Pelle Dragsted.

Pelle Dragsted.

Af Pelle Dragsted

Lars Sejr fra Saxo-bank gentager i dag i en kronik i Information det, som efterhånden er blevet et fast omkvæd for liberalisterne. Nemlig, at deres politik handler om, at folk skal ”beholde mere af den værdi, de selv skaber.”

Det er faktisk lidt sjovt, fordi netop ønsket, om at almindelige mennesker skal have en større andel af den værdi, vi skaber, har været et historisk kernebudskab for venstrefløjen og arbejderbevægelsen. Men nu har ultraliberalisterne stjålet parolen og vendt den på hovedet.

Saxo-omkvædet er imidlertid piv-falsk. Liberalisternes politik vil have den stikmodsatte effekt. Den vil betyde, at almindelige lønmodtagere får en mindre andel af de værdier, vi skaber.

Liberalisterne jubler over arbejdsgivere som Vejlegården og Ryanair og deres underminering af rimelige løn- og arbejdsforhold. Liberalisterne er altid parat til at underminere fagbevægelsens muligheder for at varetage lønmodtagernes interesser, og de har en evig fokus på at øge udbuddet af arbejdskraft og gøre det dyrere at blive arbejdsløs.

Alle disse politiske tiltag vil, hvis de gennemføres, have den effekt, at lønningerne presses nedad, og virksomhedsejerne dermed kan beholde en større andel af de værdier, som lønmodtagerne skaber, når de går på arbejde. Lønkvoten vil falde. mens profitkvoten vil stige.

I en kapitalistisk økonomi tilegner arbejdsgiverne sig (med mindre der er tale om virksomheder med overskudsdeling) en betydelig del af de værdier, som almindelige mennesker skaber, når vi går på arbejde.

Værdien af det arbejde, som udføres, er større end den løn, som udbetales. Det er derfor, at der hvert år kan udbetales milliard-udbytter til aktionærer, som aldrig har sat deres ben på virksomhedsgulvet og aldrig bidraget med deres arbejde til at skabe de værdier, som danner baggrund for udbytte-udbetalingen. Det er jo ikke penge, som opstår ud af det blå.

Med et billede tyvstjålet fra liberalisterne (ja, vi kan også wink emoticon ) så arbejder almindelige danskere de første dage i ugen uden at få en krone for det, først langt ind i ugen får de betaling for den reelle værdi af deres arbejde.

Hvis Saxo-Lars og co. får held til at gennemføre deres løntrykkende politik, vil forholdet forrykke sig yderligere til arbejdsgivernes fordel. Populært sagt vil almindelige lønmodtagere skulle arbejde en dag mere for arbejdsgiverne uden at blive betalt for værdien af deres arbejde. En større værdi af vores arbejde vil tilfalde aktionærer og kapitalfonde, som aldrig har sat deres fod på virksomhedsgulvet.

Så kan det da godt være, at Saxo-Lars samtidig vil sænke skatten, men den løn, skatten skal betales af, vil for det store flertal være mindre. Og så er man jo lige vidt. (Bort set fra, at man har undergravet vores velfærdssamfund og den omfordelende funktion, som det har.)

Så Saxo-Lars kan pakke sit tyvstjålne omkvæd sammen. Liberalisternes politik handler ikke, og har aldrig handlet om, at almindelige mennesker skal beholde en større del af den værdi, vi skaber, når vi går på arbejde. Tværtimod har den altid handlet om det modsatte: At sikre den økonomiske elite en større andel af de værdier, som almindelige mennesker skaber hver dag med deres arbejde.

(Pelle Dragsted, København, er folketingsmedlem for Enhedslisten).