Morfin holder smerterne nede, mens hun venter

Anne Faistrup.

Hun har svært ved at rumme det. For det hænger ikke sammen, synes hun. For hvordan kan hun på den ene side blive erklæret for syg til at gennemføre et revalideringsforløb – og på den anden side blive erlæret alt for lidt syg, for rask om man vil, til at få et fleksjob? Det hænger lige så lidt sammen som hendes økonomi efterhånden gør, efter at kommunens Jobcenter for nogle måneder siden med lynets hast stoppede sygedagpengene og sendte hende på kontanthjælp.

32-årige Anne Faistrup har lige nu igen så stærke smerter, at hun må tage morfin for at holde dem nede, så hun kan få en nogenlunde tålelig hverdag. Eller ikke mindst nat – så hun ikke skal vågne tre-fire gange på grund af kramper. Hun var ellers holdt op med morfinen og gået tilbage til andre, mere almindelig smertestillende medicin. Det er skadeligt at tage morfin for længe af gangen – og virkningen aftager i øvrigt efter en tid. Men lige nu har hun behov for det igen, mens hun går og venter på at komme i behandling på smerteklinikken på OUH. På et eller andet tidspunkt derefter truer en ny arbejdsprøvning – for at Jobcentret kan vurdere hendes arbejdsevne. Eller rettere, fremgår det af papirerne i hendes sag, vurdere, om det mon ikke skulle kunne lykkes at få hende i noget arbejde, så hun kan blive selvforsørgende.

Det er dét, hun har svært ved at få til at hænge sammen. En arbejdsprøvning har jo allerede lige præcis vist, at hun p.t. ikke kan arbejde mere end et par timer om dagen. En arbejdsprøvning, som oven i købet foregik hos kommunen selv – i Borgerservice. Hun skulle starte i arbejdsprøvningen med fire timer om dagen. Det gik bare ikke – efter en uge var hun nede på to timer om dagen. Hun prøvede og prøvede. Men kroppen ville ikke. Smerterne blev for stærke igen. Hun måtte give op – blev sygemeldt og røg også efter det forsøg på morfin.

Anne Faistrup er udlært som delikatesseassistent hos den nu lukkede KE Kød i Svendborg. Det var, da hun var skiftet til Vindeby-slagteren, at det gik galt. Hun fik en diskusprolaps øverst i rygsøjlen og blev sygemeldt. Hun fik i 2007 af kommunen bevilget revalidering til professions-bachelor i sundhed og ernæring. En uddannelse, som hun meget kunne følge hjemmefra. Kun engang imellem skulle hun være på skolen i Sorø. Hun arbejdede samtidig i weekender hos Vindeby-slagteren – trods smerter. Det gik galt. Hun fik endnu en diskusprolaps. Og hun blev igen sygemeldt 1. november 2008 – hun kunne ikke følge uddannelsen. Kommunen mente derfor, der ikke var grund til at fortsætte. Det mente hun sådan set heller ikke selv. Hun ville egentlig gerne, men hun kunne ikke sidde ned ret længe af gangen og følge uddannelsen. Og så kunne hun jo alligevel aldrig komme til at arbejde 37 timer om ugen igen, var konklusionen. Fire diskusprolapser har hun haft. Hun er blevet opereret. Det har ikke hjulpet på smerterne, der breder sig ned i begge ben. På OUH har de overvejet at operere igen – men har, sammen med Anne Faistrup, besluttet ikke at gøre det. Det arvæv, der vil danne sig, kan risikere at øge smerterne hos hende.

Det gik som nævnt også galt med arbejdsprøvningen på Borgerservice. Derefter kom et nyt forslag på bordet fra den sagsbehandler, hun havde på det tidspunkt. Hun har haft ikke så få. Førtidspension. Anne Faistrup var selv afvisende. Førtidspension i hendes alder – ikke tale om. Det tog tid for hende at sluge forslaget. Men hun blev overbevist – det var måske det bedste.

