William Fibæk Mikkelsen foreslår, at Svendborg Kommune skifter byvåbnet ud med et, der passer til den tidsånd, der synes at herske på Rådhuset.

Svendborg Kommune fik alle chancer for at forstå situationen for syge borgere og Jobcentrets rolle. Magtfuldkommenheden gør imidlertid blind!

Trods en grundig orientering valgte SiS’ (Syg i Svendborgs) modpart i dialogmøderne at overhøre alvoren i de emner, der blev diskuteret så sent som på mødet den 29. september. De historier, der nu fylder siderne i den lokale papiravis, er ikke nyheder for kommunen. Kommunen var blevet orienteret, bl.a. gennem det dokumentationsmateriale som SiS har udarbejdet.

Kommunen udtrykte vilje til at rette fejlene og sørge for at forbedre kvaliteten i mødet mellem borger og jobcenter. Det sker bare ikke. Svendborg Kommune har ikke rykket sig en millimeter til fordel for syge borgere. Til gengæld er syge borgere ved at gå fra hus og hjem.

DEMOKRATIETS TRANGE KÅR

Demokratiet har fortsat trange vilkår i Svendborg Kommune, idet 28 af byrådets 29 politikere ikke har vist tilstrækkelig forståelse for det, sagen handler om. Man kan ikke sætte måltal på syge borgere. Heri ligger der en direkte trussel mod retssikkerheden for den enkelte.

Demokratiet har også trange vilkår af helt andre årsager. Når syge borgere, der søger om at blive hjulpet af systemet – her jobcentret – bliver mange trukket igennem en urimelig lang sagsbehandling, som til tider udvikler sig helt grotesk. Når borgerne så vælger at bruge 15 eller 30 minutter af deres erhvervsevne til at gøre opmærksom på de urimelige forhold, de udsættes for, så bliver det registreret. Heri ligger der en direkte trussel mod forsamlings- og ytringsfriheden.

EN DIREKTE TRUSSEL

Demokratiet har trange vilkår, når en borger, der i fem år har været igennem hele maskineriet og ”langt om længe” er blevet så ødelagt, at en førtidspension endte med at blive eneste udvej, så skal denne borger nu leve i frygt for, at førtidspensionen ryger, hvis borgeren blander sig i foreningsliv eller på anden måde viser, at der er en smule livskvalitet tilbage. ”Vi holder ører og øjne åbne”, som centerleder Birgit Bagge udtaler til den lokale papiravis. Heri ligger der en direkte trussel mod det enkelte menneskes ret til livskvalitet.

En borger fortæller, at han fik tilbudt en gribetang og en rollator, så han kunne udføre sit arbejde i arbejdsprøvningen. Kommunen tilbød også borgeren hjemmepleje, så borgeren kunne få sit tøj på om morgenen. Målet for jobcentret var, at denne borger skulle op på en 37 timers arbejdsuge. Heri ligger der en trussel mod det enkelte menneskes ret til værdighed.

Der er vist ikke flere tilbage, der vil forsvare det, der foregår i Svendborg Kommune? Udover kommunen selv. De forsøger efter bedste evne, men det ser ud til ikke at være godt nok til at skjule uanstændigheden.

(William Fibæk Mikkelsen, frivillig i samfundets tjeneste, er voksenunderviser og med i Syg i Svendborg).