De tidligere KGB-agenter kommer ikke, skønt de har en hovedrolle. Det gør til gengæld tidligere PET-agenter – eller PET-chefer, rettere sagt, når Retten i Svendborg de næste to uger skal behandle journalist Jørgen Dragsdahls injuriesag mod professor Bent Jensen og Morgenavisen Jyllands-Posten.

PET-chefer, pressefolk og professorer i vidneskranken

Af Frede Jakobsen

Injurier eller sandhed? Det er en stor sag, Retten i Svendborg behandler de næste to uger. En sag om agenter, hemmelige agenter. Fra tiden under Den Kolde Krig mellem Vest og Øst. PET-chefer, pressefolk og professorer skal i vidneskranken. Var journalist Jørgen Dragsdahl agent for den sovjetiske efterretningstjeneste, KGB? Eller rettere: Mente PETPolitiets Efterretningstjeneste – at Jørgen Dragsdahl var agent for KGB i 80’erne, mens han var journalist på Information? Det hævder koldkrigsforskeren, professor Bent Jensen. Det vil Jørgen Dragsdahl have ham dømt for injurier for at skrive – og den samme skæbne skal i mindre omfang, mener han, overgå Morgenavisen Jyllands-Posten, som lagde spalter til Bent Jensens anklage.

Bent Jensen skrev artikel ”De kaldte ham nr. 1” i Jyllands-Posten 14. januar 2007. Grundsynspunktet i artiklen var, at ”Dragsdahl ifølge PET og KGB var KGB-agent”. Bent Jensen udtalte sig samme dag til en nyhedsartikel i avisen. Han blev bl.a. citeret for at sige, at ”arkiverne har vist, at Dragsdahl var KGB-agent”. Ærekrænkende, mener Jørgen Dragsdahl, der som journalist lever af sit gode navn, rygte og uafhængighed. Han vil have Bent Jensen idømt en betinget fængselsstraf. Og Bent Jensen og Jyllands-Posten idømt en bøde på 400.000 kroner.

Fem tidligere chefer i PET skal i vidneskranken i Retten i Svendborg. To af dem tidligere øverste chef for PET: Henning Fode og Ole Stig Andersen. Tre af dem tidligere operative chef i PET: Per Larsen, Niels Schmidt og Mikael Lyngbo. Dertil kommer general Karsten Møller. Af professorer er der – foruden Bent Jensen på anklagebænken – følgende i vidneskranken: Ole Væver og Poul Villaume. Desuden DIIS-chefudreder Svend Aage Christensen og lektor Gert Sørensen. Fra pressen sidder tidligere chefredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten Carsten Juste på anklagebænken sammen med journalisterne John Hansen, Jette Elbæk Maressa og Sanne Gram. Og som vidner kommer journalisterne Vibeke Sperling og Peter Wivel.

Sagen skal foregå i Svendborg, fordi professor Bent Jensen bor i Frørup, som hører under Svendborg retskreds. Bent Jensen har selv tidligere været redaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten. Han er i dag leder af det Center for Koldkrigsforskning, som VK-regeringen i 2006 efter stærkt pres fra Dansk Folkeparti satte på finansloven.

Tidligere KGB-agent Stanislav Tjebotok kommer ikke til Svendborg. Det gør heller ikke alle de andre, som med sikkerhed var KGB-agenter og havde med sagen Dragsdahl – kodenavn ”STOT” – at gøre enten i Danmark eller i Moskva: Vjateslav Katerinkin, Viktor Grusjko, Vladimir Minin, Vladimir Merkulov bl.a. For slet ikke at tale om Gordijevski – KGB-afhopperen, som var medvirkende til, at PET kastede sin overvågning på Dragsdahl.

