Fokus på den kreative arbejdsstyrke er afgørende for Svendborgs fremtid. Derfor er den kreative klasse målet for en langsigtet strategi om udviklingen af byen. De kreative skal skabe fremtidig økonomisk vækst.

Af Malte Abildgaard Christensen – maltc08@student.sdu.dk– og Andreas Jeppesen – anjep08@student.sdu.dk

Mai-Britt Schultz: De kreative skal nurses.

Glem potteskårene og de dybe ridser i vinylpladen. Når man sælger en vare, skal fokus ligge på produktets positive egenskaber, og det ved Svendborg Kommune godt.

Som en ægte kræmmer retter byen opmærksomheden mod byens kvaliteter og ikke mindst den store repræsentation af medlemmer fra den kreative klasse samt det stærke maritime miljø. Målet er at tiltrække endnu mere kreativ arbejdskraft og endnu flere kreative virksomheder til den sydfynske by.

Derfor indledte Svendborg Kommune for fire år siden et samarbejde med virksomheden 11CityDesign, som beskæftiger sig med branding, byudvikling og planstrategier.

Samarbejdet skulle hjælpe Svendborg med at styrke netop de elementer i Svendborg Kommune, som kan tiltrække de kreative. Ifølge Steffen Gulmann, direktør for 11CityDesign og professor ved CBS – Copenhagen Business School – er den kreative klasse nemlig en utrolig vigtig målgruppe at få fat på.

”De kreative udgør næsten 40 procent af den danske befolkning. Det er ikke kun folk, der sidder og spiller banjo inde på torvet. Det er også folk, der er ressourcestærke, og som i deres dagligdag kombinerer deres viden til at løse nye opgaver. Det kan være en bibliotekar, en socialarbejder eller en reklamekonsulent. Det er et bredt udsnit af den danske befolkning,” fortæller han.

Der er klare fordele for kommunen ved at samle en stor del kreative i området. Udover at bidrage med et socialt engagement er de kreative ifølge Steffen Gulmann også en stor økonomisk gevinst for kommunen. Den kreative klasse tiltrækker virksomheder på jagt efter kreativ arbejdskraft, men de tjener også mere end resten af befolkningen.

”Skattegrundlaget er som regel 100.000 kroner højere for de kreative end for andre. Derudover er de tit gift med én, der ligeledes har et kreativt erhverv. Det er til at tage at føle på i en kommune,” siger han.

Indehaver af Kragekær Kunstskole og formand for det Radikale Venstres kommuneforening, Mai-Britt Schultz, vil gerne sætte yderligere fokus på fremtiden for den kreative klasse.

”Det er vigtigt, at vi nurser vores kreative. De bidrager med rigtig meget både økonomisk og socialt, og de har et stort vækstpotentiale. På grund af globaliseringen er samlebåndsfabrikker formentlig fortid, og nicheproduktion fremtiden. Og her passer de kreative iværksættere i bred forstand ind,” siger hun.

Mai-Britt Schultz er født i Slagelse, men har i en længere årrække været bosat i Svendborg Kommune. Som kunster har hun arbejdet med illustrationer, børnebøger og meget andet, og er derfor selv en del af Svendborgs kreative klasse.

Mai-Britt Schultz er ikke et enestående tilfælde. Mange kreative flytter derhen, hvor andre kreative bor, vurderer Steffen Gulmann. Og Svendborg Kommune har et godt historisk udgangspunkt. Markedet for det maritime og kreative i Svendborg blomstrede nemlig allerede i 1960’erne og 1970’erne.

”Stort set alle de københavnere, der ikke kunne holde ud at bo i København mere, flyttede til Svendborg. Og det er jo hele generationen fra dengang, der i høj grad har sat deres præg på byen,” siger Steffen Gulmann.

Ifølge ham spillede flere faktorer dengang ind, men især den skønne natur, de billige boliger og byens maritime miljø tiltrak de kreative.

Mai-Britt Schultz er enig i Steffen Gulmanns betragtninger.

”Mange flyttede fra København til Svendborg for at være en del af et kollektivt og aktivt miljø, men med væsentligt billigere boligpriser. Og derefter flyttede mange hertil, fordi de kendte nogen,” fortæller Mai-Britt Schultz og fortsætter:

”Man kan tjene penge på at genopdage det kreative fra 1960’erne og 1970’erne. Derfor skal de kreative nurses.”

