Gårdvagten er ved at miste kontrollen

Forældre og børn tændte søndag eftermiddag lys foran Hømarkskolen - i et sidste forsøg på at bevare den i dens nuværende form.

Der er frikvarter. Et stykke tid endnu. Først på fredag ringer det ind. Der er lang tid til fredag, og uroen breder sig. Gårdvagten (Socialdemokraterne) har svært ved at bevare kontrollen over de mange og meget forskellige elever. Selv deres yndlingselever (SF og Liste T) ser ud til at være med i balladen, som i høj grad er inspireret af nogle udefrakommende drenge ovre fra Thurø.

Flokken af store drenge i skolegården, Venstre, er godt nok indbyrdes ikke helt enige, for nu at sige det diplomatisk. Men det forsøger de at blive i klassens time i aften, hvor de også skal holde møde med et af deres små venner fra de Konservative.

Det er dem ovre fra Thurø, som er ved at inspirere eleverne i skolegården til at rotte sig sammen mod gårdvagten. Hvilket betyder, at når timen genoptages på fredag – i byrådets udvalg for Børn og Unge – så kan det være en helt anden skolestruktur, der kommer op på tavlen og derfra bliver sendt videre til eksamen i byrådet tirsdag om en uge.

Hold da op! Hvad er det lige, der sker? Det startede med, at seks skoler skulle lukkes – det var forvaltningens oplæg. Så var det tre skoler, der skulle lukkes – det var det politiske kompromis i Udvalget for Børn og Unge med 26 af de 29 byrådsmedlemmer bag sig. Det er det forslag, der har været i høring, og som partierne i byrådet nu – på baggrund af høringssvarene – tygger på, inden de endelige beslutninger sal tages inden for den næste uges tid.

Først på banen med klar tale efter høringsprocessen var borgmesterpartiet Socialdemokraterne, som forleden sprang fra forliget og smed et forslag på bordet, som gik ud på alligevel ikke at lukke Byskolen i Svendborg og Sct. Michaels Skole i Oure, men til gengæld lukke Bymarkskolen i Ollerup og Gudbjerg Skole og/eller Hesselager Skole.

Efter det udspil blev der for alvor uro i den politiske skolegård. En uro, som kan ende med, at kun én skole bliver lukket – nemlig Nordre Skole, som ingen, det skulle da lige være Enhedslistens Jesper Kiel, længere kæmper for.

”Den alternative model” kalder de deres plan, uromagerne ovre fra Thurø. En plan, som der med visse ændringer begynder at tegne sig politisk opbakning bag. En af ændringerne er angiveligt, at i stedet for denne plans to skolelukninger – Nordre og Sct. Michaels – skal der kun være én lukning: Nordre. Den Alternative Model indeholder flere andre ting, som adskiller sig fra det forslag, som har været i høring, bl.a. bevarelse af indskolingen på Hømarkskolen.

Meget afgørende er, hvad Venstre finder ud af på – endnu – et møde i aften. Men netop fordi Venstre har møde i aften, kan – eller vil – partiets gruppeformand, Lars Erik Hornemann, ikke sige noget helt præcis endnu. Men, som han understreger, så er det ”ikke Venstres forslag at lukke skoler”. Lige bortset, altså, fra Nordre Skole. ”Og jeg har jo selv tidligere sagt, at det er ufornuftigt at lukke andre skoler. Men jeg vil helst ikke sige mere før vores møde”, siger Lars Erik Hornemann til Svendborgs NetAvis. Han indrømmer dog gerne, at Venstre har haft møde med folkene bag Den Alternative Model – men, tilføjer han, også med andre. F.eks. fra Nordre Skole. Og i aften med folk fra Byskolen.

Socialdemokraterne sagde, da de præsenterede deres seneste udspil, at det var et forhandlingsudspil. Og at de fortsat går efter en løsning, som kan skabe bred politisk opbakning. Det samme ønske har Lars Erik Hornemann. Men ikke frem for alt andet. Han vil ikke have et kompromis i skolesagen blot for at få en bred opbakning. Indholdet er, siger han, vigtigere end bred opbakning. ”Jeg kan leve med kritik, hvis jeg har kæmpet noget igennem, som jeg selv tror på. Men ikke med kritik af noget, som jeg ikke rigtig tror på”, siger han.

