faktisk en masse børn og unge, som var anbragt på institutioner, hjem. Ene og alene for at spare penge. Hanne Klits udtalelser gav anledning til en voldsom debat. Men det var også, før sommerferien for alvor satte ind.

Det var sommerferien – sat ind, altså – da det socialdemokratiske byrådsmedlem Grete Schødts, formand for Arbejdsmarkedsudvalget, udtalte sig til Fyns Amts Avis om kommunens aktivering af sygemeldte borgere og borgere, der venter på et fleksjob. Svendborgs NetAvis skrev før sommeren en lang serie kritiske artikler om ”Svendborgs syge aktivering”. Forleden (lørdag den 24. juli) samlede Fyns Amts Avis op på sagen, som den blev skildret i Netavisen. Desuden havde Amtsavisen et interview med den politisk ansvarlige, Grete Schødts nemlig. Så sandelig ikke et ligegyldigt interview. Grete Schødts kommer i interviewet med udtalelser, som ligger helt i tråd med partikammerat Hanne Klits opgivende udtalelser om børn og unge med svære problemer. Nu handler det bare om en anden presset og svag gruppe af borgere, sygemeldte borgere, som i massevis presses ud i et aktiveringsforløb – som regel hos en såkaldte ”anden aktør”, det vil sige et privat firma, som kommunen har hyret, og ofte på trods af den sygemeldtes egen læges anbefaling af det modsatte.

”Der vil altid være nogen, der kommer i klemme i systemet. Især når der skal spares”, siger Grete Schødts. Aha, sådan er det bare – eller hvad? Var det måske ikke fra en socialdemokrat, man burde kunne forvente at høre noget i retning af: Selv om vi skal spare, så skal der ikke være nogen, der kommer i klemme i systemet, slet ikke folk, der i forvejen står i en vanskelig social situation? Ja, jeg spørger bare.

Grete Schødts forklarer ikke blot bramfrit i interviewet, at der er rent økonomiske grunde til, at kommunens Jobcenter forsøger at få så mange som muligt i aktivering. Hun forsvarer det også, fordi kommunen får flere penge refunderet fra staten, hvis folk aktiveres, end hvis folk ikke aktiveres: ”Det er kassetænkning. Desværre. Men jeg mener, at der er tale om frivillig tvang. Vi kan ganske enkelt ikke gøre andet, når vi ser på den situation, kommunen står i. Vi skal spare 75 millioner kroner, og så kan vi ikke tillade os at slå ud med armene og sige, at det ikke betyder noget, om vi får en refusion på 65 eller 35 procent.”

Vi tager den lige igen: ”Vi kan ganske enkelt ikke gøre andet, når vi ser på den situation, kommunen står i”. Siger en politiker. Og vi lader den stå et øjeblik …………. Sådan. Hvorefter spørgsmålet melder sig: Er det en politiker, der udtaler sig? Eller en administrator? Hvad er vigtigst: Pengene til kommunen eller borgernes livssituation?

Og det er ikke en enlig svale. Hendes boss, borgmester Curt Sørensen, sagde om det samme til DR den 16. juli: ”Vi forsøger bare at følge det regelsæt, som regeringen har udskrevet. Det er klart, at man som kommune kan føle sig presset til at få flere penge i kassen, når muligheden er der”. Den tager vi også lige igen: ”Når muligheden er der”, så sørger man for flere penge i kassen – og tvinger folk, som ikke burde tvinges i aktivering … i aktivering. Socialdemokratisk politik anno 2010?

For det første: Hvor er det sociale i sådan en socialdemokratisk politik? For det andet: Det giver egentlig ikke rigtig nogen penge i kommunekassen. Ikke i første omgang i hvert fald – ifølge én, som må formodes at have forstand på det. Nemlig Masoum Moradi, byrådsmedlem valgt for SF, men som siden er blevet løsgænger. Ved siden af det er Masoum Moradi såkaldt teamleder i kommunens Jobcenter. Han sagde til Amtsavisen (25. juli), at den økonomiske gevinst ved at sende så mange i aktivering først og fremmest er noget, som kan komme på langt sigt. Ikke her og nu. For, som han sagde, ”der er også udgifter forbundet med at sende folk i aktivering”. Og han tilføjede: ”Den udbyder, som kommunen har hyret til opgaven, skal jo også have penge for at udføre den”. Kommunen har bl.a. hyret Falck Healthcare – det er dem, som poster sygemeldte borgere af sted til et motionscenter. Svendborgs NetAvis har krævet aktindsigt i kommunens kontrakt med Falck Healthcare. Og fået det. Blot ikke i den økonomiske del af kontrakten. Så, hvad det rent faktisk koster kommunen, må vi ikke få at vide.

Men nok så vigtig er en andel del af Masoum Moradis udtalelser i interviewet. Reglen, om at kommunen får 65 procent stats-refusion, hvis de syge aktiveres, men kun 35 procent, hvis det ikke sker, blev indført 1. januar. Og det er Svendborgs egne politikere – ikke de ansatte eller cheferne på Jobcenteret – der har besluttet, at så mange som muligt skal aktiveres. Det er politikerne, der har besluttet, at antallet af aktiverede skal hæves fra en fjerdedel til halvdelen. Det er på den baggrund, Masoum Moradi – med de to kasketter i denne sag – siger: ”Det er op til lokalpolitikerne at sætte standarden for, hvor stor en del af de sygemeldte, der skal i aktiv aktivering. Det er ikke Jobcenteret, der beslutter det, og de er heller ikke mere bundet af loven, end de kan sige fra. Derfor må det være slut med det politiske klynkeri”. Siger altså Masoum Moradi, som i øvrigt selv støtter, at så mange som muligt aktiveres.

Summasummarum: Politikerne kan altså godt gøre noget andet. Selv om Grete Schødts siger, at det kan de ikke. Jo, de kan. Specielt da socialdemokrater – af dem har borgerne ret til at forvente, at de stiller mennesket over systemet. Specielt mennesker, der står i en svær social situation. Men nej, kommunekassens svære situation tæller åbenbart mest. OK, den er også vigtig. Men hvorfor er socialdemokratiske politikere blevet så idéforladte, at de kun kan skaffe penge ved gennem kassetænkning at lade det gå ud over nogle af de borgere, der har det sværest? Det var sandelig ikke det, de slog sig op på, da de vandt valget.