Jørgen Lundsgaard sammen med den nye partiformand Hans Ole Olsen (t.v.).

ANALYSE: Han irriterer. Og han inspirerer. Mest det første – når man spørger nuværende og tidligere konservative tillidsfolk i Svendborg. Han er ikke partisoldat, Jørgen Lundsgaard. Til gengæld har han vist sig mere karismatisk end partisoldaterne. Med sin anderledes tænkning og sin for pæne konservative utraditionelle optræden i byen har han fået støtte fra andre end netop traditionelle konservative.

Men Lundsgaard-æraen kan snart være forbi. Den har – i denne omgang – varet i seks år, hvor han skiftevis har været byrådsmedlem og folketingsmedlem. Ledende konservative – netavisen har talt med mange, de fleste ønsker anonymitet – satser på byrådsmedlem Henrik Nielsen som ny spidskandidat til byrådsvalget om to år. Han er ikke så karismatisk, men han er flittig og stabil – de konservative i baglandet ved, hvor de har ham. Og det kan baglandet godt lide.

Anderledes med Jørgen Lundsgaard, som deler vandene. Både i offentligheden og i partiet. Det er enten eller. Der er dem, der finder ham forfriskende og inspirerende. Og så er der dem, der finder ham for frisk og irriterende.

KATASTROFEVALG

De konservatives katastrofe-resultat ved folketingsvalget for nogle uger siden giver anledning til mange overvejelser i den svendborgensiske partiforening. Det var ikke de lokale konservatives skyld, at det gik de Konservative så skidt – for nu at sige det mildt – ved folketingsvalget. Men de er klar over, at det elendige resultat kan smitte af ved det næste kommunalvalg – hvis ikke der lokalt sker noget drastisk.

I selve Svendborg fik Konservative 4,7 procent af stemmerne ved folketingsvalget. Ved det seneste kommunalvalg fik partiet 7,5 procent. Men endnu værre ser det ud, hvis man går bare 10 år tilbage – til kommunalvalget i 2001. Dengang fik Konservative over 13 procent af stemmerne i Svendborg.

Lundsgaard sad i byrådet op til valget i 2001. Men stillede ikke op igen. De mere end 13 procent af stemmerne sikrede partiet fire pladser i byrådet. Lundsgaard ville på banen igen ved det første kommunalvalg i den nye storkommune i 2005. Det vil sige, det ville han først ikke. Men så ville han alligevel i sidste øjeblik. Bestyrelsen ville bare ikke have ham. Og så fik de balladen.

VOLDSOMT PARTIOPGØR

Et voldsomt opgør brød ud. Det var ved at rive partiforeningen i stykker. Men Lundsgaard kom på kandidatlisten – placeret næstnederst. Ikke desto mindre bankede han alle de andre og fik flest personlige stemmer – 518. Og dermed flere end spidskandidaten Knud Albertsen (431). Den ødelæggende interne kamp reducerede de Konservative – til kun to pladser i byrådet. Som snart blev til kun ét. For Knud Albertsen skred hurtigt over til Venstre. Han er nu helt ude af politik. Partiets dengang unge håb, Lasse Krull – som dengang var 27 år og havde siddet fire år i byrådet – kom ikke ind. Han er nu væk fra Svendborg, bor i Odense og er medlem af det syddanske regionsråd for K.

8,5 procent af stemmerne fik K ved kommunalvalget i 2005. Inden kommunalvalget i 2009 var Lundsgaard blevet folketingsmedlem – som suppleant for partiformand Bendt Bendtsen, som tidligere det år var blevet valgt til Europaparlamentet. Lundsgaard var igen spidskandidat ved kommunalvalget i november 2009, hvor partiet gik yderligere tilbage – til 7,5 procent. Han tog igen orlov – for at fortsætte i Folketinget på den plads, som han altså mistede ved valget for et par uger siden.

Nu vil han tilbage i byrådet – har han sagt. Han vil starte 1. januar som makker til Henrik Nielsen, mens suppleanten, 73-årige Ove Engstrøm må vige pladsen

HAN VIL VÆRE SPIDSKANDIDAT

Det er der ikke den store begejstring over hos de Konservative. ”Jeg er glad for samarbejdet med Ove Engstrøm”, siger Henrik Nielsen.

Henrik Nielsen.

 

”Jeg vil godt opfordre Jørgen Lundsgaard til grundigt at overveje, om han har tid til byrådsarbejdet. Jeg synes, det er fair at stille krav til ham om at passe arbejdet”, tilføjer Henrik Nielsen.