På det tidspunkt, november sidste år, var hun netop blevet scannet igen på OUH – hvorefter det blev besluttet, at hun ikke skulle opereres igen. Fra kommunen hørte hun intet. Så hun henvendte sig selv flere gange for at høre, hvad der nu skulle ske. Det viste sig, at hendes sagsbehandler var sygemeldt. Hun fik en ny. Og blev kaldt til en opfølgningssamtale næsten fire måneder senere, i marts i år. Med en ny sagsbehandler, som absolut mente det modsatte – at førtidspension var helt udelukket. Nej, i stedet lagde han muligheden for et fleksjob på bordet. Sagsbehandleren indstillede hende til fleksjob.

Kommunens fleksjobsudvalg – det er også Jobcentret – behandlede 6. juli i år indstillingen fra Jobcentrets sagsbehandler om at tildele Anne Faistrup fleksjob. Hun fik nej – og hvor argumentet tidligere for at stoppe revalideringen havde været, at hun var så syg, at hun alligevel aldrig ville kunne arbejde 37 timer om ugen, så blev det nu vendt på hovedet: ”Fleksjobudvalget finder det ikke på det foreliggende grundlag godtgjort, at borgerens arbejdsevne kan anses for at være væsentligt og varigt nedsat i et sådant omfang, som forudsættes for at kunne få bevilget fleksjob med løntilskud. Fleksjobudvalget vurderer, at der ikke er iværksat tilstrækkelige undersøgelser af om Anne Faistrup kan opnå beskæftigelse på almindelige vilkår evt. med støtte gennem de handicapkompenserende regler om personlig assistance og hjælpemidler”.

Fleksjobudvalget siger også, at ”den igangsatte arbejdsprøvning ikke kan danne grundlag for en vurdering af arbejdsevnen, da hverken varighed eller fremmøde var tilstrækkeligt”. Og så nævner udvalget i øvrigt, at ”arbejdsgiver (Borgerservice – red.) beskriver Anne Faistrup som kvik og dygtig”. Anne Faistrup sukker. ”De siger, jeg er kvik i hovedet – men det er altså ikke i hovedet, jeg er syg. Det er i ryggen og benene”. Og endnu værre, synes hun selv: Fleksjobudvalget fik ikke forelagt alle lægelige oplysninger. F.eks., at der er stor fare for, at hendes funktionsevne nedsættes yderligere. Som der f.eks. står i et notat fra kommunens egen lægekonsulent: ”Funktionsevnen vurderes som kronisk nedsat i moderat grad. Der vil være en øget risiko for tilbagefald eller nye prolapser, hvorfor tilstanden ikke kan betragtes som stationær, men snarere som en tilstand med risiko for forværring”.

Efter Fleksjobudvalgets nej til at bevilge Anne Faistrup fleksjob kom der et helt anderledes tempo over Jobcentrets behandling af hendes sag. Få dage senere blev hun indkaldt til en opfølgningssamtale den 14. juli. På det møde fik hun beskeden: Dine sygedagpenge stopper om 14 dage – den 1. august. Derefter kunne hun få kontanthjælp. ”Det var under det møde, min sagsbehandler sagde, at det vel ikke kunne betyde så meget for mig som enlig mor at gå 1000 kroner ned om måneden. Man skulle ikke tro, han havde nogen anelse om det, han snakkede om”, siger Anne Faistrup. På sygedagpenge fik hun udbetalt 10-12.000 kroner om måneden. Nu får hun godt 9.000. Når de faste udgifter er betalt, har hun 3.000 kroner tilbage til sig selv og den syv-årige datter – til mad, tøj, sport og alt muligt andet. Og til det kort til svømmehallen, hun selv skal bruge, fordi OUH har sagt, hun skal svømme en time om dagen.

”Det var, som om sagsbehandleren skulle have ryddet skrivebordet. Han skulle selv stoppe den 1. august”, siger Anne Faistrup.

Anne Faistrup klagede i øvrigt til Beskæftigelsesankenævnet – både over afslaget på fleksjob og over, at sygedagpengene blev stoppet. Den klage er netop – 12. november – blevet behandlet. Ikke af Beskæftigelsesankenævnet. Men alene af nævnets formand: Alle klager afvist. Svendborg Kommunes Jobcenter får ret i det hele.

Nu har Anne Faistrup igen en ny sagsbehandler på Jobcentret. Foreløbig har hun fred for en ny arbejdsprøvning. For hun går og venter på et nyt forløb hos læger, psykologer og socialrådgivere på smerteklinikken på OUH. Imens holder hun smerterne i ave med morfin