Meningsløst. Det er, hvad det er, når en 56-årig arbejdsløs sendes på fire ugers kursus for at lære at søge arbejde – arbejde, som ikke findes. Formanden for 3F Sydfyn, Tonni Hansen, langer ud efter det, han kalder det “kontrollerende samtalecirkus” i Jobcentrene.

Kontrollerende samtalecirkus

Af Tonni Hansen

Tonni Hansen, formand for 3F Sydfyn.

Igen forleden kom et af vore arbejdsløse medlemmer ind til mig og fortalte, at han føler, det er fuldstændig spild af penge og tid, at han som arbejdsløs skal på fire ugers kursus hos anden aktør og lære at søge arbejde. ”I en alder af 56 år har jeg da både den fornødne erfaring og kvalifikationer til at søge et arbejde, hvis der ellers var noget”, var medlemmets udsagn.

Og jeg kan kun give vort medlem ret. Samtaler med arbejdsløse har udviklet sig til et cirkus. Sidste år blev der holdt næsten 1,5 millioner samtaler med arbejdsløse. Samtidig var antallet af opslåede job over 110.000 færre. Godt 6.000 gange om dagen møder en arbejdsløs til samtale enten i et Jobcenter eller en a-kasse. De fleste dog i Jobcentrene eller ved anden aktør, hvis Jobcenteret har udliciteret opgaven.

Generelt har arbejdsløse pligt til at deltage i en jobsamtale hver tredje måned. Det blev til i alt næsten halvanden million jobsamtaler, cv-samtaler og rådighedssamtaler sidste år. Hvis man trækker de samtaler fra, der ikke er afholdt til tiden – og som teoretisk set ikke nødvendigvis har fundet sted – er det samlede tal kun en smule lavere: 1,3 millioner.

Hvis samtalerne så reelt hjalp arbejdsløse videre, baseret på deres individuelle behov, så gav det mening. Men i stedet skal både vi i A-kasserne og jobcentrene bruge en masse tid på at registrere og kontrollere, at der er søgt et bestemt antal job og så videre. Hele systemet bygger på mistillid til den enkelte arbejdsløse.

Og det nytter heller ikke at piske folk med, at de skal søge og søge arbejde, når der næsten ingen ledige job er. I virkeligheden handler de mange samtaler da også om at kontrollere arbejdsløse. Lovgivningen, der ligger bagved, er nemlig et klart udtryk for den borgerlige regerings dybe mistillid til arbejdsløse her i landet.

Hvis man virkelig ville noget fornuftigt, så lod man antallet af samtaler komme an på den enkeltes behov. Hvis en arbejdsløs f.eks. er i gang med uddannelse i for eksempel fem eller seks måneder, behøver der ikke være nogen samtaler undervejs. På samme måde ville det også være bedre med en mere grundig dialog om fremtiden, når man som arbejdsløs kommer i sin A-kasse og melder sig arbejdsløs, og at a-kasserne i øvrigt overtager indsatsen for deres arbejdsløse medlemmer i de første ni måneder. Det ville samtidig frigive flere ressourcer i jobcentrene til at hjælpe dem, der har brug for en særlig indsats.

Det kunne i øvrigt også være udmærket, hvis det var muligt at få et overblik over, hvor mange der er beskæftiget med at holde gang i samtalecirkusset med arbejdsløse hos private aktører, Jobcentre, A-kasser m.fl. Jeg tror, at alle i givet fald ville kunne se klart og tydeligt, at de fleste af de penge ville kunne bruges bedre til at opkvalificere arbejdsløse til de job, der er eller vil komme i nærmeste fremtid på arbejdsmarkedet.

Så svaret til vort arbejdsløse medlem og alle andre er derfor klart og tydeligt, at på grund af den borgerlige regerings mistillid til alle arbejdsløse er der opbygget et kontrollerende samtalecirkus, som bruger en masse penge på kontrol i stedet for til opkvalificering af arbejdsløse til gavn for det danske arbejdsmarked – og dermed landets konkurrenceevne.

Der er brug for et skifte i dansk politik.

(Tonni Hansen er formand for fagforeningen 3F Sydfyn)

Tonni Hansen

formand 3F Sydfyn