Og hvordan skal det så lige forstås? Det skal forstås sådan, at der har været megen kritik af Jørgen Lundsgaard for ikke at passe byrådsarbejdet. Og den travle direktør for brintteknologivirksomheden IRD, Jørgen Lundsgaard, har da heller aldrig selv lagt skjul på, at han ikke finder alt arbejde i og omkring byrådet lige væsentligt. Han går til de møder, han selv synes er vigtige. Den slags kan de ikke lide i det konservative bagland.

Hvis det står til Henrik Nielsen skal Lundsgaard da heller ikke være spidskandidat ved næste kommunalvalg. ”Det går jeg selv efter”, siger han.

NY KONSERVATIV FORMAND

Og det er 46-årige Henrik Nielsen ikke ene om at mene. I al ubemærkethed har de Konservative i Svendborg fået ny formand. 71-årige Tage Larsen har trukket sig efter 14 år på posten – først som formand i Egebjerg, derefter i Svendborg. Han har overladt posten til den hidtidige næstformand, 50-årige Hans Ole Olsen, tidligere kommunalbestyrelsesmedlem i Gudme og i øvrigt leder af Jørgen Lundsgaards netop overståede folketingsvalgkampagne. ”Henrik Nielsen er et oplagt emne”, mener Hans Ole Olsen, som lørdag deltog i de Konservatives Landsråd sammen med otte andre fra Svendborg. Jørgen Lundsgaard var ikke en af dem. Han var til fest på Langeland.

”Det dér med spidskandidat, der er jo noget, en generalforsamling afgør. Det kommer jo an på, hvor mange stemmer, man får”, siger 66-årige Jørgen Lundsgaard selv. Og ja, han har tænkt sig at være kandidat igen ved kommunalvalget i 2013.

”Udgangspunktet er, at jeg stiller op igen. Men selvfølgelig, partiet kan jo altid vælge at lade være med at stille mig op. Det har de jo gjort før”, siger han.

LIGEGYLDIGE MØDER

Og det der med at blive væk fra nogle møder – prioritere møderne, kalder han det selv – har Lundsgaard tænkt sig at fortsætte med. De er altså ikke alle lige vigtige, fastholder han. Sådan er det også i erhvervslivet – hvor der er mange møder, som vil nå samme resultat, uanset om man deltager eller ej, forklarer han.

”Derfor skal man da prioritere. Specielt da det kommunale arbejde ofte lægges i arbejdstiden – så det ikke går ud over fritiden for de embedsmænd, der skal deltage. For os politikere er det jo altså et fritidsarbejde, som man ikke kan leve af. Og hvis man ikke er offentligt ansat, så skal man altså først og fremmest passe sit civile arbejde”, siger han.

”Der er altså utallige møder, hvor der ikke sker noget væsentligt. Men hvis man i partiet synes, det er sjovt at stemme på én, der render til den slags møder, så dem om det. Jeg mener, der kommer mere ud af det for Svendborg at lade være og passe mit arbejde med at udvikle erhvervslivet”, siger han.

PÅ VEJ TIL AT UDDØ

 

Tidl. formand, Tage Larsen, hjalp til i Lundsgaard folketingsvalgkampagne.

På et punkt er han enig med alle de konservative nuværende og tidligere tillidsfolk, netavisen har talt med. Partiet har et problem med alderen. Se alderen på de ovennævnte personer: 73 år, 71 år, 66 år, 50 år – og så Henrik Nielsen, der med sine 46 år næsten kunne være formand for den reelt ikke eksisterende Konservativ Ungdom-afdeling.

”Ja, det er et problem. Vi uddør jo på den her måde. KU er en skygge af sig selv. Vi har arbejdet som gale for at få unge med. Men det er eddermame svært”, siger Jørgen Lundsgaard.

Om han igen vil stille op til Folketingsvalget, det vil han endnu ikke tage stilling til. ”Jeg skal lige sunde mig lidt og overveje, om resultatet af så stort et arbejde er indsatsen værd. Jeg vil ikke tage stilling endnu. Det er for tæt på valget. Mange er trætte af det lige nu. Men når der er gået at halvt år, så ved jeg også, at så lugter mange heste igen græs”, siger han.

Men kommunalt er han altså snart på banen igen. Jørgen Lundsgaard. Om tre måneder indtager han pladsen i byrådssalen. Ove Engstrøm ryger ud – men har allerede erklæret, at han altså ikke gider ryge ud og ind i de sidste to år af byrådsperioden som suppleant for Lundsgaard, hvis han af den ene eller den anden grund dropper nogle af møderne.

Internt arbejdes der på at gøre Henrik Nielsen til spidskandidat. Og reelt på helt at undgå Jørgen Lundsgaard på kandidatlisten. For partisoldaterne ved, at uanset hvor på listen Lundsgaard står, så risikerer de, at han snupper flere personlige stemmer end spidskandidaten. Og så er de lige vidt. Første opgør kommer på den konservative partiforenings generalforsamling i januar.