Pas på alle jeres skatte – de er ingen selvfølge

Af Susanne Malmstrøm og Allan Ohms

Arrangørerne af ”Ord over byen” ønskede ”…at indfange ordet og fortolke de stemninger, der breder sig i byen, og sætte aftryk i gaderne gennem at rette fokus på ordet, og de tanker der følger med, når det bliver sagt, skrevet og læst”.

Flot. Må vi, som gæstede Svendborg i disse dage, kvittere med et par ord om, hvordan vi ”læser” byen. Med ét ord: fantastisk. Havnen, hvor vi boede på Hotel Ærø (i det smukke tårnværelse), vidner om byens storhedstid. Dengang et sejlskib var et sejlskib og en mand en mand. Udsigten til Svendborgsund på den ene hånd og en livlig handelsby på den anden.

Møllergade er lang og rummelig. Vi nød hjemmelavet brød med friskbrygget kaffe hos Baguette. Købte kunst (og støttede udlån til afrikanske kvinder) hos Galleri Buk. Fik en gudebetjening i Troels Boghandel. Håber I alle i Svendborg forstår at værdsætte dette vidunderlige tempel, dette fantastiske sted, hvor kærligheden til bogen er åbenbar og slår en i møde, allerede inden dørtrinnet er passeret. Det er et vidunderligt sted. Hvilken betjening. Hvilket udvalg. Hvilken hjertelighed. Ikke mange byer har en Troels Boghandel. I Roskilde har vi kædeboghandlere, som er en hån mod bogen, udvalget og mennesket i forhold til jeres Troels’ Boghandel. Pas godt på den!

Og i Møllergade har I også en forrygende dejlig italiensk Ristorante: La Pupa. Hjertellighed og kærlighed til mad og vin, til Italien og til de danske gæster. Ægte italiensk. For os, som holder så meget af Italien, var det berigende i enhver henseende.

Og så er der jo altså mere end Møllergade. Lad os tage Brogade. Vintapperiet i Salig Simons Gaard, hvor Frederik Crone har skabt nogle maleriske rammer, og hvor gæsterne behandles på bedste måde. Kvalitet. Her skriver vi ikke ”Det er forbudt at tale i mobiltelefon”, men ”Husk at tænde din mobiltelefon, når du går”. Elegant. Hensynsfuldt. Hjerteligt. Hvilken hule. Hvilket udbud. Tak. Mange tak.

Og så, tæt ved hotellet, har vi vores dejlige Strandlyst. Et værtshus med sjæl, krop og karakter. Dejlig stemning, fint interiør og gode værter og gæster. Ved I mon hvor rige I er – alene på grund af dette sted?

Vi besøgte også Borgerforeningen, hvor Lis Sørensen med band frydede sig over den smukke Guldsal. Hvor er det dog blevet et pragtfuldt hus. Sammensmeltningen mellem nyt og gammel er ramt lige i midten af skiven. Klart I fik arkitekturprisen i 2010. Det var fortryllende at sidde i Teatersalen og suge til sig. Dufter stadig af guldmaling og bysbørnenes kærlighed, gode håndelag og samfundssind. Præcis som det må have været, da sejlskibene var konge i Svendborg.

Kan man indfange et ord, spurgte arrangørerne af ”Ord over Svendborg”. Vi spørger: ”Kan man indfange en by”? Vi har forsøgt med nogle få ord. At beskrive Svendborg. At sige tak. Og at hviske til jer, der bor der: Pas på alle jeres skatte. De er ingen selvfølge. Vi ses snart. I Svendborg.

(Susanne Malmstrøm, sygeplejerske, og Allan Ohms, advokat, er fra Roskilde).