Venstre har 10 mandater i byrådet. Socialdemokraterne har ni. Det kan ende med en situation, hvor to forslag til sidst står overfor hinanden. Socialdemokraternes seneste forslag. Og et Venstre-forslag mere eller mindre bygget på Den Alternative Model kombineret med bevarelse af Sct. Michaels Skole. Nået frem til den situation er der ingen tvivl om, at Dansk Folkepartis to mandater vil stå bag Venstre. Så er de 12. De Konservative skal sluge nogle kameler, specielt det ene af de to konservative medlemmer, Henrik Nielsen, som har plæderet for, at alle overflødige skoler skal væk. Han er nu blevet lidt mere blød omkring Byskolen. Og hans makker, Ove Engstrøm, skal nok sørge for, at Bymarkskolen bliver holdt ude af luknings-listen. Den ligger nemlig i Engstrøms sogn. Så er der 14 mandater bag. Det er alle de borgerlige i byrådet. De mangler kun et mandat for at få flertal.

En løsning nogenlunde som skildret ovenfor kan nemt få i hvert fald Arne Ebsen fra Liste T (Tværsocialisterne) til at springe fra vennerne i Socialdemokraterne. Arne Ebsen er blevet møgirriteret over det seneste udspil fra Socialdemokraterne. Ja, han betegner forslaget som socialdemokratisk harakiri. Arne Ebsen er voldsomt meget imod at lukke skoler på landet – og så var han reelt arkitekten bag det forslag, som blev sendt i høring med 26 af byrådets 29 medlemmer bag. Efter høringen har både han og SF’s tre mandater ændret holdning i forhold til Byskolen, som de mener skal bevares, ikke som en 0.-9. klasses skole, men som en 0.-6. klasses skole.

Med Arne Ebsen vil der bag en Den Alternative Model-lignende skoleløsning være 15 mandater – altså et flertal. Og det kan slet ikke udelukkes, at også de tre SF’ere samt den forhenværende SF’er, løsgængeren Masoum Moradi, også vil være med på sådan en løsning. Så er der 19. Imod Socialdemokraternes ni mandater. Og Enhedslistens ene – han, Jesper Kiel, vil næppe støtte nogen af forslagene.

Et modtræk fra Socialdemokraterne kan blive at gå tilbage til det forslag, som blev sendt i høring, og som altså havde 26 af byrådets 29 medlemmer bag sig (kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti var ikke med). Men i høringsperioden og i perioden bagefter er der sket så meget, at de næppe kan trække de andre partier med tilbage til den løsning.

Tilbage vil være et absolut ikke uvæsentligt problem: Økonomien. Alle partierne – igen på nær Enhedslisten og Dansk Folkeparti – står bag budgettet for 2011. Deri har de forpligtet sig til at spare 17,5 millioner kroner årligt på strukturændringer i skolevæsenet. Det beløb bliver svært at nå med Den Alternative Model – mener i hvert fald Socialdemokraterne og deres regnedrenge i forvaltningen. Godt nok mener de Thurø-skolebestyrelsesmedlemmer, som har lavet den Alternative Model, at deres skoleforslag vil kunne give endnu større besparelser. Men det er, mener Socialdemokraterne, fordi de bruger forkerte og for høje tal om, hvad en lukket klasse giver i besparelser. Og så mener Socialdemokraterne i øvrigt, at Den Alternative Model først og fremmest er lavet for at sikre lige præcis Thurø Skole som fremtidig 0.-9. klasse, så deres ældste elever ikke skal ind til den mest multietniske skole i byen, Hømarkskolen – og at alt andet i forslaget er konstrueret på den baggrund. Men altså, hvis en ny skolestruktur ikke giver de 17.5 millioner kroner, så skal der foretages andre besparelser på skolevæsenet.

Og så vil der lige være ét problem mere. Et politisk. For i givet fald skal det det regerende Socialdemokrati altså for det første til at administrere et skolevæsen, som det ikke selv står bag. For det andet kan det i den grad forpeste borgmesterpartiets samarbejde med de røde venner i Liste T og SF samt Masoum Moradi om andre ting (Jesper Kiel har Socialdemokratiet stort set afskrevet). Det kan godt blive underholdende i de tre år, der er tilbage af denne byrådsperiode. Men det er ikke sikkert, der kommer de store resultater ud af det.

Lys for skolen - foran Hømarkskolen søndag eftermiddag.