Svendborg Kommune søgte ikke – som den eneste af 14specielt  udvalgte kommuner – om at få del i 137 millioner statslige kroner til bekæmpelse af ungdomskriminalitet i belastede bydele. Kommunale chefers forklaring på, hvorfor der ikke blev søgt, hænger imidlertid ikke sammen. Langt fra. Nu tages sagen op igen af deres politiske chef.

Søforklaring om nej til statslige millioner

Af Frede Jakobsen

Svendborg Kommune kunne have fået mange statslige millioner til en indsats i Hømarken mod ungdomskriminalitet. Men som den eneste af de 14 kommuner, der var udvalgt af Socialministeriet til at kunne søge, undlod Svendborg at søge om at få del i de 137 millioner kroner, der var til rådighed. Det vakte vrede hos politikere, da Fyns Amts Avis forleden havde historien om, at embedsmænd havde undladt at søge om millionerne. Keld S. Hansen, chef for kommunens afdeling for børn og unge med særlige problemer, forklarede, at man havde undladt at søge på baggrund af ”en snak med de folk, der arbejder i området”.

Keld S. Hansens forklaring holder bare ikke vand. De mennesker, der er tættest på problemerne med ungdomskriminalitet i Hømarken, er ikke blevet spurgt. Og alle dem, Svendborgs NetAvis har talt med, mener i øvrigt, at kommunen skulle have søgt om at få del i millionerne til det forebyggende arbejde i Hømarken – det vil sige i Svendborg Andels-Boligforenings store boligområder Byparken og Skovparken. Andre byer på Svendborgs størrelse har fået 10-11 millioner kroner hver.

Birthe Christensen er skoleleder på Hømarkskolen og dermed helt tæt på områdets probemer. Hun er ikke blevet spurgt. Hun mener ikke, at ”vi er overrepræsenteret med kriminalitet herude”. Men det er, siger hun, i høj grad fordi, der hele tiden bliver holdt øje med det og gjort noget ved det. ”Konkret er jeg ikke blevet spurgt. Vi kunne godt have brugt de midler. For der er brug for dem, hvis vi hele tiden skal være over området. Var jeg blevet spurgt, så havde jeg sagt ja til, at der skulle ansøges. Det er ærgerligt”, siger hun.

Jørgen Berg Jensen er direktør i Svendborg Andels-Boligforening (SAB), der har alle boligerne i det store område. ”Der er ingen i SAB, der er blevet spurgt. Og hvis vi var blevet spurgt, så ville vi have svaret, at vi synes, det ville være en god idé at søge”, siger Jørgen Berg Jensen.

Svendborgs NetAvis har spurgt afdelingschef Keld S. Hansen, hvem ”de folk, der arbejder i området” så egentlig er, når to af dem, der er tættest på problemerne, Birthe Christensen og Jørgen Berg Jensen, for det første ikke er blevet spurgt, og for det andet mener, at der skulle have været søgt om millionerne.

”Det er vores SSP-medarbejdere. Det er primært dem”, siger Keld S. Hansen. ”De er kommet med deres mening, og så har vi i administrationen vurderet, om det gav mening at søge”, tilføjer han. Beslutningen om ikke at søge er, oplyser Keld S. Hansen, på den baggrund truffet af ham selv og Lene Brund Skov, lederen af RFC, Rådgivnings- og Familiecentret, som SSP-medarbejderne hører under. Lene Brund Skov skriver selv i en redegørelse om sagen, at hun drøftede  ”med de to SSP-medarbejdere, om det var relevant for Byparken og Skovparken at indgå i projektet”.

I virkelighedens verden er der ikke to, men tre SSP-konsulenter, to af dem kommunale, én fra politiet. De to kommunale SSP-konsulenter er Kristian Kunkel og Marianne Grønbech, politiets er Kaj Kruse. Specielt Marianne Grønbech og Kaj Kruse har meget med Hømarks-området at gøre.

Kaj Kruse har siden 1995 været med i SSP-arbejdet i Hømarken. Siden politireformen i 2008 har han arbejdet med SSP på fuld tid. Som politimand vil og kan Kaj Kruse ikke give sin vurdering af beslutningen om ikke at søge om de statslige millioner til præventivt arbejde i Hømarken. Men han vil godt svare på, om han er blevet spurgt om sagen. ”Jeg er ikke blevet spurgt”, siger Kaj Kruse.

Marianne Grønbech, den ene af de to kommunale SSP-konsulenter, siger i et kort svar til Svendborgs NetAvis: ”Det er ikke på min anbefaling, at der ikke er blevet ansøgt om midlerne”. Mere vil hun ikke udtale sig om sagen.

Kristian Kunkel, den anden kommunale SSP-konsulent, har det trods gentagne forsøg ikke været muligt at få kontakt med. Han er af Amtsavisen refereret for at sige, ”at projektpenge ikke altid er et gode”. Og avisen citerer ham for at sige, at ”nogle gange skal man lade være med at lade sig friste men i stedet stå fast og sige: Vi ved, hvad vi har, og vi ved, hvad der virker. Og det holder vi fast i”.

De kommunale chefer har med andre ord stort set ikke talt ”med de folk, der arbejder i området”, som den første forklaring på den manglende ansøgning lød. Cheferne har heller ikke talt med politiets SSP-konsulent. Men med de to kommunale SSP-konsulenter. Den ene af dem har, siger hun, ikke anbefalet ikke at søge om millionerne. Den anden – som det ikke er lykkedes at få kontakt til – mener angiveligt, at det var rigtigt ikke at søge. I så fald bygger de to kommunale chefers manglende ansøgning på vurdering fra én mand – den ene af SSP-konsulenterne. Ovenikøbet den af SSP-konsulenterne, som kommer mindst i Hømarken.

Deres politiske chef, formanden for Udvalget for Børn og Unge, Hanne Klit (S), var rasende, da hun fandt ud af, at der ikke var søgt om pengene. Rasende over to ting: At der ikke var ansøgt, og at hun og de andre politikere ikke var blevet konsulteret i sagen – inden en beslutning åbenbart blev truffet af embedsmænd om ikke at søge. Hun mener, der skulle have været indsendt en ansøgning. En af hendes mærkesager er at gøre en indsats for børn og unge netop i områder som Hømarken. Hun krævede derfor straks en redegørelse fra embedsmændene. Den fik hun selv samme dag – skrevet af Lene Brund Skov. En redegørelse, hvor forklaringen på den manglende ansøgning svarer til den forklaring, afdelingschef Keld S. Hansen har givet.

”Men, Hanne Klit, forklaringen om, at dine chefer har haft en snak med de folk, der arbejder i området, holder ikke. Det viser Svendborg NetAvis’ rundspørge. Og dem, vi har talt med, mener, kommunen selvfølgelig skulle have ansøgt om pengene. Forklaringen er altså ikke sand – hvad siger du til det?”

”Jeg kan jo ikke, når jeg får en redegørelse, vide, hvem de har snakket med. Jeg må stole på det, de siger i redegørelse. Men hvis den ikke er rigtig, så er det selvfølgelig dybt bekymrende. Det giver mig anledning til at tage sagen op igen med dem på et møde mandag morgen”, siger Hanne Klit. Hun skal mandag morgen have møde med afdelingchef Keld S. Hansen og børn- og unge-direktør Jan Præstholm.