Jørgen Dragsdahl, gennem mange år respekteret journalist, ikke mindst på Information, med fokus på sikkerhedspolitik, militær, op- og nedrustning. Altid kontroversiel. Engang – det var i 70’erne, mens han var aktiv i Venstresocialisterne, og inden han blev rigtig journalist – som dansk talsmand for The Black Panther Party i USA. Senere blev han af dele af den danske venstrefløj beskyldt for at være CIA-agent. Mens højrefløjen mente, han nok nærmere var KGB-agent. Det mente – dele af – KGB vist også. I hvert fald påstod nogle af KGB’s egne agenter i Danmark det. Men det var vist mest noget de rapporterede hjem til Moskva for at gøre indtryk og sætte sig selv i et godt lys, fremgår det af bl.a. PET-kommissionens rapport, bind 13. Og hjemme i Moskva var det, som om de ikke rigtig troede på deres egne agenter i København. Måske under indflydelse af, at deres rigtig gode venner i det østtyske Stasi faktisk mente, at Dragsdahl var CIA-agent.

Er De forvirret? Jamen, det var der mange, der var i de dage. Måske også den danske efterretningstjeneste, PET. Eller måske var PET slet ikke forvirret, men i hvert fald satte tjenesten i 80’erne en undersøgelse i gang af Dragsdahls kontakt til KGB.  Også i den grad. Med alt hvad dertil hører – som f.eks. overvågning og årelang telefonaflytning, og i samarbejde med en fremmed efterretningstjeneste, formentlig det amerikanske CIA.

PET gjorde, hvad den kunne. Men dens agenter kunne ikke finde bevis for, at Dragsdahl var agent for KGB. Heller ikke, at han var såkaldt påvirkningsagent. Det vil sige, at KGB brugte ham til at påvirke den danske opinion. Dragsdahl har godt nok holdt mange møder med folk fra KGB – som så mange andre danske journalister og politikere har gjort det. Og Dragsdahl er omtalt i masser af KGB-dokumenter. Men at en af KGB’s agenter, Vladimir Minin, i København (Residenturet) f.eks. berettede hjem til Moskva (Centret) om Dragsdahl som ”nummer et”, overbeviste end ikke cheferne i KGB i Moskva om, at Dragsdahl var deres agent. Det forklares på denne måde i PET-kommissionens rapport: ”Det var ikke første gang, at Centret havde stillet spørgsmålstegn ved KGB-officerens indberetninger og kildeføring. Centret noterede i 1977, at Minin havde et stort forbrug, og at hans penge fortrinsvis blev lagt på københavnske beværtninger, hvilket ifølge Centret udgjorde en unødig sikkerhedsrisiko. Dette forhold skal nødvendigvis også tages i betragtning i forbindelse med oplysningen om, at Dragsdahl netop i den periode, hvor Minin forestod kontakten, skulle have modtaget pengebeløb fra KGB. Det var således et velkendt problem, at KGB-officerer selv anvendte de økonomiske midler, som var beregnet til kontakter og agenter”.

Hvorom alting er, så kunne PET ikke på baggrund af langvarige og omfattende hemmelige undersøgelser bevise, at Dragsdahl på nogen som helst måde arbejdede for KGB. Som PET’s tidligere operative chef, Per Larsen, sagde under PET-kommissionens afhøring af ham: ”Der blev aldrig ført bevis for, at Dragsdahl skulle have lavet ulovligheder, og derfor kom der ikke noget ud af sagen”.

Var PET’s intense overvågningen af journalisten Jørgen Dragsdahl så spildt arbejde – set med efterretningstjenesten øjne? Overhovedet ikke. Den fik en masse anden anvendelig information, som den ellers ikke havde kunnet skaffe sig. Bl.a. om ”en række af Dragsdahls journalistiske kilder, der sad i stillinger, hvor de havde adgang til klassificeret materiale”. Og det var måske i virkeligheden dem, PET gik efter. Til sig selv og samarbejdspartneren i USA.

Der er møder i Retten alle hverdage i denne og næste uge – med adgang for tilhørere. Men tilhørerne vil efter alt at dømme blive smidt ud mange gange. For dørene vil blive lukket, når hemmelige PET-dokumenter skal forelægges. Sagen starter i dag kl. 10 i retssal 3 i retsbygningen, Tinghusgade 43.