Steffen Gulmann vil også have Svendborg til at videreudvikle tendensen fra 1960’erne og 1970’erne, og han vurderer, at det bedst sker ved at være tro mod byens historie. Derfor dykkede 11CityDesign ned i historiebøgerne for at finde frem til Svendborgs sande identitet.

”Man må starte med, hvordan det hele var for 100 år siden. Ellers kan man ikke ramme ned i en stemning, som beboerne kan relatere til. Det skal harmonere med det, som man havde i forvejen. Byen skal genopfindes, om man vil,” forklarer Steffen Gulmann.

I et samspil med blandt andre sociologer og arkitekter fandt man frem til Svendborgs forcer. Målet var at genopdage Svendborg og sætte fokus på byens allerede stærke sider. Det viste sig ikke overraskende at være den kreative klasse og det maritime miljø.

For at bevare og udbygge den kreative klasse i Svendborg fremlagde kommunen og 11CityDesign nogle konkrete idéer. De vigtigste var arkitekturen, havnemiljøet og livet i Svendborg centrum.

Ifølge Steffen Gulmann handler det om at give den kreative klasse de rette betingelser som for eksempel at bygge boliger, der er attraktive for målgruppen, både hvad angår pris, beliggenhed og design.

Derfor anbefalede Steffen Gulmann også Svendborg Kommune at indføre en arkitekturpolitik for netop at få de boligtyper ind, som de kreative særligt efterspørger.

”Eksempelvis kan de godt lide klyngebyggeri, da de godt kan lide at bo sammen med andre. De har ikke så meget overskud til at gå i haven, men de vil alligevel gerne eje lidt,” forklarer han.

Derfor blev oplægget at fokusere på denne boligtype, hvor beboerne ikke nødvendigvis skal luge store blomsterbede og klippe lange ligusterhække fra tid til anden. Boligtyper, der passer til den ønskede målgruppe.

Et andet fokusområde var den manglende stemning i midtbyen efter butikkernes lukketid. Derfor foreslog 11CityDesign allerede dengang, at man etablerede ungdomsboliger i det indre Svendborg. På den måde ville man kunne skabe et mere levende bybillede.

I stedet for de mange mørke butiksruder ville det indre Svendborg ideelt set stadig summe af liv efter lukketid. Noget, der ifølge Steffen Gulmann i høj grad ville bidrage til oplevelsen af byen som en levende by med et særligt miljø.

Mai-Britt Schultz kan tydeligt mærke den kreative atmosfære i Svendborg. Flere netværk, som eksempelvis Ge9, sørger for udveksling af inspiration og holder de kreative forenede. Hun mener, at det er vigtigt, at Svendborg passer sit blomstrende og kreative miljø, da det er med til at holde på de kreative og endda trække flere til Sydfyn.

”Alle har brug for et netværk. Vi kreative har en gang imellem brug for hjælp til at udvikle os kunstnerisk, og der er det en fordel at have ligesindede i nabolaget. Nogle netværk sørger også for kontakt mellem amatørerne og de kunstnere, der lever af deres kreativitet, hvorfor amatørernes motivation og kreativitet stiger,” siger hun.

Også de naturlige omgivelser omkring Svendborg er en magnet, der tiltrækker folk.

”Naturen omkring Svendborg er utrolig pæn. Der er landlige, fredfulde omgivelser, samt et stort havnemiljø, hvor du har let adgang til sejlads og vand. Naturen er en god inspirationskilde for de kreative ,” vurderer Mai-Britt Schultz.

Fakta:

11CityDesign blev grundlagt i 1985 som 11Danes Design af 11 danske designere. Steffen Gulmann overtog ejerskabet i 1995, og 11CityDesign har siden 2003 udelukkende beskæftiget sig med strategisk udvikling af steder, byer og kommuner.

Malte Abildgaard Christensen og Andreas Jeppesen læser journalistik på SDU. Sammen med en gruppe medstuderende sætter de i en serie artikler fokus på det kreative Svendborg – set med andre øjne end svendborgensernes egne. Har du tip til andre gode historier om den kreative klasse, så send en mail til journalisterne. Du er også velkommen til at ringe til journalisterne Anders Bak Kristensen (tlf. 22482857) eller Jakob Krohn Deleuran (tlf. 60775951).