Arne Herløv Petersen.

Af Arne Herløv Petersen

Kommunernes Landsforening (KL) tager af vores fælles kasse for at sætte helsesidesannoncer i aviserne. Sådan en annonce er dyr. Så vidt jeg kan se på Politikens oplysningsside, er det omkring 200.000 kroner for denne ene avis. I annoncerne står der, at lærerne kun underviser 16 timer om ugen.

Jeg ved ikke, om tallet er rigtigt, men hvis det er det, er det mere end tre undervisningstimer om dagen. Der skal så forberedelse til, og dertil kommer samtaler, forældremøder og meget andet. Jeg skal ikke kunne sige, hvor mange timer om ugen en bankdirektør eller borgmester arbejder effektivt. Mon ikke en del af de timer, de nominelt arbejder, går med at se lysbilleder, spise frokost og spille golf?

Men det afgørende er, at arbejdsgiverne ønsker, at arbejdet bliver en mere og mere standardiseret, effektiviseret og robotiseret proces. Den sidste dråbe arbejdskraft og arbjedsglæde skal presses ud af os. Postbudet kan ikke længere kigge indenfor og få en kop kaffe med, vi kan ikke længere sidde og snakke sammen over arbejdet, vi skal løbe rundt som rotter i et bur hele tiden. Det er ikke noget under, at folk bliver mere og mere stressede og sure.

Jeg tror, vi alle sammen har lyse minder om den gode lærer. Den lærer, der skabte sol over timerne, den lærer, der gjorde det til en glæde at lære noget. Jeg har selv gode minder om mange lærere, blandt andre Ib Spang Olsen, som jeg havde den lykke at have som lærer, og som jeg husker tilbage på med stor varme og taknemmelighed.

Den gode lærer skaber et frirum omkring sig, han er med til at forme mennesker, og det et et stort ansvar. Han er med at til at give børnene indtryk, viden og kunnen, der bliver bestemmende for deres liv.

Hvis undervisning og indlæring skal forvandles til en maskinel proces, bliver det ikke hele mennesker, der kommer ud i den anden ende. Så bliver skolen til en pølsefabrik, som eleverne skal køres igennem så hurtigt og effektivt som muligt, så de kan få et stempel på ryggen og indrulleres i den skare, arbedsgiverne skal presse profit ud af.

Vi skal ikke kun tænke på effektivitet. Vi skal tænke på sol og glæde, på hvordan børnene skal udvikle sig, springe ud og blomstre.

(Arne Herløv Petersen, Langeland, er forfatter).