Orango Django holder sig tæt til originalen

Frokost-Jazz på Arne B er en rigtig go’ tradition, som vores lokale Svendborg-Jazzklub, Giant Steps, sørger for at holde gang i. Her bliver der efter spisningen sørget for musik af den mere let-fordøjelige slags. Og publikum er derfor ofte mere modent, end når jazzen er af den mere moderne eller eksperimenterende art. Dette er dog på ingen måde en forhindring for høj kvalitet og gode oplevelser, som tilfældet var med Orango Django lørdag.

Der findes et begreb der kaldes Happy Jazz. Hvis man tilsvarende skulle finde en ”etiket” til Orango Djangos musik, kunne det være ”Feel-Good-Jazz”. Lytterne skal ikke hidses op. Vi skal nyde. Eventuelt vippe med foden, nikke i takt med hovedet eller bevæge overkroppen ganske svagt – i takt til musikken.

Bandet er med repertoire og navn samlet i en hyldest til go’e gamle Django Reinhardt, der blev født for 100 år siden (sidste år).Der er god grund til at hylde Django Reinhardt. Ikke kun var han en af de bedste jazz-guitarister, der har levet. Han var også melodiskaber og ikke mindst stilskaber og regnes for den såkaldte sigøjner-jazz’ fader. En musik-stil, der især udvikledes under 2. verdenskrig og som indrog mange elementer fra den mere klassiske sigøjnermusik. En typisk instrumentsammensætning dengang kunne være to eller tre guitarer, kontrabas og violin eller klarinet.

Orango Django holder sig tæt til originalen, men har dog vibrafon med i stedet for violin. Vibrafonen blev ind i mellem udskiftet med klaver, begge dele betjent yderst kompetent af Kaare Munkholm. Men Orango Django er heller ikke et kopi-band. Det er ikke usædvanligt, at sigøjner-jazz bliver hyldet og spillet af fans over hele verden i dag. Orango Djangos stil er mere personlig, men med anerkendt og stor indflydelse fra … Django (hvor Orango kommer fra, ved jeg ikke). Således havde man dengang aldrig en sangerinde i front, hvilket på ingen måde hindrer Sille Grønberg i at være en dejlig syngende frontfigur på rytmeguitar. Hun gav os bl.a. en dejlig udgave af Marilyn Monroe standarden ”My Heart Belongs to Daddy”. Ægtemanden Palle Windfeldt nærmes tryller med sin guitar, og bunden lægger bassisten Fredrik Damsgaard.

Denne eftermiddag fik vi mange dejlige numre, både af Django selv og fra ”Quintette du Hot Club de Frances (hans mest kendte orkester) repertoire med komponister som Ellington. Der var klassikeren over dem alle, ”Nuages”, men der var også et spændende arrangement af ”Caravan”, ”Sweet Georgia Brown” og mange andre godter. Der er næsten altid en fødselsdag at fejre, så kom bare igen Orango.