Landmænd fra de sydfynske kommuner siger markant nej til at lade deres private jord være en del af en offentlig nationalpark. Men hvor privat er den egentlig, jorden? Penge ryger nemlig hvert år i en lind strøm den anden vej – fra det øvrige samfund til landmændene. Bare sidste år fik landmænd i Svendborg, på Langeland og Ærø omkring 150 millioner støttekroner fra samfundet. Se, hvem der fik hvor meget.

Private nationalpark-modstandere på offentlig støtte

Af Frede Jakobsen og Britt Hauervig Research

Et rødt kort til en sydfynsk nationalpark. Det var, hvad Foreningen af Nationalparkskeptikere præsenterede mandag. Først for pressen. Derefter for Svendborgs borgmester, Curt Sørensen (S). Et kort over Sydfyn, hvor alle arealer tilhørende modstandere af Nationalpark-planen er markeret med rødt. Et kort, som er meget rødt. Ejerne af omkring 90 procent af landbrugsarealerne er med i protesten. 3000 personer har skrevet under på et nej til en nationalpark.

Bent Juul Sørensen med det røde Sydfyns-kort.

”For at leve op til bestemmelserne omkring en nationalpark vil der blive taget rettigheder fra borgerne, og vi kan ikke selv bestemme over vores jord”, sagde formanden for Foreningen af Nationalparkskeptikere, Bent Juul Sørensen, bl.a. på pressemødet. Og der er stor forskel på Sydfyn og de andre steder i landet, hvor der allerede er lavet nationalparker: De arealer, som i givet fald vil blive en del af Nationalpark-området på Sydfyn, er overvejende private arealer. Mens det de andre steder fortrinsvis har været tale om offentligt ejede arealer, påpegede Bent Juul Sørensen.

Private arealer? Ingen tvivl om, at arealerne er ejet af private landmænd – som ikke desto mindre får store offentlige tilskud hvert år. Overførselsindkomster, som modstandere af EU’s landbrugsstøtte kalder dem. En støtte, som gør tallene på bundlinjen sorte – til forskel fra den røde farve på modstandernes landkort. Sidste år fik 1279 (fortrinsvis) landmænd i de tre sydfynske kommuner, Svendborg, Langeland og Ærø, tilsammen cirka 150 millioner kroner i offentlig støtte. Formanden for Foreningen af Nationalparkskeptikere, Bent Juul Sørensen, var selv topscorer på Ærø med en EU-støtte sidste år på i alt næsten 1,3 millioner kroner.

I Svendborg var der 690 modtagere af cirka 73 millioner kroner. På Langeland delte 344 landmænd cirka 55 millioner kroner. På Ærø var der cirka 22 millioner kroner til 245 modtagere. Støttebeløbene til landmændene er af meget forskellig størrelse – fra et millionbeløb og ned til få hundrede kroner. I Svendborg modtager landmændene i gennemsnit cirka 100.000 kroner. På Ærø cirka 90.000 og på Langeland godt 150.000 kroner. Uden disse offentlige støttekroner ville mange af landmændene ikke kunne klare sig. Og rigtig mange af dem får betydeligt mere i offentlig støtte end de 220.000 kroner om året – cirka en kassedameløn – som er den gennemsnitlige årsindkomst for en dansker.

Som repræsentanter for Foreningen af Nationalparkskeptikere afleverede gårdejer Ole Jørgensen og tidligere godsejer Christian Ulrich efter pressemødet mandag det røde Sydfyns-kort til borgmester Curt Sørensen på Svendborgs rådhus.

Curt Sørensen er ikke specielt imponeret af 3000 nej-underskrifter fra hele det område, som en nationalpark i givet fald skal omfatte – alene i Svendborg Kommune er der over 60.000 indbyggere. ”Det afhænger jo også af, hvad man spørger om, og hvordan man spørger. Hvis jeg nu var gået ud og samle underskrifter på en idé, der ville kunne give 1200 nye arbejdspladser, så er jeg sikker på, at jeg ville kunne få mange flere underskrifter”, siger han med en henvisning til den nye konsulent-rapport, som peger på, at der med en nationalpark kan komme 1200 nye jobs og en ekstra turismeomsætning på 450 millioner kroner på Sydfyn.

”Modstandernes argumenter er selvfølgelig et element i debatten, som vi skal tage alvorligt. Men jeg forstår ikke, at et erhverv som landbruget, der i dén grad er i krise, først og fremmest fokuserer på begrænsninger i den her debat – i stedet for at se på muligheder. Landbruget er i dag det erhverv, som får det største offentlige tilskud overhovedet. Det gode gammeldags selveje er en saga blot”, siger Curt Sørensen.

Nedenfor kan du klikke dig til at se, hvor meget hvem fik i offentlig støtte sidste år – det vil sige i EU-finansåret fra 16. oktober 2008 til 15. oktober 2009. Det er tal, som er offentliggjort af FødevareErhverv under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Det er landbrugsstøtte fra EGFL (Europæiske Garantifond for Landbruget) og anden støtte fra ELFUL (Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne).

Se hvem, der får hvor meget i støtte i Svendborg:

SVENDBORG

Se hvem, der får hvor meget i støttn på Langeland:

LANGELAND

Se hvem, der får hvor meget i støtte på Ærø:

 ÆRØ