Skole-økonomi vedtages mens skole-debatten endnu er i gang

De arbejder på højtryk, borgere, lærere, forældre, skolebestyrelser. Helt frem til 5. november kan de komme med input til den skole-plan, som byrådet 31. august besluttede at sende i høring. Økonomiske hensyn – det vil sige spare-krav – er drivkraften bag planen. Men længe inden den demokratiske høringsproces slutter, beslutter byrådet skole-økonomien. Det sker på et byrådsmøde 12. oktober – den dag skal kommunens budget vedtages.

Tre direkte skole-lukninger – af Byskolen, Nordre Skole og Sct. Michaels Skole. En række skoler, som fremover kun skal have elever til og med 6. klasse. Hømarkskolen, som ikke længere skal have 0.-6 klasser, men skal være for 7.-9. klasseselever fra en række andre skoler. Det er noget af indholdet i den skole-plan, som byrådet på mødet 31. august vedtog – med 26 stemmer for, tre stemmer imod (Dansk Folkeparti og Enhedslisten). Men inden skoleplanen kan vedtages endeligt, skal den i offentlig høring. Det er den nu – og på byrådsmødet understregede flere politikere den offentlige hørings vigtighed. De understregede også, at de kun stemte for at sende planen i høring – de stemte ikke nødvendigvis for planen, som den ligger nu. Om de gør det ene eller det andet vil, sagde nogle af politikerne, afhænge af den høring og debat, som kører nu.

Den offentlige høring om skole-planen slutter 5. november. Den dag er sidste frist for at indsende såkaldte hørings-svar til kommunen. Derefter gennemgår embedsmændene på rådhuset samtlige hørings-svar og forelægger dem for byråds-politikerne. Med eller uden ændrings-forslag til den plan, som blev vedtaget på den sidste dag i august. Politikerne kan også selv stille ændringsforslag helt frem til det afgørende møde i byrådet den 30. november – den dag mødes byrådet for at vedtage den endelige plan, som skal træde i kraft fra sommeren næste år. Sideløbende med den officielle høring kører en offentlig skole-debat af mindre officiel karakter – men støttet af kommunen. Det sker på ditsvendborg.dk – med direkte opfordring fra kommunen til at deltage.

Mens denne demokratiske proces kører, har politikerne også andet at se til. Andet end skolerne og forsøget på at spare penge på skolevæsenet. Nemlig kommunens samlede økonomi, budgettet for næste år, hvor der skal spares omkring 55 millioner kroner. Og længe inden skole-høringen slutter, mødes politikerne i byrådet for at vedtage budgettet for næste år – et budget, hvis forudsætning er, at skole-planen bliver vedtaget i den form, den har nu.

I det budgetudkast for 2011, som kommunens direktion 30. august har lagt frem for politikerne (se det her), opereres der da også med skole-planens besparelser og anlægs-investeringer. 17,5 millioner kroner i årlig driftsbesparelse skal den nye skolestruktur give. Ikke allerede fra 2011, da skoleplanen først træder i kraft fra midten af 2011 – når skoleåret 2011-12 starter. Men i de – som direktionen kalder dem – ”strukturelt afledte besparelser” er der i årene efter, de såkaldte overslagsår, regnet med en besparelse på 17,5 millioner kroner årligt.

Også salg af skolebygninger er med i direktionens budgetudkast for 2011: ”Direktionen anbefaler endelig, at der til realisering af ny skolestruktur afsættes rådighedsramme på 40 mio. kr. i 2011 finansieret via låneoptagelse med 15 mio. kr. og salg af skolebygninger”. De 25 af de 40 millioner kroner til anlægsinvesteringer på de skoler, der skal have flere elever, skal altså skaffes ved salg af de skoler, der skal nedlægges. Og direktionen anbefaler, at ”eventuelt salgsprovenu udover 25 mio. kr. ved skolesalg indgår i en fælles udgifts- og finansieringsplan sammen med investeringer og indtægter vedr. Tankefuld og Havnen”.

Med andre ord: Kommunens økonomi – også skole-økonomien – bliver vedtaget af byrådet 12. oktober. Men skole-planen er på det tidspunkt stadig til debat og i offentlig høring. Skole-planen skal først vedtages 49 dage senere – tirsdag den 30. november.

Det kan bare ikke være anderledes – ifølge kommunaldirektør Erik Meldgård Bendorf. For budgettet skal vedtages senest i midten af oktober. ”Og som direktion bliver vi nødt til at lave et budget-udkast ud fra de politiske forudsætninger, som der er nu. Budget-udkastet afspejler de seneste politiske beslutninger”, siger han med henvisning til den skole-plan, som byrådet vedtog den 31. august. Og skulle politikerne ende med at vedtage en helt anden skoleplan med andre økonomiske konsekvenser end dem, der nu er kendt, ja så er det ifølge Erik Meldgård Bendorf klart, at det får konsekvenser for budgettet. ”Men nu er der altså ikke beregnet besparelser på driften af skolerne næste år, først i de efterfølgende overslagsår. Og et budget vedtages altså kun for ét år ad gangen. Mens overslagsårene er nævnt som et planlægningsredskab”, siger han.

Borgmester Curt Sørensen (S) er enig. Skulle processen frem mod byrådsmødet 30. november føre til ændringer i den skole-plan, som nu er til høring, så må man til den tid se på de økonomiske konsekvenser.

”Men kan du fortænke dem, der nu arbejder med andre skole-forslag, blandt andet en masse forældre, i at mene, det er snyd, når økonomien for skolerne fastlægges midt i hørings-processen?”

”Jeg må indrømme, at jeg ikke har tænkt på det som en særlig problemstilling. Når jeg er med til at sende noget i høring, så mener jeg det alvorligt. Så er det for reelt at få input, overvejelser og alternativer frem i lyset. Men det er klart, at der kommet et efterspil, hvis skole-planen ændres i forhold til nu”, siger Curt Sørensen.